Draen skal tørlaegge problemramt cykeltunnel ved Nørreport
Vandtryk i cykeltunnelen under Nørreportkrydset har skabt en bule i asfalten. Projektchef i Teknik og Miljø håber ikke, at det bliver nødvendigt at lukke krydset.
Problemerne i tunnelen er med god grund til stor irritation for de mange cyklister, men udover bulen i vejen er der ingen sikkerhedsrisiko. Gitte Frøkjaer, projektleder ved Teknik og Miljø
I flere måneder hen over sommeren sidste år måtte aarhusianske cyklister affinde sig med at få våde fødder, når de kørte igennem den befaerdede cykeltunnel under Bernhardt Jensen Boulevard ved Nørreport. Dengang var tunnelen oversvømmet, og i øjeblikket har et højt vandtryk skabt en bule i asfalten, og den ene side af tunnelen er afspaerret.
Problemerne er forsøgt løst flere gange, og nu skal der gøres et nyt forsøg, skriver Teknik og Miljø i en pressemeddelelse. Denne gang skal en draenløsning tage toppen af det kraftige tryk Afdelingen forventer, at draenløsningen og den aktuelle bule i asfalten er udbedret i løbet af tre uger.
Men først til oktober kan kommunens medarbejdere dog levere valide resultater, som vil give et klarere billede af udfordringerne i tunnelen. Hvis målingerne ikke giver svar, kan det blive nødvendigt at undersøge tunnelen udefra.
»Det forsøger vi at undgå for enhver pris, da det vil kraeve en lukning af Nørreportkrydset. Problemerne i tunnelen er med god grund til stor irritation for de mange cyklister, men udover bulen i vejen er der ingen sikkerhedsrisiko. Vi håber, at draenet viser sig som en god og langsigtet løsning,« udtaler Gitte Frøkjaer.