Man kaldte Jakob Poulsen et forbillede, men man glemte at behandle ham som ét
Også en fodboldklub skal naturligvis taenke langsigtet, men i håndteringen af Jakob Poulsen har FC Midtjylland fejlet totalt.
Ingen grund til at komme med eksempler.
Lad os blot konstatere, at de sociale medier ikke ligefrem flyder over med ros til FC Midtjylland for beslutningen om at detronisere Jakob Poulsen fra anfører til overskudsvare hen over en kort sommerpause og kun tildele ham 18 minutter på banen. Traekket har overrasket både ”folket”, fodboldeksperterne og hovedpersonen selv, men måske burde vi slet ikke have vaeret så uforberedte på det brud, som nu har fået midtbaneveteranen til at lede efter en ny klub med øjeblikkelig virkning.
I optakten til den nye saeson handlede en JP-artikel om Jakob Poulsen og Tim Sparv og midtbaneduoens fremskredne alder, og deri udtalte FCM-sportschef Svend Graversen, at »måske skal vi have kigget på et generationsskifte«. I samme spor havde Jakob Poulsen tidligere fortalt, hvordan FCM-direktør Claus Steinlein havde beordret ham til at holde sig i gang hen over julen for ikke at falde fysisk i niveau.
Alt sammen små indblik i driften af en superligaklub, der som alle andre forretninger har pligt til at taenke laengere end naeste kamp og derfor også har pligt til at traeffe svaere og ubehagelige domme over en skattet medarbejder.
Det kritisable i hele balladen om Jakob Poulsen er da heller ikke selve traekket, men derimod den tekniske udførelse, som midtjyderne sandt for dyden ikke scorer mange point for. Det mest indlysende spørgsmål er jo, hvorfor Steinlein og kompagni dog ikke fik landet den penible sag i god ro og orden, så den ikke som nu er endt med at svaerte klubben til.
Som udstillet ovenfor havde de reelt truffet en afgørelse, laenge inden Jakob Poulsen i maj med endnu en staerk praestation var med til at vinde klubbens første pokaltitel og trods alt rettede op på en humpende saeson – hvorfor så ikke aerligt og åbent tale med ham om overvejelserne og sende ham på sommerferie med muligheden for enten at acceptere sin nye rolle eller finde en ny klub?
Jakob Poulsen var tydeligvis totalt uforberedt på den professionelle nedsabling og indrømmede allerede efter saesonpremieren at vaere såret, desillusioneret og skuffet, og derfra har blamagen så bare fået lov at vokse sig stadig større. Indtil søndag, hvor FCM offentliggjorde skilsmissen med Jakob Poulsen og afslørede sig selv i – sikkert ganske utilsigtet – at have givet ham en mental mavepumper som afskedsgave.
Som et symbol på hele den forfejlede håndtering var Jakob Poulsen blevet tilbudt en alternativ stilling i klubben og var dermed indirekte blevet erklaeret pensionsvaerdig. Større ydmygelse rent professionelt kan man vel naermest ikke udsaettes for, når man nu som Jakob Poulsen stadig føler sig i stand til udføre det hverv, som man braender for – forestil dig selv følelsen, hvis din chef kom forbi med et tilbud om en skåneordning for dit eget bedste.
Jakob Poulsen kommer formentlig ikke til at bevise sit vaerd herhjemme.
Modsat forlydender indebaerer kompromiset ganske vist ikke et forbud mod et skifte til en dansk konkurrent, men Jakob Poulsen har ingen interesse i at fortsaette i Superligaen og søger udelukkende en ny arbejdsgiver i udlandet – en salomonisk løsning for alle parter, for det ville først blive krampagtigt, hvis ”forbilledet” skulle gaeste MCH Arena med en ny dansk klub.
Større ydmygelse rent professionelt kan man vel naermest ikke udsaettes for.