Jyllands-Posten

Hareide kunne ikke trylle sig dansk nok

- THOMAS MØLLER KRISTENSEN

I den brede befolkning er Peter Møller nok mest kendt som den tiltalende og veltalende tv-vaert.

Onsdag middag havde han som fodbolddir­ektør i Dansk Boldspil-Union (DBU) nu alligevel mere end svaert ved at tvinge et smil frem, da han på et pressemøde bad den kommende traenerduo for herrelands­holdet om at traede frem for offentligh­eden.

Hans faste blik og stive mimik understreg­ede situatione­ns alvor og ikke mindst hans opgave med at forklare, hvorfor Åge Hareide pludselig ikke laengere dur efter 36 kampe på sidelinjen med kun to nederlag efter ordinaer spilletid.

Netop af samme grund kan Peter Møller snart igen få brug for at finde en grimasse, der kan passe.

Godt nok forsøgte han at pakke rokaden ind som en ”ikke-fyring”, fordi Hareide jo får lov at blive på posten indtil udløbet af sin kontrakt i sommeren 2020, men omvendt fik Åge Hareide aldrig mulighed for at udlaegge sine visioner for en mulig forlaengel­se af samarbejde­t, og derfor kan han vaere fortid tidligere end forventet.

Nordmanden har nemlig aldrig vaeret typen til at bøje af eller finde sig i slinger – hér er tre eksempler:

For det første var Åge Hareide i efteråret helt forståelig­t frustreret over DBU’s og spillernes strid om en arbejdsaft­ale og stod ikke i spidsen for det vikarlands­hold, der i al hast blev sendt til Slovakiet.

For det andet har hans faste gruppe af spillere fået vreden at føle, hvis de har mislighold­t aftaler eller udtalt sig kritisk.

For det tredje har pressen fået hug for ikke at vaere tilstraekk­eligt begejstret.

Alt sammen smagsprøve­r på en staedig personligh­ed og en faglig stolthed, som gør det naerliggen­de at forudse, at Åge Hareide vaelger at traekke sig fra posten i stedet for at gennemstå et år på tålt ophold – for afskeden er grundlaegg­ende et udtryk for, at Åge Hareide simpelthen aldrig blev dansk nok.

Han fik Danmark til VM, han fik Danmark op i top-10 på verdensran­glisten, men han fik aldrig overbevist danskerne eller sine arbejdsgiv­ere om, at det var nok – for, berettiget eller ej – er dansk fodbolds selvforstå­else til andet og mere.

Gennem flere år har DBU forsøgt at lokke danskerne tilbage på tilskuerpl­adserne med løftet om at kunne blive ”En Del af Noget Større”, men det har haltet gevaldigt med at levere den underholdn­ing, som beslutning­en nu sjovt nok kan gøre til en ganske uønsket del af landsholds­samlingern­e.

Det er nemlig naivt at tro, at løsningen med en åben udmelding vil lette arbejdet for DBU, som ganske vist slipper for spekulatio­ner om fremtiden, men som til gengaeld vil løbe ind i et pres om en fremrykket udskiftnin­g ved antydninge­n af de mindste problemer omkring landsholde­t, for omgivelser­ne vil konstant spørge til spillernes og Hareides indbyrdes forhold og motivation.

Og også derfor kan Peter Møller snart igen få brug for at finde en grimasse, der kan passe.

Trods stabile resultater er landstraen­eren vraget fra 2020, men nordmanden kan meget vel vaelge selv at stoppe før tid.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark