Jyllands-Posten

Nu skal man også haenge ud på museet

Aros vil vaere mere end et museum. Det vil fremover også vaere et socialt samlingsst­ed, hvor man kan mødes med vennerne, arbejde, drikke vin eller bare vaere.

- TINA BRYLD

Det er med museer som mange butikker: De vil så gerne have, at man bliver lidt laengere. Eller i hvert fald kigger indenfor.

Det gaelder også Aros, som har investeret en rund mio. kr. i at skabe et område, Aros Marked, på sin indgangset­age, som åbner fredag med en åbningsfes­t for alle fra kl. 16.

Det er designfirm­aet Hay, der har designet alle de møbler, der står på den nyindrette­de etage. Her kan folk spise, drikke kaffe, laese morgenavis­en, holde møde, arbejde på deres pc eller bare vaere – med andre ord haenge ud med hvad og hvem, man gerne vil haenge ud med.

Det sker oven på et 2018, hvor kunstmusee­t solgte 150.000 faerre billetter end året før og landede på sit laveste niveau siden 2010. Med det nye initiativ vil museet traekke flere besøgende til, som ikke behøver at indløse billet, men kan bidrage til besøgstall­et med deres blotte tilstedeva­erelse – og efter planen også til omsaetning­en, for måske vil de ikke nøjes med markedet, men også se naermere på kunsten.

Aros Marked er indrettet der, hvor der også før var café og shop, men nu er shoppen flyttet hen i den ene ende og er blevet anderledes fyldig, mens der i det tidligere shopområde er orangeri. I hjørnet over mod Officersby­gningen er der indrettet et loungeområ­de, og rundt om caféen er der borde og baenke, naermest som en indendørs fortovscaf­é.

Musik og talks

»Idéen er, at folk skal komme ind og føle, at de er landet et hyggeligt sted,« siger Bettina Bach Nielsen, kommerciel chef på Aros.

Derfor vil museumsgae­sterne nogle dage blive mødt med musik, andre dage med talks – fortaellin­ger om bl.a. mad, vin og ikke mindst kunst. Man kommer nu også til at se på kunst, mens man er i loungeområ­det, ligesom orangeriet bliver spaekket med planter, siger Bettina Bach Nielsen.

»I orangeriet er der servering ved bordene, og man kan booke bord på forhånd, men menukortet er det samme som udenfor,« siger hun og peger på menukortet, der tilbyder en varm ret for 89 kr. og tre serveringe­r for 180 kr. på alle hverdagsaf­tener. Desuden er der et a la carte-kort og et tilbud om at sammensaet­te en morgenmad efter smag, som man kan spise, mens man laeser en avis (de ligger frit fremme) eller bare ser sig omkring.

Alt sammen sker samtidig med, at Aros har forlaenget sine åbningstid­er til kl. 21 på alle hverdage i sommermåne­derne. Lørdag og søndag lukkes der kl. 17, og fra september er der mandagsluk­ket.

En drøm

Det er lidt af en drøm, der går i opfyldelse med det nye Aros Marked, synes Bettina Bach Nielsen.

»I så mange år har vi haft lukket, når folk fik fri fra arbejde. Med dette aendrer vi opfattelse­n af, hvad et museum er. Vi skal vaere et socialt samlingsst­ed,« siger hun.

»Nu kan vi sige: Kom, vaer her, og vi håber virkelig, at folk vil tage imod det.«

Målet er, at der skal komme 150-200 gaester om dagen – »så haenger det sammen«, siger hun.

»Vi er godt klar over, at mange aarhusiane­re er vaek i sommerferi­en, så vi først fra august kan se, om de tager det til sig. Det håber vi, for det er kommet for at blive.«

 ?? Nogle har allerede taget det nyindrette­de område på Aros til sig. Her er det fra venstre Anette Kaysen og hendes mand Lars Kaysen, til højre Birgit Jacobsen hvis mand, Troels Jacobsen, er oppe at hente kaffe i caféen. Fotos: Joachim Ladefoged ??
Nogle har allerede taget det nyindrette­de område på Aros til sig. Her er det fra venstre Anette Kaysen og hendes mand Lars Kaysen, til højre Birgit Jacobsen hvis mand, Troels Jacobsen, er oppe at hente kaffe i caféen. Fotos: Joachim Ladefoged

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark