Strid om Molslinjen gavner børsmarkedet, og
Der er lagt op til endnu et juridisk slagsmål mellem kapitalfonden Polaris, rigmanden Henrik Lind og de tidligere småaktionaerer i den betaendte sag om Molslinjen. Det kan i sidste ende gavne hele børsmarkedet.
Mens den tornede tvist om Molslinjen traekker taender ud for de nuvaerende og tidligere ejere, så vinder resten af børsmarkedet på opgøret.
Den seneste afgørelse vaebner mindretalsaktionaerer bedre i forbindelse med afnoteringer fremadrettet, og nu overvejer parterne, om endnu et slag skal kaempes foran dommerne. En beslutning, resten af investeringsverdenen kan komme til at takke stridsbrødrene for i fremtiden.
Tvangsindløst til kurs 60
Da kapitalfonden Polaris og milliardaeren Henrik Lind i 2016 tvangsindløste Molslinjens småaktionaerer i forbindelse med afnoteringen af rederiet, blev indløsningskursen sat til 60 kr.
Det niveau var mindretalsaktionaererne mildest talt ikke tilfredse med, og en raekke minoritetsaktionaerer samlede godt 1 mio. kr. ind til at få lavet en uafhaengig vurdering af prisen på aktierne.
Den vurdering har netop givet minoritetsejerne ret. De burde have fået udbetalt 74 kr. pr. aktie, eller 22 mio. kr. ekstra inklusive sagsomkostninger, lyder konklusionen. Til trods for sejren er den sum imidlertid langt mindre, end hvad mindretalsaktionaererne mener, de har krav på. De stejler nemlig over et prisnedslag på 30 pct., som vurderingseksperterne skaerer af vaerdisaetningen af Molslinjen, fordi selskabet er afnoteret. Aktier i afnoterede selskaber er generelt mindre vaerd, fordi de er langt svaerere at saelge end børsnoterede selskaber.
Men at en majoritetsejer kan tvangsindløse resten af aktionaererne i et børsnoteret selskab og samtidig opnå så stort et prisnedslag på indløsningskursen efterfølgende, mener de tidligere småaktionaerer er uacceptabelt.
I en principiel diskussion af minoritetsaktionaerers rettigheder betyder det prisnedslag derfor, at de tidligere småaktionaerer overvejer at anke skønsrapportens vurdering.
»Vi er i gang med at overveje, hvad vi skal gøre ved det helt åbenlyst urimelige i, at der er givet 30 pct. rabat,« siger Michael Hove, repraesentant for de tidligere minoritetsaktionaerer i Molslinjen.
Heller ikke Polaris og Henrik Lind er tilfredse med vurderingen – dog med modsat fortegn. De mener, at kursen bør fastsaettes til de oprindelige 60 kr. pr. aktie. Et niveau baseret på den gennemsnitlige børskurs op til meddelelsen om tvangsindløsningen.
Skønsrapportens vurdering betyder ikke kun, at Polaris og Henrik Lind skal betale omkring 22 mio. kr. ekstra til de tidligere mindretalsaktionaerer. Konklusionen er også godt nyt for mindretalsaktionaerer, der står til at blive tvangsindløst i fremtiden.
Det er nemlig den første Michael Hove, repraesentant for de tidligere minoritetsaktionaerer i Molslinjen sag, hvor vurderingseksperterne har underkendt, at børskursen op til afnoteringen behøver at vaere pejlemaerket for vaerdiansaettelsen af selskabet og dermed den kurs, mindretalsaktionaererne får for deres tvangsindløste aktier.
»Minoritetsaktionaererne har opnået, at vi er nødt til at gå ind og konkret se på, om der kan vaere omstaendigheder, der gør, at børskursen ikke skal vaere udslagsgivende for indløsningskursen,« siger Søren Friis Hansen, professor i børsret ved CBS.
I stedet har vurderingseksperterne blandt andet vaerdiansat Molslinjen på baggrund af de forventede fremtidige frie pengestrømme.
»Hver gang vi får en sag, der er med til at klarlaegge mindretalsbeskyttelsen, bli