»Svend Åge Madsen har ramt noget, for der er jo ting i vores liv, som er pissebesvaerlige«
Med urpremieren på ”Se dagens lys” byder Aarhus Teater ind med et bud på et idealsamfund, hvor man hver dag vågner op til et nyt liv og tunge forpligtelser.
Hvad er det egentlig for et liv, vi lever?
Hvad nu, hvis vi i stedet levede et liv, hvor alt var nyt hver dag. Hvor vi ikke behøvede at huske, forpligte os, blive skilt eller for den sags skyld blive gift, når nu man alligevel skulle starte naeste dag helt fra bunden. Hvor hver dag vitterlig var en helt ny dag.
Den 28-årige Anne Plauborg og den 42-årige Christian Hetland har gjort sig mange tanker om det, siden de begyndte at øve på forestillingen ”Se dagens lys”, der er baseret på den aarhusianske forfatter Svend Åge Madsens roman fra 1980 af samme navn om et liv i en verden, hvor borgerne bliver nulstillet hver morgen og derpå får at vide, hvad de skal.
Udskiftningssamfund
De to har hovedrollerne som Maya og Elef i forestillingen, der fredag har premiere på Aarhus Teater. Her vågner Elef en morgen op sammen med Maya, og de forelsker sig i mod alle regler. De indleder en slags oprør og vil finde ud af, hvorfor de lever i et udskiftningssamfund, og mener, at det må vaere en ny måde at leve på.
»Vi talte om det til den første laeseprøve – man har en ny kaereste hver dag, en helt ny person, man skal laere at kende, og man kan have uforpligtende sex med en ny hver dag, hvis man har lyst. Det nytter ikke at have en dag, hvor man skaendes, for man har kun den ene dag. På den måde er der da noget, der er ekstremt pirrende og nemt ved sådan en verden,« siger Christian Hetland og fortsaetter:
»På et tidspunkt i bogen gør Elef formentlig en kvinde gravid, og tillykke med det, men de kommer jo ikke til at få det barn sammen. Det behøver man heller ikke taenke over. Hvis man har en kraeftsyg eller dement partner, altså at man er et sted, hvor man ikke kan gå, men det samtidig er udsigtsløst at blive – i denne verden er det bare én dag, hvor man skal øse ud af sin omsorg og sørge for, at vedkommende har en god dag. Det ville aldrig fungere i praksis, men »Svend Åge Madsen har ramt noget, for der er jo ting i vores liv, som er pissebesvaerlige.«
»Vi har talt om alt det, som ikke er der i sådan et samfund. Der er vel ikke nogen, der stjaeler, når de alligevel får et nyt hjem hver dag. Det er en fantastisk tanke. Men vi har børn med i forestillingen, og der kan jeg godt maerke, at jeg bliver ramt – som mor til Valentin på et år – af det uhyggelige i, at børnene skal leve i den hverdag, når de faktisk søger en mor, de kender,« siger Anne Plauborg.
Eksistentialisme
De har begge taget stykket med hjem på en måde, de ikke har vaeret vant til.
»Det er så eksistentialistisk og går meget taettere på mit eget liv. Hvad kan jeg godt lide, hvad er jeg traet af – det er let at spejle. Man kommer til at se sit liv på en anden måde,« mener Christian Hetland.
Anne Plauborg supplerer: »Samtidig er det en kontrast, at vi, netop ved at spille det, får liv til at fordybe os – på den måde er det meget modsatrettet. Som skuespiller kaster man sit hjerte ind i projektet, og det er en kaempe glaede at gruble over det og nørde en lille bitte replik, som kan blive vigtig for, hvor historien drejer hen. Hvad er det for en verden, der er gjort op med, hvordan fungerer den nye, og hvordan saetter vi historien på spidsen, så man forstår, hvorfor det var nødvendigt at lave om på den.«
En brist
Det har slået Christian Hetland, at når nogen ikke vil indordne sig under systemet, bliver det forklaret med, at det må vaere en brist i hjernen.
»Lige pludselig bliver man et udskud, hvis man gerne vil holde fast i noget. Hvis man tager den tanke til ende, at vores relationer i dag bliver mere og mere udviskede, at det på et tidspunkt bliver sygt at have taette relationer, jamen, det er da en skraemmende tanke,« siger han, og Anne Plauborg følger op:
»Jeg håber, at publikum går med på legen: Hvis vi nu sagde, at verden var sådan, som Svend Åge Madsen har beskrevet den. Det ville da vaere vidunderligt, hvis folk gik ud fra teatersalen og taenkte på, hvad de ville byde ind med, hvis de skulle byde ind på en ny verdensorden.« Christian Hetland og Anne Plauborg spiller Elef og Maya i "Se dagens lys". De forelsker sig og lader sig styre af deres følelser i et samfund, hvor man ellers ikke fordyber sig. De ved ikke, hvad det kan ende med, vil bare vaere sammen og tager dermed et ekstremt stort spring.
Fotos: Stine Rasmussen
Jeg håber, at publikum går med på legen: Hvis vi nu sagde, at verden var sådan, som Svend Åge Madsen har beskrevet den. Anne Plauborg skuespiller