Rusland er under anklage i sagen om nedskydningen af passagerflyet MH17
Fire lejesvende hos de russiskstøttede oprørere i Østukraine anklages for nedskydning af et passagerfly i 2014. Sagen traekker tråde opad i russisk militaer og ind i Kreml
Retfaerdighedens mølle har malet langsomt i sagen om et russisk raketbatteris nedskydning af det malaysiske passagerfly MH17 over Østukraine i 2014, men onsdag kom processen et vigtigt skridt videre.
En international gruppe af efterforskere, der gennem fem år har undersøgt årsagerne til katastrofen, har rejst anklage mod fire af de involverede i nedskydningen, som fandt sted over et område kontrolleret af russiskstøttede oprørere den 17. juli 2014.
Alle 298 ombordvaerende på MH17 blev draebt af et missil fra et russisk raketbatteri af typen Buk, der ifølge efterforskerne blev stillet til rådighed af en raketbrigade i Kursk i det sydlige Rusland og smuglet over graensen til det østlige Ukraine.
De fire anklagede betjente ikke raketbatteriet, men var involveret i dets transport og indsats i området. De har på forskellig vis tilknytning til det russiske militaer, primaert efterretningstjenesten GRU, der sorterer under Forsvarsministeriet.
Den mest prominente figur i gruppen er den 48-årige højreekstremist Igor Girkin, kendt under pseudonymet Strelkov (Skytten), som i en periode i 2014 var uofficiel forsvarsminister for rebellerne i Østukraine.
De russiskstøttede oprørere kontrollerer i dag fortsat et betydeligt område i Østukraine, bl.a. storbyerne Donetsk og Luhansk, og krigen, der har kostet 13.000 mennesker livet og såret 30.000, fortsaetter på lavt blus, men med stadig nye ofre.
Tiden til at indrømme en forfaerdelig fejltagelse er for laengst forpasset. Shaun Walker, Østeuropa-korrespondent hos Guardian
Russiske bortforklaringer
Det officielle Rusland og dets mange propagandister har siden sommeren 2014 slået knude på sig selv for at finde alternative forklaringer på drabene.
Blandt de mere opfindsomme har vaeret påstande om, at der skulle vaere tale om et missil affyret fra et ukrainsk kampfly, at styrtet skyldtes en bombe om bord, eller at raketsystemet var tilknyttet ukrainske styrker i området.
»Lige siden den 17. juli 2014 har Kreml og dets støtter spredt forvirring og løjet om, hvad der måtte vaere sket med MH17, og hylet op om mangel på beviser for, at separatisterne og Rusland var involveret,« skriver Shaun Walker, britiske Guardians Østeuropa-korrespondent.
Internt i Rusland har denne kampagne haft betydelig succes. En raekke meningsmålinger har vist, at et stort flertal af russerne tror på Kremls version af historien.
Men internationalt er misinformationskampagnen langsomt, men sikkert blevet manet i jorden af gruppen af efterforskere fra fem lande, bl.a. Holland, Australien og Malaysia – nationer, hvis statsborgere omkom på det nedskudte passagerfly.
På et pressemøde i Holland onsdag var en af lederne af det såkaldte Joint Investigation Team, anklageren Fred Westerbeke, klar i maelet i sin kritik af de systematiske russiske forsøg på at laegge hindringer i vejen for efterforskningen.
Den journalistiske gravergruppe Bellingcat, der har spillet en vigtig rolle i opklaringsarbejdet, offentliggjorde også onsdag en rapport, som identificerede i alt 12 mulige medskyldige blandt de østukrainske oprørere.
Det er usandsynligt, at nogen af de fire, der nu er anklaget i sagen, vil blive udleveret fra Rusland til retsforfølgelse i Holland, hvor sagen er berammet til marts 2020 ved en domstol i Haag.
»Oprørerne skød ikke denne Boeing ned,« sagde Igor Girkin, der opholder sig i Moskva, onsdag på russisk radio. Han har ikke taenkt sig at møde op til retsmøderne naeste år, tilføjede han.
Men sagen vil under alle omstaendigheder rulle videre, og det er sandsynligt, at den kan frembringe et klarere billede af kommandovejene forud for katastrofen.
Hvad Kreml vidste
De store spørgsmål efter onsdagens pressemøde er, hvor højt oppe i det russiske system indsaettelsen af tungt materiel i Østukraine var sanktioneret, og hvilke politiske og økonomiske konsekvenser det kan få for landet.
Selvom den russiske indsats i Ukraine i månederne efter annekteringen af Krim bar praeg af improvisation, er det ganske usandsynligt, at man i det hierarkiske russiske system ville udlåne raketbatterier til aktive krigshandlinger uden, at der forelå en beslutning på meget højt niveau.
Det kunne pege mod generalstaben i Moskva og Forsvarsministeriet, der dengang som nu blev ledet af en af praesident Vladimir Putins mest trofaste støtter, Sergej Sjojgu.
Der vil også blive stillet spørgsmål, hvad angår Kremls direkte medviden.
Det var således en af Putins mest betroede drabanter, Vladislav Surkov, der i 2014 havde hovedansvaret for russisk politik i Ukraine – med katastrofale følger for befolkningen i Østukraine. Surkov er fortsat involveret i Ruslands hidtil frugtesløse forhandlinger med bl.a. Tyskland og Frankrig om en afslutning på krigen i området, der har sendt hundredtusinder på flugt.
»Tiden til at indrømme en forfaerdelig fejltagelse er for laengst forpasset,« konstaterer Shaun Walker fra The Guardian.
Situationen omkring MH17 kan på nogle måder baere mindelser om Lockerbie-sagen, hvor en libysk