Lys på Støjberg
Efter folketingsvalget er lyset
igen rettet mod Inger Støjberg i sagen om de par, som blev adskilt fra hinanden på asylcentrene, uden at der var foretaget en individuel vurdering af deres sag. Den såkaldte barnebrudssag, som i korthed gik ud på, at alle asylpar, hvor den ene part var under 18 år, skulle adskilles, når de blev indlogeret på et dansk asylcenter.
Om det var ministerens egentlige hensigt, at afgørelserne skulle traeffes på samlebånd uden nogen form for individuel sagsbehandling, er det kernespørgsmål, som ikke er blevet tilstraekkeligt belyst. Inger Støjberg har på flere samråd haevdet, at der ikke er noget at komme efter, og at hun har tydeliggjort over for Udlaendingestyrelsens davaerende direktør, at styrelsen skulle tage forbehold over for den pressemeddelse, som Støjberg udsendte den 10. februar 2016, og som reelt kom til at fungere som en instruks. Dansk ret og internationale konventioner skulle overholdes, og dermed ville der vaere tilfaelde, hvor parrene ikke skulle adskilles, har forklaringen lydt fra Inger Støjberg.
Det korte af det lange er imidlertid, at det forbehold ikke blev taget. Alle, herunder et syrisk asylpar bestående af en 17-årig gravid kvinde og en 26-årig mand, blev adskilt.
Parret har for nylig fået en erstatning på 20.000 kr., fordi det blev tvangsadskilt.
Ombudsmanden har i en
redegørelse beskrevet instruksen som ulovlig og forklaret, at der skal ske en individuel vurdering af den enkelte familie.
Adgangen til at få de relevante dokumenter, som kunne belyse, hvad der er foregået i sagen, om Inger Støjberg blev advaret af embedsvaerket, hvem der har instrueret hvem og med hvilke ordrer, har mildest talt vaeret mangelfuld. Det skyldes for det første offentlighedsloven og de begraensninger, som den udgør for aktindsigt, og for det andet, at et politisk flertal bestående af VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti har blokeret for et folketingsforslag om en uvildig undersøgelse, og for det tredje, at Martin Henriksen (DF), som var formand for Udlaendingeudvalget, ikke på udvalgets vegne ville kraeve, at Støjberg fremlagde nøgledokumenter og e-mail mellem hende og embedsvaerket. Det gaelder bl.a. den mail fra styrelsens davaerende direktør Henrik Grunnet, som over for en pressemedarbejder gjorde det klart, at der ingen tvivl var om, at Støjbergs indstilling var, at alle par skulle adskilles – uanset børnekonventionen - når parret har faelles børn.
Martin Henriksen og Inger Støjberg har prøvet at få sagen til at dreje sig om, hvorvidt man var for eller imod barnebrude. Men det er ikke sagens kerne. Barnebrude er alle imod. Kernen er, om Inger Støjberg har overholdt loven, og om hun har løjet over for Folketinget under daekke af et politisk flertal.
Nu er flertallet skiftet,
og de partier, som kraevede en uvildig undersøgelse, har fået flertal i Folketinget. De står fast på deres undersøgelse. Og det gør de med god grund. Når Inger Støjberg har brugt et flertal til at putte sig og fordreje virkeligheden, så er det helt legitimt, at et andet flertal vil have klarhed over sagen. Det nemmeste vil vaere, hvis Inger Støjberg selv erkender det og beslutter sig for at samarbejde ved at fremlaegge de mail, som offentligheden hidtil ikke har måttet se. Som tidligere skrevet på denne plads, så har sagen potentialet til at blive rigtig alvorlig for Støjberg, hvis flertallet skulle forsvinde. For Støjberg er det ved at vaere sidste chance for selv at hjaelpe til med at kaste lys over en sag, som allerede har kastet kedelige skygger.