Liberal Alliance – et ”udansk” parti?

Jeg er medlem af LA, og jeg stemte på partiet ved valget. Men det undrer mig på ingen måde, at partiet fik en så dårlig opbakning. Jeg tror, at en vigtig grund til, at det gik så dårligt, som det gjorde, skyldes, at partiet har vaeret for meget optaget af at skaffe indtaegter til staten, f.eks. ved at skaffe flere arbejdspladser, og for lidt optaget af at øge statens udgifter. Det er ”udansk”, og det vinder man ikke et valg på i dagens Danmark. Jo flere valgløfter, jo flere stemmer.

Partiet taenker som mange maend (undskyld generaliseringen). Der skal vaere ”penge i kassen”, før man bruger dem. I modsaetning til mange kvinder (f.eks. Mette Frederiksen, Pia Olsen Dyhr og Pernille Skipper), som ikke har problemer med at fremsaette ufinansierede valgløfter, og som efterfølgende ikke har problemer med at bryde løfterne, når det viser sig, at der ikke er penge til at indfri løfterne.

”Maend stemmer blåt, og kvinder stemmer rødt” så at sige. Desvaerre for Mette, Pia og Pernille har De Radikale en mand i spidsen for partiet. Han taenker og handler som LA, når det drejer sig om økonomisk politik.

Birthe Rønn Hornbech havde forleden i JP et fremragende indlaeg, hvor hun fortaeller om børnene Morten, Mette, Pia og Pernille, som står foran et udstillingsvindue i en legetøjsforretning. Pigerne ønsker at købe stort ind, men Morten råber: »Stop, hvor mange penge har I?« De har ingen penge, men det får dog ikke de tre piger til at aendre adfaerd. De køber stort ind. Det illustrerer på udmaerket vis den nuvaerende politiske situation. Hvem skal betale? Hvem kan og vil? Og hvad kommer det til at betyde for dagens Danmark?

Jeg vil slutte med at oplyse, at jeg på trods af LA’s nedtur er glad for at vaere medlem af et økonomisk ansvarligt parti.