Bankchef får nej til navneforbud
Retssag: En dommer i Københavns Byret har onsdag afvist, at en af de sigtede i Danske Bank-sagen skal beskyttes af et navneforbud. Det er Mikael Ericson, som var chef for bankens internationale aktiviteter fra 2014 til 2016, der har ønsket, at pressen ikke må gengive hans navn.
Ericsons forsvarer, advokat Henrik Stagetorn, argumenterede for navneforbuddet, blandt andet fordi efterforskningen er i sin tidlige fase, og at det må formodes, at det kommer til at vare laenge, før der overhovedet er taget stilling til, om der skal rejses tiltale.