Aarhus Havn vil vaere den mest baeredygtige havn ved Østersøen
Elbiler, solceller og landstrøm skal vaere med til at placere Aarhus Havn som den mest baeredygtige havn i Østersø-regionen, lyder målet i en ny strategiplan frem mod 2024. Tusindvis af folkeskoleelever dyster i disse dage i en raekke discipliner til Skol
Aarhus Havn afsaetter 2,5 mio. kr. årligt frem til 2024 som led i en ny strategi, der skal gøre havnen til den mest baeredygtige havn i Østersøregionen. Pengene skal bl.a. bruges til at hyre folk med forstand på baeredygtighed:
»De 2,5 mio. kr. skal i første omgang bruges til at hyre ressourcer til arbejdet med baeredygtighed, og det kan muligvis vaere ansaettelse af en koordinator til området eller via partnerskaber, så vi kan arbejde professionelt med baeredygtighed. De konkrete større baeredygtighedsprojekter skal der findes yderligere finansiering til,« siger Jakob Flyvbjerg Christensen, direktør for Aarhus Havn.
Beløbet fremgår af en ny strategiplan, der gaelder frem mod 2024, og planen har det overordnede mål at gøre Aarhus Havn til »den ledende baeredygtige havn i Østersøregionen«. Havnen skal som virksomhed vaere CO2-neutral i 2030, og dermed får den samme målsaetning som havnens ejer, Aarhus Kommune.
»Vi skal nu i gang med at finde ud af, hvor vores klimaaftryk ligger. Vi vil vaere CO2neutrale i 2030 som virksomhed, og så vil vi skabe rammer, så vi også kan hjaelpe de landbaserede virksomheder på havnen til at blive CO2neutrale,« siger Jakob Flyvbjerg Christensen.
Konkret skal havnens CO2neutralitet opnås ved bl.a. at kigge på havnens egne køretøjer, hvor den første elbil er indkøbt, og andre maskiner er justeret til at køre på el. Det handler om sortering af affald, byggeri med baeredygtige byggematerialer, placering af solceller på taget af havnens bygninger eller solceller på vandoverfladen, ligesom landstrøm til skibe i havn er et område, der er ved at blive undersøgt.
I byrådssalen var der i maj kritik af Aarhus Havns manglende fokus på baeredygtighed i årsrapporten for 2018, men når det fokus først kommer nu, er det ifølge havnedirektøren, fordi havnen har brugt alle kraefter på at komme ud af den krise, som havnen stod i omkring 2013.