Kommunens kamera taeller motionister: »Det er ikke en politiknippel«
Ofte står danske idraetshaller tomme, selvom de er reserverede. Derfor opsaetter 20 kommuner – fra Gentofte til Esbjerg – nu overvågningskameraer for at komme problemet til livs.
På glasdøren ind til det centrale idraetscenter i Kalundborg haenger et klistermaerke i A4-størrelse i orange nuancer. Et kameraikon signalerer, at her er der overvågning, og det er efterfulgt af teksten ”Aktivitetsmåling”.
Kalundborg Kommune er en af 20 danske kommuner, som enten har eller er i gang med at opsaette kameraovervågning, der kan taelle, hvor mange personer der befinder sig i en idraetshal.
Kameraet i Hal 2 i Kalundborg sidder i en lille sort boks på den ene endevaeg. Det tager fire billeder hver time i minuttallene 07, 22, 37 og 52. Billederne bliver via mobilnettet sendt til firmaet bag systemet, Hallmonitor, som ved hjaelp af en computeralgoritme optaeller antallet af personer i hallen. Når der er talt op, bliver et slørende filter lagt ind over, og originalen bliver slettet. Systemet har vaeret i brug siden sommerferien.
»Målet er at udnytte vores faciliteter bedre end i dag. Nu får vi konkret data på, hvor meget kommunens haller rent faktisk bliver brugt. Der er stor interesse for at få haltider, og vi vil gerne have så mange brugere som muligt ind,« siger Anders Hørberg, der er idraets- og fritidskonsulent i Kalundborg Kommune.
Der er opsat 49 kameraer, så samtlige kommunens haller og gymnastiksale nu er overvåget. Kommunen kan tjekke belaegningsgraden for alle haller samt tilgå de slørede billeder, hvor man ikke kan genkende nogle personer. Systemet skal bruges til at finde ud af, hvor meget hallerne bliver benyttet.
»Siden sommerferien kan vi konstatere, at kun 44 pct. af bookingerne er blevet brugt. Det er ikke en høj udnyttelsesgrad, men det er ikke usaedvanligt i begyndelsen af en saeson, at der går lidt tid, inden traeningen går i gang for alvor,« siger han.
De foreninger, som ikke møder op til de reserverede tider, vil ikke blive straffet med bøder, få fratrukket tilskud eller blive smidt ud af hallerne, understreger han.
»Det her er ikke en politiknippel. Systemet skal bruges, så vi får rå data og fakta, så vi efterfølgende kan gå i dialog med foreningerne og spørge, om de rent faktisk har brug for alle de bookede tider, eller om der kunne blive plads til andre brugere.«
Han har ved hjaelp af det nye system allerede fået øje på huller i hallen, hvor der er basis for at udnytte det bedre.
»Vi har to gymnastikforeninger, som har booket en hal fra kl. 16-22, men via systemet kan vi konstatere, at der i det tidsrum er to perioder af en times varighed, hvor der ikke er aktivitet. Den oplysning vil vi bruge til at tage en snak med foreningerne om, hvordan vi kan udnytte tiden bedre.«
Han naevner et andet eksempel, hvor en badmintonklub har booket hele hallen, men optaellingssystemet og det slørede billede viser, at der kun er personer i halvdelen af hallen.
»Måske kunne man udnytte den anden halvdel til at spille hockey.«
Misbrug af midler
Det er et ønske om bedre udnyttelse af idraetsfaciliteterne, der er årsagen til, at flere af landets kommuner i stigende omfang indfører optaelling via overvågning. I gennemsnit bliver hver fjerde haltid ikke benyttet i de attraktive tider mellem kl. 16 og 22 på hverdage, selvom den er booket af en idraetsforening eller andre brugere.
Det viser en omfattende undersøgelse lavet af Idraettens Analyseinstitut (Idan) og Syddansk Universitet.
»Det er et problem på tvaers af landet, at kommunerne poster penge i faciliteter, der ikke bliver brugt i det omfang, som de er booket. Det betyder, at nogle saetter sig på en tid, som de ikke benytter. Det er er en form for ressourcespild, når bookede faciliteter står tomme,« siger Peter Forsberg, der er senioranalytiker ved Idan og en af forskerne bag rapporten.
Der findes 1.561 håndboldhaller i Danmark. Undersøgelsen påviser, at disse haller på årsbasis står tomme i omkring 535.613 timer, selvom de er reserverede. Det koster årligt kommunerne millioner af kroner. Saetter man en gennemsnitstimepris på 400 kr. pr. time, svarer det til godt 215 mio. kr. til slukket lys.
»Det kunne ligne misbrug af offentlige midler. Vi har et ansvar for, at de midler, som vi har til rådighed, bliver brugt på en ansvarlig måde,« siger Esben Danielsen, direktør i Lokale og Anlaegsfonden, der økonomisk har støttet overvågningsprojektet i Kalundborg Kommune.
Af samme årsag kalder han det rimeligt, at overvågningen indføres.
»Det er teknisk løst, så man ikke kan se, at det er dig og mig, der spiller badminton. Så er der den mere principielle diskussion. Må man kigge en forening og brugerne i kortene på denne måde? Det, mener jeg, må man godt, når det er kommunen, der på den ene eller anden måde betaler hele eller en del af hallejen.«
En negativ klang
En af de kommuner, der har deltaget i Idans undersøgelse, er Hedensted Kommune, der råder over 16 store idraetshaller. Stikprøveundersøgelsen viste, at der kun dukkede brugere op til 68 pct. af de reserverede tider.