Lectio stresser både studerende og laerere

Speciallaege i psykiatri, Marianne Geoffroy haevdede på det bornholmske folkemøde, at Lectio (gymnasiernes skemastyresystem) kan stresse de unge. Jeg vil tilføje, at det i den grad også stresser laererne, for Geoffroy tager fejl, når hun siger, at det er laererne, der aendrer på skemaerne.

Det er det ikke. Det er ledelsen. Så tit og ofte ved hverken de studerende eller de ansatte laerere, hvad der skal ske den efterfølgende dag. Hvad er årsagen til det? Er det et manglende overblik fra ledelsens side? Laererne får at vide, at de skal forberede sig mindre. De skal laese parallelt, som det så flot hedder, når man siger det samme hele dagen. Men den slags bliver svaert, når man én uge har dobbelt så mange timer med 3.a som med 3.b. Skemaaendringer og omstillinger af den slags burde ikke vaere nødvendigt. Kunne både elever og laerere få en mere forudsigelig hverdag, hvis ledelsen var forberedt – og ikke bare havde det af Bjarne Corydon velsignede »udvidede ledelsesrum«, som man fik ved OK13? Jeg ved ikke, om hele svaret findes her, men én ting er sikkert: Tingene er siden 2013 blevet mere kaotiske i uddannelsessystemet. De teknologiske muligheder er via Lectio ikke kun til hjaelp.

De digitale styresystemer er også en forhindring og en mulighed for konstant at aendre på aftaler – men disse aendringer foretages altså (hovedsageligt) af ledelsen – ikke af laererne, som Geoffroy haevdede det i Deadline fra Bornholm.