Politikere vil gøre meget mere for klimaet, end der blev aftalt på klimatopmødet i 2015

Flere toppolitikere vil gøre betydeligt mere, end der blev aftalt på klimatopmødet i Paris. Det er nødvendigt, hvis Danmark skal overholde Parisaftalen, lyder det. Men det er ikke rigtigt. Samtidig siger energiselskaberne, at flere danske vindmøller primaert vil give grøn strøm i Polen og Tyskland.

Der er enighed om, at der skal skrues kraftigt ned for Danmarks udledning af drivhusgasser, hvis Danmark skal leve op til klimaaftalen fra Paris.

Men De Radikale, Enhedslisten og SF – og nu også Socialdemokratiet – vil reducere udledningen af drivhusgasser med hele 70 pct. med det argument, at det er det, der skal til, hvis Danmark skal leve op den Paris-aftale, der blev indgået af verdens lande i Paris i 2015.

Ifølge flere eksperter, som Jyllands-Posten har talt med, holder det argument dog ikke. Paris-aftalen er en frivillig aftale, der kun saetter nogle overordnede rammer for, hvad der skal ske, lyder det.

Både før og efter valget den 5. juni har lederne fra Enhedslisten, De Radikale og SF gang på gang sagt, at en reduktion på 70 pct. af udledningerne i 2030 er nødvendig, hvis Danmark skal leve op til Paris-aftalen. Den 8. juni sagde Pernille Skipper bl.a.: »Først og fremmest skal vi vaere enige om, at hvis man vil opfylde vores forpligtelser i Paris-aftalen, så er det 70 pct. reduktioner. Sådan skal det vaere.«

I dag er meldingen den samme:

»Vores krav er meget klart: Vi skal op på en reduktion på 70 pct. i 2030 for at leve op til Paris-aftalen.«

SF: Paris er ikke nok

Hos SF siger Pia Olesen Dyhr, at det ikke er nok formelt at overholde Paris-aftalen.

»Der skal mere til,« mener hun.

Den radikale leder, Morten Østergaard, der oprindelig mente, at det var nok med en reduktion på 60 pct., men siden er gået op på 70 pct., har heller ikke lagt skjul på, at man nu ønsker 70 pct. for at kunne leve op til Paris-aftalen.

I dag er naestformand Ida Auken lidt mere forsigtig:

»Vi vil hellere reducere for meget end risikere at nå for lidt og ikke leve op til aftalen.«

Desuden vil De Radikale have Klimarådet til at spille en vigtig rolle som rådgiver for regeringen omkring hele den fremtidige klimaindsats.

Flere eksperter slår imidlertid fast, at Paris-aftalen ikke stiller specifikke krav til de enkelte lande.

»Landene har selv meldt deres mål ind – mens Danmark har meldt ind sammen med de andre EU-lande. Så kan man godt sige, at man vil have et mere ambitiøst mål, end de 40 pct., som EU har meldt ind. Men det står bare ikke i Paris-aftalen,« siger professor Kirsten Halsnaes fra DTU, der har deltaget i

FN’s klimapanel, IPCC, siden 1993.

Pas på ikke at skraemme

Kirsten Halsnaes advarer samtidig mod at skraemme danskerne:

»Hvis man begynder at tale om, at folk ikke må spise kød, eller at landbruget ikke må eksportere, så tror jeg, at man skader sagen mere, end man gavner den,« siger Kirsten Halsnaes.

Professor Katherine Richardson fra Københavns Universitet mener heller ikke, at Paris-aftalen saetter praecise tal på.

»Og jeg synes ikke, at diskussionen om at overbyde hinanden med procenttal er superspaendende. Det er mere vigtigt at komme på en kurs, hvor det er trovaerdigt at sige, at vi kan nå et netto nul-udslip i midten af dette århundrede. Der er forskellige måder at opgøre det på – og det kan godt vise sig at vaere sindssygt dyrt at vente med at gøre en masse til 2040 eller 2050,« siger Katherine Richardson.

Også flere kilder i Bruxelles siger til Jyllands-Posten, at de mener, at tallet 70 pct. ligger langt ud over, hvad man kan henføre til aftalen fra Paris.

Professor Sebastian Mernild fra Nansencenteret i Bergen i Norge er dog ikke helt så afvisende over for de mål, som de danske politikere har sat:

»Det er rigtigt, at der ikke står bestemte procentsatser i Paris-aftalen, men det er heller ikke hensigten med aftalen. Paris-aftalen saetter den politiske ramme at begraense temperaturen til under to grader, den siger ikke, hvordan det skal gøres. Men på mødet i Paris bestilte man samtidig en rapport, som viser videnskabeligt, hvordan man undgår de to grader – og den rapport kom sidste år i form af den såkaldte IPCC 1,5 graders rapport,« fortaeller Sebastian Mernild.

»Her fremgår det, at man skal reducere med 45 pct. i 2030 i forhold til 2010-niveauet, hvis man vil sikre, at temperaturen ikke stiger med mere end højest 1,5 grad, mens der skal reduceres med 25 pct., hvis man vil undgå, at temperaturen stiger med mere end to grader.«

Videnskabelig usikkerhed

Samtidig understreger Mernild, at der fortsat er en videnskabelig usikkerhed om, hvor meget mere CO2 man stadig kan sende ud i atmosfaeren, hvis man skal undgå, at temperaturen stiger med mere end de aftalte 1,5-2 grader.

Hos Dansk Energi, der er en interesseorganisation for de store energiselskaber, som bl.a. opsaetter og driver de store vindmølleparker, ser direktør Lars Aagaard gerne, at der kommer endnu flere vindmøller op. Men han er bekymret for, om man går for hurtigt frem.

»Jeg frygter, at vi ikke kan få forbrugerne med, fordi vi risikerer, at det ender med at blive et valg mellem velfaerd og klima. Det vil formentlig blive så dyrt at gennemføre klimaambitionerne, at der naeppe bliver råd til hverken minimumsnormeringer eller at indføre tidligere pension for nogle personer,« siger Lars Aagaard, der peger på en helt saerlig problemstilling: