Unik mulighed for at føre en staerk europapolitik

Catharina Sørensen forskningschef, Taenketanken Europa

Danmarks nye regering får et unikt udgangspunkt for at føre en staerk europapolitik. Omdrejningspunktet for dansk EU-debat flytter sig nemlig disse år vaek fra at handle om mere eller mindre EU til at handle om, hvordan vi får det bedste EU. Efter brexit er to be or not to be ikke laengere det centrale spørgsmål på EU-området.

Den netop overståede valgkamp til Europa-Parlamentet fokuserede på, hvordan EU kunne blive bedre til klima og migration – ikke om en faelles klima- og migrationspolitik ville føre til mere union. Det gjorde det svaert for den traditionelle nej-fløj, der er vant til at vinde bare ved at kraeve mindre EU.

Ikke desto mindre ville det vaere en fejl at tolke dagens rekordhøje opbakning til selve EU-medlemskabet – over tre fjerdedele af befolkningen bakker op – som bevis på, at dansk euroskepsis er for duftet. Det var eksempelvis fortsat uacceptabelt at vejre EU-flaget på Christiansborg på Europadagen den 9. maj eller på parlamentsvalgdagen senere på måneden. Det ligger dybt i manges EU-mentalitet at støtte unionen så lidt som muligt, men så meget som nødvendigt – og en sådan rygmarvs reaktion aendrer sig ikke fra dag til anden. Nej-fløjens udfordring på det seneste er, at afvejningen af, hvor meget EU der er nødvendigt, er ved at rykke sig til EU’s fordel.

Et stort flertal af danskerne mener ifølge Taenketanken Europas målinger, at der er mere brug for EU i dag end for bare fem år siden. Hvis verden byder på store migrationsbølger, terrorisme, klima forandringer, brexit og uforud sigelige strongmen, skal Danmark ikke stå alene. Den globale udvikling er nok den primaere årsag til, at det er blevet langt mere almindeligt at høre helhjertet EUopbakning på Christiansborg.

Dansk euroskepsis er primaert koblet op på, om EU går ud over den danske måde at gøre tingene på. Langt de fleste er godt tilfredse med det nuvaerende samarbejde, men ifølge vores målinger føler op imod hver fjerde også en form for bekymring over EU. Hver gang vi praesenteres for et nyt EU-tiltag – om så det er bankunionen eller at ophaeve et forbehold – er den første tanke typisk, om tilslutning indebaerer suveraenitetsafgivelse.

Det nye er, at de, der i dag er bekymrede over EU, i høj grad accepterer medlemskabet. De ca. 12 pct. i befolkningen, der i høj grad ønsker at forlade EU, er ikke så bekymrede. De er vrede. Det er en vigtig forskel – for vrede er f.eks. følelsen af, at nogen bevidst ødelaegger noget for en, og det udfordrer til kamp snarere end forsøg på at saette sig mere ind i argumenterne. Den bekymrede borger kan måske beroliges af studier, der viser, at velfaerdssamfundet godt kan rumme, at vandrende arbejdstagere fra EU sender børnecheck til hjemlandet. Den vrede borger helmer ikke, før reglerne er lavet om.

Det kommende folketing bør følge vaelgerstemningen og lade europapolitikken handle om, hvad der tjener Danmark bedst i en given situation, snarere end på forhånd at afvise et samarbejdsområde, fordi det involverer mere EU. Effektive løsninger på danskernes p.t. største bekymringer – klima, migration og terror – kraever mere EU. Den vigtigste formidlingsopgave bliver at kommunikere, at mere EU ikke er lig med mindre Danmark. Det vil involvere en diametralt anderledes debat om EU-forbeholdene, der ofte opfattes som vaern mod suveraenitetsafgivelse, men som i stigende grad begraenser danske muligheder for at have størst mulig kontrol over egne vilkår. Det er lige så korrekt at sige, at forbeholdene skader dansk suveraenitet, som at de vaerner om den.

Der er momentum i danskernes EU-tilgang – spørgsmålet er, om vores nyvalgte politikere vil udnytte det ved at begrave den gamle ja- eller nej-hat og i stedet vise, hvordan et staerkt samarbejde med vores europaeiske naboer kan hjaelpe Danmark mest muligt.