Spil på Vestager

Det skulle hales ud af hende,

men omsider fik Mette Frederiksen fremstammet, at hun vil bakke Margrethe Vestager op, hvis den tidligere radikale leder kan få jobbet som formand for Europa-Kommissionen.

Opbakningen fra Lars Løkke Rasmussen var for laengst i hus, og der er ingen tvivl om, at Margrethe Vestager står staerkere i spillet, når hun kan henvise til, at hun bakkes op af et bredt politisk flertal hjemmefra.

Det betyder ikke, at den er hjemme for Margrethe Vestager. Langtfra. Først på topmødet torsdag går spillet for alvor i gang om, hvem der skal beklaede EU’s topposter de naeste fem år. Men der er ingen tvivl om, at Danmark stiller med en kvalificeret kandidat. Margrethe Vestager har en lang ministerog ledelseserfaring at traekke på, og hun har som EU’s konkurrencekommissaer demonstreret, at hun ikke ryster på hånden, når der skal traeffes beslutninger.

Det kan virke paradoksalt,

at hun skulle vente så laenge på opbakningen fra de radikales tidligere regeringspartner. Det afspejler igen, at europaeisk politik også er indenrigspolitik. Mette Frederiksen føler ikke, at hun skylder de radikale noget. Socialdemokraterne erindrer tydeligt, hvordan Vestager kørte rundt med dem i det sorte tårn, da der sidst blev forhandlet om en socialdemokratisk ledet regering. Hertil kommer, at kommissaerposten er rar at have i baghånden som trøstepraemie til den, der ikke blev minister.

Mette Frederiksen har da heller ikke strakt sig laengere end til at udtale sin støtte til Vestagers bestraebelser på at nå helt til tops. Glipper det, så er spillet om den danske kommissaer igen åbent.

Med til historien hører, at Margrethe Vestager fik gang i sin europaeiske karriere, fordi det ikke lykkedes for Helle Thorning-Schmidt at blive EU-praesident for fem år siden. Thorning-Schmidt faldt på manglende opbakning fra de europaeiske socialister.

Fordelingen af EU’s topposter minder om et kvotesystem: Der skal tages hensyn til store og små lande, til øst og vest, til nord og syd, til de politiske grupper og til køn. De tre mest attraktive poster som kommissionsformand, praesident og ECB-chef kan umuligt afspejle alle kriterier, og det vil ikke vaere helt utaenkeligt, at også en raekke vicekommissionsformandsposter kommer i spil, når EU’s stats- og regeringschefer torsdag aften tager hul på de afgørende forhandlinger om topposterne.

Meget vil som vanligt stå klarere, når den tyske kansler, Angela Merkel, og den franske praesident, Emmanuel Macron, har holdt formøde. Den tysk-franske akse skal ikke undervurderes. De gamle fjender holder stadig hinanden i skak.

Først på selve topmødet

vil det vise sig, hvilke ubekendte Margrethe Vestager er oppe imod. Flere kandidater holder kortene taet til kroppen. Hertil kommer, at Margrethe Vestager ikke er den eneste liberale, som bejler til en plads i EUtoppen.

Valget til Europa-Parlamentet viste, at vaelgerne fortsat slutter op om de store pro-europaeiske partier, men det viste også, at de konservative og socialisterne ikke skal have monopol på fordelingen af de attraktive poster. Under alle forhold er der grund til at glaede sig over, at de liberale står styrket, både i Europa-Parlamentet og i den kreds af regeringsledere, som skal fordele posterne.

I det spil, som nu får alvor går i gang, er der ingen tvivl om, at Danmark stiller med en staerk kandidat.