Havnedirektør: »Vi havde en situation, hvor havnen styrede mod underskud«

Efter en krise i 2013 og fire år med fokus på vaekst og omsaetning er det nu tid til at fokusere på baeredygtighed, siger Jakob Flyvbjerg Christensen, direktør for Aarhus Havn.

Kan det virkelig passe, at Aarhus Havn slet ikke taenker på klima og miljø?

Sådan lød spørgsmålet fra flere sider i byrådssalen onsdag den 15. maj, da Aarhus Havns årsrapport blev fremlagt med et overskud på 72 mio. kr., men kun fire saetninger om klima og miljø i den 24 sider lange rapport.

Nu kommer svaret fra Aarhus Havn med en ny strategiplan frem mod 2024, hvor baeredygtighed spiller en vigtig rolle. Når havnens satsning på baeredygtighed kommer her i 2019 – og ikke f.eks. i 2015 – har det en god forklaring, fortaeller havnedirektør Jakob Flyvbjerg Christensen:

»Vi havde en situation i 2013, hvor havnen styrede mod underskud, og der var behov for at få gang i hjulene igen. Derfor handlede strategien frem mod 2018 om at have fuld fokus på vaekst, omsaetning og aktivitet på havnen, og det er vi lykkedes med, for Aarhus Havn er klart den havn i Danmark, der har klaret sig bedst i de seneste fem år.«

Dermed er der nu det rette afsaet til at fokusere på baeredygtighed:

»Vi burde måske have vaeret i gang med baeredygtighedsstrategien for nogle år siden, men på det tidspunkt var der virkelig et stort behov for at revitalisere havnen, for den var i krise. Nu har vi så et godt fundament at stå på og et mentalt overskud til, at vi kan fokusere på baeredygtighed,« siger Jakob Flyvbjerg Christensen.

Mål er ikke tilfaeldigt

Han blev i øvrigt ansat som direktør for Aarhus Havn netop i januar 2014 som afløser for Bjarne Mathiesen, der fratrådte efter eget ønske som 61-årig. Jakob Flyvbjerg Christensen kom fra en stilling som Global Client Director i APM Terminals’ hovedkvarter i Haag, og før det var han adm. direktør for containerterminalen i Aarhus.

2018 landede som naevnt med et overskud på 72 mio. kr., og de kommende fire år bliver der afsat 2,5 mio. kr. årligt til at indkøbe de rette kompetencer i virksomheden til at drive baeredygtighedsstrategien frem. En strategi, der bl.a. skal gøre Aarhus Havn CO2-neutral i 2030, ligesom målet er for hele Aarhus Kommune.

»Vi mener, at vi skal leve op til vores ejers klimaambition, så det er ikke tilfaeldigt, at vi har sat det samme mål,« siger direktøren, og nu skal der kigges på strøm til havnens egne biler, baeredygtige byggematerialer, solceller, grøn affaldssortering og meget mere.

»Og så må vi se, hvordan vi kan få inddraget aktørerne på havnen også. Vi kan jo ikke pålaegge vores kunder at vaere CO2-neutrale, og en differentieret prisstruktur kan hjaelpe i den retning, men vi vil hellere skabe nogle rammer for baeredygtighed og dermed et incitament. Jeg tror, at vi kan finde gode forretningsmodeller, hvor kunderne kan omstille baeredygtigt, og vi samtidig kan lave en forretning,« siger havnedirektøren og giver et eksempel:

»Hvis vi f.eks. laegger solceller på alle havnens tage, kan vi måske saelge grøn strøm til vores virksomheder på havnen. Det kan også vaere vindmøller på vores ydermoler, som der jo er tanker om.«

Jakob Flyvbjerg Christensen vil også gerne påvirke kunderne til vands i en mere baeredygtig retning.

»Vi vil forsøge at skabe rammer for en mere baeredygtig udvikling for skibstrafikken, så skibe i havn kan koble sig på en grøn omstilling. Det kan vaere mulighed for landstrøm, andre typer af braendsel eller hvordan skibene kommer af med affaldet på en baeredygtig måde,« siger direktøren.

Landstrøm for mange mio.

Aarhus Havn er i øjeblikket i centrum i en aktuel debat om landstrøm og krydstogtskibes luftforurening, når de ligger i havn.

SF og Radikale har i Aarhus Byråd stillet forslag om, at der etableres landstrømsanlaeg, så krydstogtskibene kan slukke for dieselmotorerne og tilslutte strøm, når de ligger i havn, og derved undgå at forurene. Et sådant anlaeg kan koste 30-70 mio. kr., og havnen er i øjeblikket ved at laegge sidste hånd på en undersøgelse af mulighederne.

»Vi afventer rapporten om landstrøm til krydstogtskibe, der er lige på trapperne, men diskussionen om landstrøm handler også om andre skibstyper. Krydstogtskibene er de skibe, der kraever mest strøm og dermed den største og dyreste løsning, men som en udløber er vi i gang med at se på landstrømsanlaeg til andre skibstyper, og det kan f.eks. vaere mindre mobile anlaeg,« siger Jakob Flyvbjerg Christensen.