Klimaindsats vil påvirke danskernes hverdag

Dansk landbrug vil blive helt anderledes, ligesom hverdagen for de fleste danskere vil aendre sig markant.

Indsatsen for at forhindre voldsomme klimaaendringer kommer til at vende op og ned på rigtig mange ting i Danmark.

For det første vil de danske landbrug formentlig komme til at se helt anderledes ud, fordi de naeppe kan fortsaette den nuvaerende produktion af grise og køer. Og så vil vi formentlig alle komme til at køre i elektriske eller brintdrevne biler – om ikke i 2030, så relativt kort tid herefter. Hele den danske industri vil også aendre sig markant.

»De teknologiske løsninger vil ikke vaere nok,« vurderer professor Katherine Richardson fra Københavns Universitet, der er en af landets førende klimaeksperter og sidder i Klimakommissionen.

»Vi skal derfor omstille fødevaresektoren, transportsektoren, hele produktionen, vores infrastruktur og hele det økonomiske system. Ved en reduktion på op mod 70 pct., som der er lagt op til, skal vi skaere et sted mellem 20 og godt 27 mio. tons CO2 – det svarer til hele landbrugets udledning, hele industriens og en paen del af transportsektorens. I 2030 – altså om godt 10 år.

Og så er der prisen. Ingen tør saette praecise tal på, hvad det vil koste. Men den liberale taenketank Cepos vurderer, at regningen vil ende på et sted mellem 15 og 26 mia. kr. om året.

Hos Dansk Energi, der er interesseorganisation for energisektoren og bl.a. lever af at saette vindmøller og solceller op, vurderer direktør Lars Aagaard, at regningen formentlig vil ende på ca. 10 mia. kr. om året, hvis man bliver enige om en reduktion i udledningen af drivhusgasser på 60 pct. Ender man med en større reduktion – som de tre mindre partier har kraevet – bliver regningen større.

Lars Aagaard vil dog ikke afvise, at det på laengere sigt kan vise sig at blive en god forretning for det danske samfund at skaere så voldsomt i udledningerne.