V-rådmand: Ny trafikcentral skal fjerne trafikpropper
Bünyamin Simsek (V) vil bygge en ny trafikcentral til at styre trafikken. S og SF roser til idéen, men har forbehold over for prisen.
Det skal vaere slut med trafikkaos som det, gaesterne til Phil Collins-koncerten oplevede i lørdags.
Og det skal vaere slut med trafikpropper i myldretiden i Aarhus.
Det mener teknisk rådmand Bünyamin Simsek (V), der foreslår at etablere en ny trafikcentral, hvorfra trafikken kan styres.
»Ved at koble teknologi til intelligent trafikstyring fra signalerne til en trafikcentral kan vi overvåge og manuelt styre trafikflowet her og nu over hele byen. Det kan vaere med til at sikre en vaesentlig bedre trafikafvikling og fjerne trafikpropper i myldretiden,« siger rådmanden.
Som eksempel naevner han Phil Collins-koncerten, der blev efterfulgt af lange bilkøer og trafikkaos, da koncertgaesterne skulle hjem.
»Vi kunne have skabt en bedre trafikafvikling efter koncerten med en trafikcentral, for så kunne vi manuelt have styret trafiksignalerne og lavet en grøn bølge til bilisterne på Jyllands Allé,« siger Bünyamin Simsek. Den samlede pris for en trafikcentral løber op i 87 mio. kr., og dertil kommer årlige driftsudgifter på ca. 6 mio. kr.
»Venstre har sammen med Liberal Alliance sendt forslaget til budgetforhandlingerne, og her håber jeg først og fremmest, at byrådet køber den grundlaeggende idé om en trafikcentral, og dernaest vil vaere med til at bevilge pengene over en årraekke,« siger rådmanden.
God, men dyr idé
Hos Ango Winther, teknisk ordfører for Socialdemokratiet, er der tommel op til idéen, men også et stort spørgsmålstegn ved finansieringen:
»En trafikcentral til at styre trafikken er en udmaerket idé, som vi godt kan bakke op, men vi mangler at se et bud fra Venstre på, hvordan det kan finansieres,« siger han.
SF’s gruppeformand, Jan Ravn Christensen, er på linje:
»Idéen om en trafikcentral er god, så vi kan få en bedre styring, men en pris på 87 mio. kr. er alt, alt for meget,« siger han.
Bünyamin Simsek oplyser, at finansiering af forslaget, der fremsaettes på byrådsmødet onsdag, skal findes ved budgetforhandlingerne.
I Danmark har bl.a. Vejdirektoratet og Københavns Kommune trafikcentre til overvågning og trafikstyring.