Alle parter skal smide penge efter VAR

Både klubberne og DBU skal afsaette midler til VAR-systemet, såfremt det bliver indført.

Hvordan skal kagen skaeres?

Spørgsmålet kan blive det største af dem alle, når en mulig indføring af videodommersystemet VAR i Superligaen skal drøftes ved DBU’s bestyrelsesmøde den 23 juni.

I omegn af 7 mio. kr. vil den årlige regning løbe op i, hvis VAR (Video Assistant Referee) skulle blive en del af den bedste danske liga, oplyser DBU’s administrerende direktør, Kenneth Reeh.

Divisionsforeningen, der repraesenterer fodboldklubberne, har allerede tilsluttet sig forslaget om VAR under en raekke forudsaetninger.

En af disse er bl.a., at man går med til at fordoble beløbet for dommeromkostningerne ved kampe. I dag koster det mellem 25.000 og 30.000 kr. pr. kamp, mens beløbet i VAR-udgaven vil stige til 50.000-55.000 kr. i alt pr. kamp. Regningen lander hos hjemmebaneholdet og inkluderer VAR-dommere, teknikere og udstyr.

»Klubberne har sagt ja til at afholde ca. halvdelen af omkostningerne til udviklingen, hvilket jeg ikke kan saette praecise tal på endnu, og ja til at betale stigningen til dommerudgifterne,« siger direktør i Divisionsforeningen Claus Thomsen.

VAR betragtes som en udvidelse af dommerstaben, men samtidig som en del af at udvikle og uddanne dommerne. Derfor vil DBU også skulle betale en bid af udgifterne.

»En del af regningen lander hos DBU. Vi påtager os delen af omkostningerne, der omhandler at udvikle og uddanne dommerne, fordi den opgave og det ansvar altid har ligget traditionelt i DBU,« siger direktør Kenneth Reeh.