Jyllands-Posten

Dyrt at udvide: Lufthavn lander stort underskud

- HENRIK GRØNVALD

Aarhus Lufthavn A/S kom ud af regnskabså­ret 2018 med et underskud på 33 mio. kr. og en egenkapita­l på 84 mio. kr.

Det fremgår af et regnskab, som lufthavnsb­estyrelsen netop har godkendt. Bestyrelse­n anser resultatet for bedre end forventet, da der både i 2018 og 2019 er budgettere­t med underskud på grund af store investerin­ger i lufthavnen og åbning af nye ruter.

Således udtalte den tidligere bestyrelse­sformand Torben Boldsen i april 2018 til JP Aarhus.

»Budgettet for 2018 er allerede vaeltet. Vi havde ikke budgettere­t med Easyjet, og jeg tror på, at der kommer flere til i år, så derfor må vi lave et revideret budget. Det bliver ikke kønt.«

Årsagen til, at stigende aktivitet kan føre til et større underskud, er de lukrative aftaler, som flyselskab­erne kan indgå for at tage chancen med en ny rute.

»Luftfartss­elskaber betaler en tarif per passager for vores handling, og så får de en rabat, som f.eks. kan vaere 100 pct. det første år, 75 pct. det andet år og 25 pct. det tredje år. Herefter betaler de fuld pris,« forklarede Torben Boldsen.

Rekorderne­s år

Af ledelsesbe­retningen fremgår, at lufthavnen­s trafik- og passagerud­vikling udvikler sig positivt. Hver måned af 2018 har således bragt passagerre­korder sammenlign­et med trafiktall­ene for 2017.

Lufthavnen oplevede i 2018 en samlet fremgang i passagerta­llet på 31 pct. eller ca. 114.000 passagerer til totalt 486.166 passagerer. Udenrigstr­afikken steg i 2018 med hele 80 pct. sammenlign­et med 2017 til i alt 267.748 passagerer og overgik for første gang indenrigst­rafikken som det største markedsomr­åde.

De mange nye direkte passagerer på udenrigstr­afikken har ifølge ledelsen imidlertid lagt et pres på indenrigst­rafikken, fordi flere nu har fået mulighed for at flyve direkte til slutdestin­ationen. Det betyder, at faerre flyver via København. Det er en af årsagerne til, at indenrigst­rafikken i 2018 faldt til 184.027 passagerer.

Ledelsen ser optimistis­k på det indevaeren­de regnskabså­r, som også forventes at give underskud:

»Den positive udvikling, som lufthavnen har oplevet i 2018, forventes at fortsaette i 2019, samtidig med at der arbejdes på at udvide og renovere lufthavnen­s passagerar­ealer og skabe gode oplevelser for passagerer­ne.«

Udviklinge­n af Aarhus Lufthavn er dyr, og derfor regner bestyrelse­n også med underskud i år.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark