Kunstig intelligens kan sende flere penge i investorernes lommer
Finanssektoren står over for endnu et turbulent årti, hvor software og handelsmaskiner vil overtage mere analysearbejde og en endnu større del af handelsaktiviteten.
De seneste par dage har jeg haft fornøjelsen af at vaere i det solrige Barcelona. Dog var strand og palmer ikke årsagen til opholdet, men i stedet en 1.000 personer stor konference om obligationsmarkedet. Dette årlige konvent har altid et saerlig fokus på handelsteknologi og risikostyringssystemer. Man kan spørge, om dette har nogen relevans for ikkeprofessionelle investorer?
Efter min mening er svaret helt klart: Ja. Nogle af de systemer, der løbende udvikles, forventer jeg fortsat vil øge volatiliteten i finansmarkederne, og alene sådan en udvikling er relevant for enhver investor. Men tankeraekken går selvfølgeligt så langt til om kunstig intelligens (artificial intelligence/ AI) kan skabe nye og større overskud for investorerne?
Finansmarkederne domineres allerede, i større eller mindre grad, af maskinhandel, hvor AI også indgår med en voksende andel af softwareudviklingen. Efter min vurdering er en del af udviklingen stadig at øge hastigheden i udførelserne af handler endnu mere samt at handels- og analysesoftwaren omfavner en bredere del af de finansielle markeder.
Hedgefonde og kapitalforvaltere med de hurtigste systemer har de bedste chancer for at tjene på alle former for såkaldt arbitrage, simpelthen ved at udnytte forskelle i prisfastsaettelsen af vaerdipapirer på forskellige børser. Denne form for handel forventer jeg forbliver hos nogle af de store professionelle markedsdeltagere, men min tro er, at maskinhandel i tiltagende omfang vil påvirke private investorer på andre måder.
En stigende rolle
Naesten konstant forsøger vi alle at forudsige, om markederne umiddelbart står over for en stor bevaegelse, enten op eller ned. Eller i det mindste vil enhver investor gerne vide dette før alle andre investorer, og her vurderer jeg, at handelsmaskiner spiller en stigende rolle.
For at en investor skal kunne forudse en stor bevaegelse i finansmarkederne, kraever dette eventuelt lang erfaring, og man skal løbende bruge en del tid på de finansielle markeder. Derfor er det helt naturligt at udvikle software, hvor man forsøger at lade en maskine/ et program overtage denne rolle, hvilket et voksende antal softwareudviklere tilbyder.
Og udviklingen er allerede ganske langt, hvor et eksempel er handelsprogrammer der forsøger at beskytte såkaldte ”lavrisiko”-pensionsopsparinger i USA. Grundet den lave rente i obligationsmarkedet har man allokeret flere aktier til disse opsparinger. Som modvaegt overvåger maskiner/handelsprogrammer aktiemarkedet meget akkurat for faktorer, der kunne indikere en spirende usikkerhed. Risikoovervågningen er så fintfølende, at risikojusteringen med køb og salg også finder sted i løbet af dagen, hvilket har øget volatiliteten på de amerikanske aktiemarkeder.
Udsving vokser
Den stigende volatilitet fremadrettet vil af de fleste formentlig blive opfattet som en stigende risiko ved at investere i vaerdipapirer, men jeg mener nu ikke, at man derfor skal undlade at have en portefølje af vaerdipapirer i opsparingen. Men udsvingene vil blive større, og antallet af ”flash-crash”, forventer jeg, vil vaere hyppigere. Et ”flash-crash” er en meget hurtig og stor negativ bevaegelse på et finansielt marked, hvor markedet finder tilbage til det samme niveau inden for ganske kort tid. Den slags bevaegelser opstår f.eks. grundet maskinhandel, hvor der sker en selvforstaerkende bevaegelse.
Dog frygter jeg, at en dag bliver et ”flash-crash” til et rigtigt sammenbrud i markedet, og at investorer en morgen vågner op til et aktiemarked, der over natten har tabt 15 pct. uden forklaring. Der er stadig en meget lav sandsynlighed for at det sker, men risikoen vokser, og jeg kan ikke se, at nogen har en plan til at håndtere denne situation. Heller ikke denne udvikling bør ikke skraemme investorer vaek fra finansmarkederne, men det er en anderledes risiko, som i et eller andet omfang er tiltagende
De gode nyheder ved systemudviklingerne langt overgår de forskellige risici, som jeg har beskrevet. Softwareudviklingen giver professionelle investorer mulighed for at inkludere en endnu større maengde data og et udvidet antal investeringsmuligheder i deres beslutningstagning.
Data-input inkluderer i stigende grad også mange omsaetningsdata fra bankernes egne handelsafdelinger, hvilket alt i alt gør den samlede maengde information mere interessant. Indtil videre beholdes denne forbedrede information internt eller deles kun med store professionelle kunder.
Det skal dog også siges, at der bliver et faerre antal ansatte hos finanshusene til at håndtere et voksende marked. Grafikken ovenfor viser, at den samlede globale obligationsudstedelse vokser pr. år, og den samlede volumen i hele verden vokser derfor også, som grafikken th. viser. Her giver det god mening, at udvikle mere sofistikerede og robuste programmer der kan hjaelpe med håndteringen af den større volumen. Det er dog de deciderede handelsprogrammereller maskiner og den kunstige intelligens, der repraesenterer Lundgreen's Capital
rådgiver formuende kunder, virksomheder og kommuner i ind-og udland. Firmaet er repraesenteret i Danmark og Kina. Lundgreen's Capital driver desuden investeringsforeningen Lundgreen's China Fund, som investerer i kinesiske aktier og obligationer. Omtales et selskab, som Lundgreens China Fund har investeret i, vil dette fremgå tydeligt af klummen.