Skolers bonusmillioner ender i kommunens underskudskasse

»Et helt usaedvanligt traek.« Det kalder Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, en beslutning i Norddjurs om at anvende det bonusbeløb, tre skoler i kommunen er stillet i udsigt som en praemie fra en statslig saerpulje, til at daekke et underskud.

»Det svarer jo til, at du har en familie, hvor storebror kommer i uføre, og så vaelger man at haeve den båndlagte arv til lillebror og give den til storebror. Det er et voldsomt indgreb i intentionen bag programmet,« vurderer Per Nikolaj Bukh.

Beslutningen har vaeret undervejs i nogle uger, men blev endeligt truffet på kommunalbestyrelsesmødet tirsdag aften, hvor man skulle finde finansiering af et merforbrug på børne- og ungdomsområdet på ca. 8 mio. kr. i 2019. På mødet besluttede et flertal bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti også at tage hul på en saerlig reservepulje, som blev oprettet for at kunne imødegå eventuelle overskridelser i budgettet. Dermed kan det undgås at rulle besparelser ud over hele skoleog dagtilbudsområdet – hvis man samtidig tager midlerne fra skolerne.

»Dødaergerligt« karakteriserer skolelederen på den ene af de berørte skoler, Kattegatskolen, det, mens skolebestyrelsesformanden på Auning Skole konkluderer, at man reelt har baseret balancen i budgettet på, hvordan nogle 9. klasseelever klarer deres afgangsprøver.

»Det er ikke saerligt betryggende.«

For nar

»Jeg bliver forarget.« Så kontant er reaktionen fra Venstres undervisningsordfører Anni Matthiesen (MF).

Partiet står bag statens treårige ”Program for løft af de fagligt svageste elever”, hvor deltagende skoler, som formår at løfte de svageste elever på karaktererne over tre år, hvert år får en økonomisk gulerod. I 2019 står de tre norddjursskoler til en bonus på 1,4 mio. kr., hvis 9. klasses afgangseksaminer går godt.

»Hele tanken har jo vaeret at give en håndsraekning til de svageste elever i folkeskolen. Og så ved vi, at der nogle gange skal noget specielt til for at sige, at nu skal man virkelig tage fat. Så vi afsatte 500 mio. kr. til en økonomisk belønning, hvis det lykkes,« siger Anni Matthiesen.

Adspurgt om sagen fra Norddjurs flugter med tankegangen bag programmet lyder svaret: »Slet ikke.«

»Det er jo skolerne, som har taget kampen op, og så siger man bare ”øv bøv, I får ikke pengene alligevel”. Det er at holde både laerere, skoleledere og isaer de fagligt svage elever for nar. Jeg kan ikke forstå, at byrådet kan komme i tanke om det. Det er uanstaendigt.«

Uacceptabelt

Skolebestyrelserne på de tre skoler havde forud for mødet i et høringssvar kaldt manøvren »helt uacceptabel«. Nu hvor beslutningen er truffet, er skuffelsen ikke mindre.

»Det er et stort problem for Auning Skoles økonomi, men lokalpolitisk er det jo kun et lille lap at tage de penge, som retmaessigt er givet til os. Jeg opfordrer til, at man finder en langvarig løsning,« siger Brian Axelsen, bestyrelsesformand på Auning Skole, der fortaeller, at de på skolen er i tvivl om, hvorvidt de overhovedet kan opfylde de mål, de skal, for at kvalificere sig til den økonomiske gulerod.

I så fald er der budgetteret med penge, som ikke er der.

Samme bekymring gav SF’s Aleksander Myrhøj udtryk for under behandlingen af sagen på kommunalbestyrelsesmødet tirsdag:

»Vi skal til den her livreddende førstehjaelp, så området kan traekke vejret. For nogle skoler er de her midler, de har i udsigt, hvis eleverne klarer sig godt, en livgivende tilførsel. Jeg synes, det er skraemmende, at vi laegger den del af kommunens økonomiske ansvar over på en raekke 14-15-årige, der skal til at gå til eksamen.«

Kommunalt selvstyre

En flugt til syddjursskoler og højere fratraedelsesudgifter til laerere betyder, at Norddjurs skal finde flere penge end budgetlagt.

JP Aarhus har foreholdt Undervisningsministeriet planerne i Norddjurs mhp. at få en vurdering af, om det er inden for rammerne af ”Program for løft af de fagligt svageste elever”, men på grund af den politiske situation ønsker ministeriet ikke at lave den vurdering eller kommentere på, om der er kendskab til, at andre kommuner har gjort lignende.

Selvom undervisningsordfører Anni Matthiesen (V) mener, at metoden er i modstrid med tanken bag, vurderer hun ikke, at det får nogen konsekvenser, fordi kommunerne har selvstyre og således har ansvaret for at fordele midlerne.

Ifølge borgmester Jan Petersen (S) er det, selvom han har forståelse for skolernes frustration, en nødvendig øvelse for ikke at stå på bar bund, hvis der kommer yderligere udfordringer i løbet af efteråret.

Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet har ikke kendskab til, at andre kommuner har gjort det samme. Han mener, det er udtryk for, hvor presset kommunen er – og anerkender løsningen.

»De har selvstyre, men ministeren har udtalt, at det er skolernes penge. Det er usaedvanligt. Men det er også udtryk for en ansvarlig og seriøs forvaltning, som siger, at under de givne omstaendigheder er vi nødt til at bruge alle midler.«

ARKIVFOTO: LAURA BISGAARD KROGH Der var højlydte protester foran rådhuset i Grenaa forud for vedtagelsen store besparelser på skoleområdet i efteråret 2018. Nu har tre af skolerne i kommunen fået at vide, at de ikke får de millioner, de er stillet i udsigt, hvis de formår at løfte afgangselevernes karakterer.