Slaget er langtfra slut
ver mindretallet bedre stillet,« siger han.
Tilbage står spørgsmålet om de 30 pct. i prisnedslag på vaerdien og flagrer. Uden det prisnedslag og med procesrente og sagsomkostninger ville mindretalsaktionaererne stå til at få op mod 80 mio. kr. – et betydeligt højere beløb end de 22 mio. kr., skønsrapporten har fastlagt.
Hvor meget kan skaeres?
Modsat Michael Hove mener Søren Friis Hansen ikke, at den nuvaerende praksis betyder, at majoritetsaktionaerer kan tvinge minoritetsaktionaererne ud og vinde på det økonomisk med afnoteringsrabatten uden at risikere at få fingrene i klemme.
Ifølge ham er det helt på sin plads at slå en tak af vaerdien af et afnoteret selskab.
Polaris meddeler, at kapitalfonden har sikret sig tilsagn om at overtage 76 pct. af aktierne i Molslinjen. Ved samme lejlighed fremlaegges et købstilbud på 34 kr. pr. aktie og det meddeles, at planen er at afnotere selskabet.
Henrik Lind, der bl.a. har stiftet Danske Commodities, indleder en priskrig om de resterende aktier i Molslinjen og tilbyder 40 kr. pr. aktie. Senere matcher Polaris det bud.
Polaris, som nu sidder på godt 80 pct. af aktierne, ansøger fondsbørsen om at få Molslinjen afnoteret. Fondsbørsen imødekommer ønsket, som dog helt fra starten har mødt protester fra en raekke mindretalsaktionaerer.
Juli 2015: December 2015:
Afnoteringen bliver udskudt i 11. time efter en klage fra mindretalsaktionaererne til Erhvervsankenaevnet.
Polaris og Henrik Lind slår sig sammen og etablerer et faelles holdingselskab, der ejer 90,01 pct. af aktierne og stemmerettighederne i Molslinjen. Det giver mulighed for at tvangsindløse de resterende aktionaerer. Det sker i oktober 2016, efter at Erhvervsankenaevnet afviser klagen fra mindretalsaktionaererne.
Mindretalsaktionaererne, som har fået tvangsindløst deres aktier, går sammen og får retten til at ivaerksaette en uafhaengig vurdering af indløsningskursen, som de mener er for lav.
Juni 2016: Januar 2017:
Spørgsmålet er, hvor meget man kan retfaerdiggøre at skaere af.
Domstolsvurdering
Vaelger de tidligere mindretalsaktionaerer at anke skønsrapportens konklusion, kan endnu en afgørelse i retten hjaelpe både minoritets- og majoritetsaktionaerer i fremtidige sager, fordi flere domme giver klarere kriterier for prisfastsaettelsen.
»Hvis der kommer en anke, kan vi i hvert fald få svar på, om vi generelt kan sige, at der skal vaere en rabat på 30 pct., eller om vi bliver nødt til at lave en konkret vurdering fra sag til sag. Jeg vil mene, at det er det sidste, der er gaeldende. At et prisnedslag er i orden, men om det lige skal vaere 30 pct., kan man diskutere,« siger professoren.