Robotter kan holde renten lav
ØKONOMI: Den amerikanske centralbank er på vej med nye økonomiske modeller, der bevirker, at renten fremover forbliver under det historiske gennemsnit.
For 10 år siden var det stadig normalt, at håndteringen af varer i en lagerhal i USA primaert blev håndteret af mennesker.
Naturligvis var der også dengang robotter, som varetog en del arbejdsfunktioner hos de største og mest avancerede virksomheder som f.eks. Amazon. Men siden da har udviklingen taget fart, og logistiske robotter har overtaget mange opgaver i de store lagerhaller.
Om det er et tilfaelde, at den intensiverede udvikling kom i kølvandet på den globale finanskrise, kan man anskue på forskellig vis.
Men det er helt saedvanligt, at en krise medfører forandringer, og gennem de seneste 10 år har der med al tydelighed vaeret en ubønhørlig jagt på omkostningsreduktioner.
Efter min mening har det f.eks. resulteret i en ekstraordinaer efterspørgsel efter robotteknologi i lagerhaller.
Man kan hurtigt få indtrykket af, at robotter nu kan overtage alle funktioner af det, der kan betegnes som ”intralogistik” i en lagerhal. Så vidt er det ikke kommet helt endnu, men visse steder er rollerne byttet om mellem robot og menneske. De funktioner, der f.eks. indeholder mange bevaegelser, er endnu for komplekse at få programmeret, så en robot kan udføre den samlede arbejdsfunktion.
Men selv her har en robot alligevel overtaget, for i de virkeligt effektive lagerhaller vil det vaere en robot, der via en lille in-ear-hovedtelefon fortaeller medarbejderen om de naeste arbejdsopgaver.
Det naeste store skridt i udviklingen i lagerhallen bliver, når kunstig intelligens i højere grad kan indarbejdes i robotterne, for dermed kan de overtage flere komplekse funktioner, og det skridt kommer hurtigere, end vi tror.
Nu kan man så spørge sig selv, hvad den historie har med den amerikanske centralbanks pengepolitik at gøre?
Temmelig meget endda.
Forandret pengepolitik
Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, er tydeligvis på vej til helt grundlaeggende at aendre, hvorledes man mener, at arbejdsmarkedet påvirker inflationen. Jeg betragter det som en fundamental aendring i centralbankens opfattelse af økonomien, og dermed også hvorledes man vil føre sin pengepolitik.
Helt konkret er det f.eks. en vurdering af, hvor høj den maksimale beskaeftigelse kan vaere, uden at det har en inflationaer påvirkning af økonomien. Man kan også en smule enklere udtrykke det som, hvor lav arbejdsløsheden kan blive, uden at der opstår løninflation og en efterfølgende generelt højere inflation i samfundet.
Det er naturligvis et spørgsmål, som altid har beskaeftiget enhver centralbank i lande med en fri markedsøkonomi. Specielt siden den globale finanskrise for 10 år siden har makroøkonomiske modeller dog delvist vaeret mindre synkrone med den økonomiske virkelighed, hvilket f.eks. kan gøre det svaerere for en centralbank at føre den optimale pengepolitik.
Ser man på mange udmeldinger fra Federal Reserve de seneste 10 år, så er det efter min opfattelse udpraeget, at netop udviklingen i arbejdsmarkedet og den udeblivende løninflation har givet anledning til mange spekulationer. Også langt inde i centralbanken.
Det arbejde med at revurdere arbejdsmarkedet og løninflationen blev officielt sat i gang i sidste uge på en arbejdskonference, der blev afholdt i centralbankens afdeling i Chicago.
Hvor lang tid sådan en proces tager, ved ingen, og det skal vel betragtes som en formalisering af overvejelser, som man laenge har haft. Jeg er dog ikke i tvivl om, at det fører til aendringer i Federal Reserves økonomiske modeller, hvilket igen påvirker pengepolitikken. Derfor vil finansmarkederne reagere på det allerede nu.
Som grafikken ovenfor viser, så er arbejdsløsheden nu nede på 3,6 pct. i USA, men gennem hele to år har arbejdsløsheden vaeret så lav, at Federal Reserve mener, beskaeftigelsen er over sit maksimum, som man udtrykker det.
Derfor har centralbanken nu i to år ventet på tydeligere inflationstegn i USA’s økonomi, men den effekt er udeblevet. Grafikken viser også, hvor en del af presset er gået hen, da faldet i beskaeftigelsesgraden stoppede i 2014, og dermed blev flere mennesker på arbejdsmarkedet, end den demografiske udvikling havde indikeret.
En anden forklaring finder man i lagerhallen, for robotteknologien udgør nu en regulaer arbejdsressource, hvilket også er tilfaeldet med administrative robotter.
direktør fra det uafhaengige rådgivningsfirma Lundgreen’s Capital
Ny model
Om tiltaget fra centralbanken tilfaeldigvis falder sammen med nye overvejelser om en rentesaenkning og et pres om det samme fra praesident Trump, kan man kun gisne om. Jeg er dog helt overbevist om, at en ny model i højere grad vil inkludere teknologisk udvikling og kunstig intelligens som en erstatning for manuel arbejdskraft, men også bedre muligheder for at opkvalificere arbejdskraft.
Meget tyder på, at argumenterne hos Federal Reserve for fremadrettet at holde renten på et lavere niveau, end man historisk set har gjort, vinder mere vaegt.
Jeg mener stadig, at der er en raekke argumenter for, at man skal fastholde den nuvaerende rente og endda haeve den et par trin yderligere. Men verden ser anderledes ud, og derfor har jeg i min conviction model justeret flere forventninger. F.eks. ser jeg en mindre sandsynlighed for, at dollaren kan blive signifikant staerkere, end den er nu, og tydeligvis er den amerikanske 10-årsrente stadig under pres nedad.
Min store overvejelse er, hvor meget Federal Reserve aendrer syn på sin egen pengepolitik, for Den Europaeiske Centralbank er klar til at åbne de pengepolitiske sluser, og dermed stiger muligheden for, at den kvantitative pengepolitik styrer finansmarkederne igen. Lundgreen's Capital rådgiver formuende kunder, virksomheder og kommuner i ind-og udland. Firmaet er repraesenteret i Danmark og Kina. Lundgreen's Capital driver desuden investeringsforeningen Lundgreen's China Fund, som investerer i kinesiske aktier og obligationer. Omtales et selskab, som Lundgreens China Fund har investeret i, vil dette fremgå tydeligt af klummen.