Køremaskinen fra Bayern er nok den bedste bil i klassen

Audi og isaer Mercedes-Benz kan godt begynde at traekke i traeningsdragten. BMW’s nye 3-serie indfrier nemlig alle forventninger fra sine vellykkede forgaengere.

En berømt far kan gøre livet lidt nemmere. Men de specielle gener kan også vaere en evig straeben for sønnike, der skal leve op til farmands praestationer. Ofte ender det med uindfriede forventninger. Se blot i fodboldverdenen, hvor de faerreste sønner kan leve helt op til deres berømte faedre. Eksemplet illustrerer scenen hos BMW, hvor den spritnye 3-serie skal løfte arven fra den bestående model, der siden 2012 har vaeret en bragende salgssucces. Og alle forgaengerne til den. Ikke nogen nem opgave, da nutidens 3-serie stadigvaek kører fremragende og fortsat har et højt teknisk niveau. Siden den første 3’er fra 1975 har modelserien vaeret den køreglade bilists foretrukne valg i klassen for de kompakte prestigebiler, ofte i firmaklassen.

En unik bil kraever en ordentligt test, så jeg har kørt turen Aarhus-Berlin og retur for at finde styrker og svagheder. Dommen følger her.

Lad os først besigtige BMW’s verden af avanceret teknik og baghjulstraek, som stadig vaek er hovedelementerne i den sydtyske konstruktionsbibel, og som skal gøre vognen bedre end aerkekonkurrenterne Audi A4, men isaer Mercedes C-Klasse, som er den mest populaere af de tre i firmaklassen.

Vellykket design

Der er ikke mange eksempler på, at BMW har taget de store chancer med designet i 3-serien, men denne gang er der faktisk sket en del: De traditionelle nyrer foran er gjort større, forlygterne bredere, og som det har vaeret tilfaeldet siden 1998, er lygterne dobbelte.

Agter er aendringerne også ganske markante, mens profilen med den lange motorhjelm, korte udhaeng og ikke mindst det gode, gamle knaek ved de bageste sideruder er mere klassisk.

Testbilen er en BMW 320d Sedan Sport Line, der koster fra 503.608 kr., og som har et skattemaessigt grundlag på 425.000 kr. Basisudgaven med samme motor fås fra 463.708 kr. og en skattemaessig vaerdi på 390.000 kr., hvilket stort set er på niveau med konkurrenterne.

Som saedvanlig i en BMW er det ingen sag at finde en god kørestilling. Rattet kan flyttes langt i alle retninger, og hynderne griber bestemt, men komfortabelt om ballerne. Øjnene kigger lidt rundt på instrumentbordet, som i sandhed har aendret sig markant, i hvert fald hvis man vaelger de nye digitale instrumenter, der er standard her i Sport Line. Vi kender det fra både de nye X5- og 8-serie, og uanset hvad man mener om layoutet, så løfter det cockpittet ind i de moderne tider. Det er dog skuffende, at BMW ikke giver mulighed for at justere på layoutet, som det f.eks. er muligt hos Audi.

Formgivningen skifter til gengaeld automatisk, alt efter om man vaelger at køre i sport-, komforteller eco-programmet. Jeg bliver dog aldrig venner med grafikken i skaermen på 12,3 tommer, der ser lidt forvirrende ud. Til gengaeld følger der også en betjeningsskaerm i midten på 10,25 tommer med, og den er blandt de bedste i klassen. Skaermen styres via fingertryk eller fra drejehjulet mellem forsaederne. Basisudgaven har analoge instrumenter og en mindre skaerm på 8,8 tommer i midten.

Kvaliteten er også godkendt, om end den bayerske plastic ikke helt er på niveau med den, der kommer fra Audi.

Sportssaederne, som er standard i denne variant, er fremragende, og isaer den justerbare lårstøtte er naesten uundvaerlig.

Perfekt dieselmotor

Jeg finder startknappen: Det er dieselmotoren med 190 hk, der ligger under hjelmen på testbilen, og sammen med den altid fremragende automatgearkasse med otte trin har man bestemt ikke behov for flere kraefter. Takket vaere to turboladere og en lavere vaegt end i forgaengeren spurter den hurtigere af sted, men nok så vaesentligt: Den er langt mere støjsvag og fri for vibrationer.

Selv ved høje hastigheder på A24-motorvejen mod Berlin er BMW’en en laekker rejsevogn og går aldrig af vejen for en hurtig acceleration fra f.eks. 100-160 km/t. Ja, det virker naesten, som om der er flere hestekraefter end de 190, som BMW angiver.

Lydniveauet på motorvej er naesten som et lydstudie tømt for musikere, selv ved meget høje hastigheder. Undtagelsen er på ru asfalt, hvor testbilens 18 tommer daek giver lidt støj fra sig, og på dårlige veje medvirker de til en lidt hård affjedring.

BMW 3-serie er fortsat bilen til parret, hvor førerens smil breder sig, i takt med at svingene angribes. Og for at nuvaerende ejere ikke skal blive skuffede, når de vrider hornene om på den nye model, har BMW gjort den langt mere komfortabel. Anstrengelserne baerer frugt: 3-serien er et af de bedste kompromiser mellem sport og komfort. Styretøjet er let og praecist.

Den nye platform er kraftigt inspireret af den større 5-serie, sporvidden er øget med omkring 4 cm, og behøver jeg at naevne, at vaegtfordelingen naturligvis fortsat er 50:50 pct.

BMW 3-serie danser så elegant og lynende hurtigt gennem sving, at den kan give selv en middelmådig bilist fornemmelsen af at vaere klar til et amatørgrandprix.

De rejsende bagi skal ikke vaere nervøse, selv om de måske har lidt høj fedtprocent eller specielt lange ben. Pladsen er nemlig ganske glimrende, selv om det er lidt svaert at bedømme, om der er vaesentlig mere plads end i forgaengeren.

3-serien er dog vokset betydeligt; den er 8 cm laengere, 4 cm bredere, men har samme højde som hidtil. Akselafstanden, som i udstrakt grad bestemmer pladsen i kabinen, er 4 cm større end i dagens 3’er.

Vi skal dog lige bemaerke, at kardantunnelen er betydelig og gør, at to voksne omme bagi vil vaere det maksimale. Bagagerummet er på niveau med konkurrenterne. Til efteråret kommer stationcarvarianten,