Egypten på en økonomisk og politisk rutsjetur

Efter problemer af bibelske dimensioner er Egyptens økonomi på vej ud af dødvandet.

Hvis der er noget egypterne er gode til, er det konspirationsteorier. Dem er der fuld gang i, efter at Egyptens tidli-gere praesident Mursi fik et ildebefindende under retssagen mod ham i mandags og døde kort efter.

Mursis død er en påmindelse om den rutsjebanetur, Egypten har vaeret igennem siden det arabiske forår i 2011. Ved det efterfølgende valg kom islamisten Mursi og Det Muslimske Broderskab til magten. Blot et år senere benyttede militaeret af ledet af forsvarsminister general al-Sisi store nye protester til at genvinde magten. Han lovede egypterne at få styr på både økonomi og sikkerhed. Det går fremad med det, og så sent som i april stemte knap 90 pct. af egypterne for en forfatningsaendring, så al-Sisi kan sidde som praesident frem til 2030.

Enorm nedtur

Uroen smittede af på økonomien, som lå i ruiner indtil for få år siden. Turismen, der er en af Egyptens største indtaegtskilder, faldt drastisk i lyset af protester og terrorangreb. Pirateri på Afrikas Horn fik de store olietankere til at fravaelge turen gennem Suezkanalen og i stedet tage syd om Afrika. Da man i 2012 indførte valutarestriktioner, tog de udenlandske investorer flyet hjem, og fra 2015 blev oliepriserne naermest halveret. En økonomisk katastrofe af bibelske dimensioner ramte Egypten, der pludselig havde mistet en stor del af sine indtaegtskilder. Arbejdsløsheden eksploderede, og underskuddet på statsbudgettet blev kun vaerre af, at Egypten i årtier har haft store offentlige subsidier på varer, elektricitet og braendstof.

Reformer

Det helt store vendepunkt kom i 2016, da Egypten indgik en aftale med IMF om et lån på 12 mia. dollars. Med lånet fulgte krav om reformer. Egypten skulle lade valutaen flyde frit, nedbringe subsidierne på varer og udvide skattegrundlaget. Reformerne gjorde det nemmere for egyptiske virksomheder at få adgang til udenlandsk valuta, og det var med til at understøtte vaeksten, som i 2018 lå på 5,3 pct.

Noget tyder på, at al-Sisi’s vilje til at gennemføre upopulaere reformer og hårdhaendede indsats for at forbedre sikkerhedssituationen er det, der har stabiliseret landet, sat gang i økonomien og fået turismen og de udenlandske investorer til at vende tilbage.

Reformerne ses også inden for energisektoren, og udenlandske investorer flokkes igen om Egypten – bl.a. for at bygge store vindmølleparker i de øde ørkenområder, hvor vindforholdene er gode.

Risiko for protester

De økonomiske reformer roses af økonomerne, men gør ondt på både de fattige og middelklassen, der hovedsageligt har maerket de markante prisstigninger. Det vil tage tid, før egypterne oplever højere vaekst og lavere arbejdsløshed. Derfor er der fortsat risiko for folkelige protester.

Selvom økonomien er i fremgang og sikkerhedssituationen forbedret markant, skal man som eksportør huske på, at Egypten fortsat er et land med lav institutionel og politiske stabilitet.

Det aendrer dog ikke på, at de danske eksportmuligheder er stigende. Dansk eksport til Egypten stiger typisk, når det går godt i landet, og fokus på energisektoren giver masser af muligheder for danske eksportører.