Lobbyisten: Hold øje med to temaer på Folkemødet

Politikere og borgere mødes i Allinge i skyggen af folketingsvalget, men der bør også vaere fokus på to konkrete tendenser.

cand.scient.pol, kommentator Det ottende Folkemøde starter torsdag og er større end nogensinde: I år er der over 3.000 arrangementer og mere end 100 arrangører, og øen forventer i alt 100.000 gaester over de fire dage frem til søndag.

Det er en speciel udgave i år, da det er første gang siden det første Folkemøde i 2011, at det afholdes, uden at der findes en siddende regering. Det netop overståede valg gør også, at mange folketingspolitikere kan taenkes at blive vaek i år.

S-leder Mette Frederiksen dukker skam op i Allinge, men det bliver et kort visit. Ifølge DR er S-lederen tilbage på Christiansborg og fortsaetter regeringsforhandlingerne lørdag. Men mens Frederiksen er vaek, fortsaetter Folkemødet ufortrødent, og det bliver interessant at se, hvordan det vil påvirke historien om den årlige demokratifestival.

Faktum er nemlig, at politikere – og isaer de 179 folketingspolitikere – er rockstjerner på Folkemødet. Når gaesterne skal vurdere, hvem de kommer til Allinge for at høre, er medlemmerne af Folketinget altid de mest populaere, viser Folkemødets årlige brugerundersøgelse. Ministrer rangerer som regel højst, og herefter kommer de mest kendte politikere lige efter.

Den utraettelige Bertel Haarder (V) er et godt eksempel. Han deltager i hele 18 arrangementer, hvilket gør den 74-årige venstremand til den politiker, der deltager i flest arrangementer. Haarder siger til den officielle folkemødeavis: »Jeg får mange flere invitationer, end jeg kan imødekomme (…) Jeg har altid sagt, at Folkemødet skal vaere en blanding af folkehøjskole, Roskilde Festival og politikerdyrskue, og den blanding er lige efter mit hoved.«

Der er saerligt to ting, man skal holde øje med i år.

Det første handler om

FN’s verdensmål, der gennemsyrer alt i erhvervslivet i øjeblikket, og som har fundet vej til Bornholm. Som noget nyt har Folkemødet nemlig valgt et faelles tema for de fire dage. FN’s 17 verdensmål sigter efter at bekaempe fattigdom og ulighed og løse klimaproblemerne og er sandsynligvis målsaetninger, som alle arrangørerne kan vaere enige om. Det er positivt – og nødvendigt – at Folkemødet fornyer sig selv, men om det virker med ét altoverskyggende tema, må vise sig.

Høj pris

Det andet handler om pris. Folkemødet er uomtvisteligt et referencepunkt for politiske nørder, interesseorganisationer og alskens samfundsinteresserede borgere. Men det er også blevet dyrt. Det koster nemt over 100.000 kr. at holde et arrangement og sørge for indlogering og forplejning for organisationens ansatte.

Mange virksomheder og organisationer er derfor begyndt at spørge sig selv, om den politiske og kommercielle vaerdi står mål med udgiften. Den magtfulde lobbyorganisation, Landbrug & Fødevarer, har hvert år vaeret til stede med et stort telt, egen scene og massiv tilstedevaerelse, men de har valgt at nedskalere drastisk og har ikke laengere deres egen scene. Uden arrangører, der vaelger at leje telte, saette debatter op og invitere til festen, kommer Folkemødet i problemer. Det er naeppe et problem, som Folkemødet kan tackle alene, men organisation bliver nødt til at forholde sig til det.

Ellers ender Folkemødet med at blive kvalt i sin egen succes, og så bliver det (for alvor) en lukket fest.