»En halv million hist og her betyder ikke en skid for store klubber, men for os betyder det alt«
De økonomiske udgifter ved VAR kommer til at påvirke de små klubber i sådan en grad, at det kan berøre deres praestation i Superligaen, lyder advarslen fra Hobro IK’s formand.
Jyllandsseriespillere i Superligaen og fyresedler til kontormedarbejdere.
Den slags nødløsninger må Hobro IK ty til, hvis de skal finde den halve million kroner ekstra i deres budget, som det kraeves fra Divisionsforeningen og DBU for at indføre videodommersystemet VAR (Video Assistant Referee) i Superligaen. Der er ikke råd på andre måder ifølge klubbens formand, Lars Kühnel.
»Vi er egentlig for VAR, men det er en kaempe, kaempe pose penge, som vi ikke har råd til at bruge. Det eneste sted, vi kan spare penge, er ved at have faerre eller dårligere spillere eller fyre folk på kontoret. Vi kan komme til at stå i en situation med mange skader og blive nødt til at tage nogle jyllandsseriespillere ind, som ikke er klar til at spille Superliga, fordi vi ikke har haft råd til to ekstra, gode spillere.«
Som den eneste superligaklub stemte Hobro IK imod at indføre VAR i Superligaen, da emnet blev drøftet på et møde i Divisionsforeningen, der repraesenterer de danske divisionsklubber. Flertallet sagde dermed ja, og den beslutning indstillede man til Divisionsforeningens bestyrelse, der på et møde i forrige uge fulgte trop. Dermed er det op til DBU’s bestyrelse, om VAR kommer til Danmark, og den traeffer endelig beslutning på et møde søndag.
En udgift for hjemmeholdet
Aftalen indebaerer rent praktisk, at VAR bliver en del af hjemmeholdets dommerudgift ved den enkelte kamp. Dermed står den nuvaerende udgift på 25.000-30.000 kr. til at blive fordoblet med videodommersystemet.
Alle klubberne betaler det samme, uanset hvor mange penge de eventuelt skulle få i tilskud fra eksempelvis tvaftaler, og netop den beslutning bekymrer formanden meget.
»Det bliver svaerere og svaerere at vaere et lille hold i dansk topfodbold, for hver gang man traeffer sådan nogle beslutninger her, går det meget mere ud over de små hold. Hvis udviklingen fortsaetter med, at de store bliver større, og de små bliver mindre, fordi man hele tiden kommer med nye udgifter, som de små klubber skal matche på lige fod med de store, og det ikke er de bredeste skuldre, der baerer mest, så får man en mindre konkurrencedygtig liga. Det er jeg ikke i tvivl om,« siger Lars Kühnel og uddyber:
»Man risikerer at få seks hold, der kan klare sig, og resten kommer kronisk til at ligge i bunden. En halv million hist og her betyder ikke en skid for store klubber, men for os betyder det alt. Sådan en beslutning betyder, at der er nogen, der mister et arbejde i de små klubber. Og det er bare hårdt hver gang.«
Madpakker til udekampe
Direktøren i Divisionsforeningen, Claus Thomsen, erkender bekymringen, men henviser til klubbernes faelles beslutning, og hvad den indebaerer.
»Om beslutningen øger forskellen mellem top- og bundklubber skal jeg lade vaere usagt. Man kunne have valgt at beslutte, at nogle klubber betaler meget, og nogle klubber betaler mindre, og så kan man selvfølgelig have en holdning til, om det ene eller andet er rigtigt, men man har besluttet, at VAR-udgiften afholdes af den arrangerende klub.«
Hobro ligger i bunden, når det kommer til størrelsen på spillerbudgetter, der ifølge Lars Kühnel udgør totredjedele af klubbens samlede økonomi. 13 mio. kr. har klubben at indkøbe spillere og traenere for – og det skal ses mod FC København, der i 2017/2018-saesonen budgetterede med 130 mio. kr. på samme post. Det er andre forhold end i det nordjyske.
»Vi har få penge og vender hver en krone. Det er sket et par gange, at vi ikke har haft råd til at købe mad til spillerne, når vi har spillet udebanekampe, men i stedet har haft sandwich med hjemmefra, så der er virkelig skåret helt ind til benet,« siger Lars Kühnel.
VAR-beslutningen er for Hobro-formanden endnu en dråbe i et glas, der før eller siden løber over sine kanter.
»Det gør det den dag, vi ikke kan stille 11 mand på banen. Det er smertegraensen.«