Ralf Hemmingsens karriere har budt på store succeser, men også en sort plet
Ralf Hemmingsen blev den første rektor på Københavns Universitet udpeget af en bestyrelse. Hans navn kaedes også sammen med Penkowa – hjerneforskeren, der fuskede med sin forskning
Mange husker måske Ralf Hemmingsen for isaer to ting.
Han blev i 2005 den første rektor på Københavns Universitet, som var udpeget af en bestyrelse og ikke valgt af sine kollegaer.
Og han blev involveret i sagen om hjerneforskeren Milena Penkowa. Hende, der i Weekendavisen blev kaldt for »danmarkshistoriens største videnskabelige svindler«. Derfor er Ralf Hemmingsen da også helt på det rene med, at man i et 70-års fødselsdagsportraet ikke kan komme udenom at naevne denne alvorlige sag for Københavns Universitet og forskningen generelt.
»Det er fint, du naevner det. Det skal du da,« siger han.
Men vi begynder før, at Ralf Hemmingsen blev udnaevnt til rektor, og Penkowa overhovedet blev til en sag. For da uddannede Ralf Hemmingsen sig til laege og senere speciallaege i psykiatri. Efter i 15 år at have vaeret ledende overlaege på psykiatrisk afd. E på Bispebjerg Hospital blev han valgt som dekan på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.
I den stilling løb han første gang ind i problemerne med Penkowa, der havde svaert ved at dokumentere sine mange forsøg med rotter og derfor i første omgang havde fået sin doktordisputats underkendt. Men Penkowa fremlagde efterfølgende dokumentation for sine rotteforsøg – som siden i Weekendavisen dog blev påvist var falsk – og hun fik senere sin doktorgrad.
En tvivlsom opringning
Ralf Hemmingsen sad i 12 år frem til 2017 som rektor for Københavns Universitet, og i den periode professionaliserede han ledelsen. Han stod også bag en omfattende fornyelse af bygningsinfrastrukturen, samlede flere fag i nye bygninger på Amager og var med til at gennemføre fusionen mellem Landbohøjskolen, Danmarks Farmaceutiske Universitet og Københavns Universitet.
Men i stillingen som rektor indhentede Penkowa-sagen Hemmingsen. Milena Penkowa havde fået lov at indlevere en revideret doktordisputats, hun var blevet ansat som professor, og hun havde fået den fornemme Eliteforsk-prisen, inden det hele ramlede sammen.
Ikke mindst det, at Hemmingsen forklarede, at han havde ringet op og talt med et spansk firma, som Penkowa via falske papirer oplyste havde udført hendes rotteforsøg, gav problemer. For det viste sig, at dette firma slet ikke eksisterede.
I dag siger Hemmingsen om sin forklaring:
»Der er noget, der tyder på, at den samtale ikke kan have fundet sted, derfor kan det vaere en hukommelsesforskydning. Men jeg kan ikke huske det. Når jeg beklager det, er det fordi, at jeg da helst ville have, at det var fuldkomment afklaret, men jeg kan ikke opfinde erindringer, som jeg ikke har.«
I portraetbogen ”Velfaerdsstat på falderebet?” fra 2018, skrevet sammen med journalisten Jens Thomsen, vedgår Hemmingsen sit ansvar for sagens langvarige forløb.
»Jeg er ikke selv uden medskyld i, at sagen blev så lang og hård. Havde jeg grebet ind tidligere, kunne den have vaeret forkortet. Det var bare ikke til at se dengang, og jeg tvivler på, at andre kunne have set det.«
Mest haefter han sig i dag ved, at universitetsbestyrelsen, efter sagen var kommet frem, forlaengede hans rektorperiode, og at Kammeradvokaten i en 700 sider lange redegørelse fastslog, at han ikke havde forvaltet sagen usagligt.
En bog til fem stjerner
Efter sin fratraeden som rektor har Ralf Hemmingsen fortsat med at forske og undervise indenfor psykiatri.
Senest er han blevet udpeget til at blive medlem af bestyrelsen på Syddansk Universitet – og tirsdag blev han endda udpeget til at vaere naestformand.
Her kan Ralf Hemmingsen som en saerdeles erfaren offentlig topchef fortsaette med at forfaegte sine synspunkter, som også er centrale i ”Velfaerdsstat på falderebet?”, som Jyllands-Postens anmelder gav fem ud af seks stjerner.
Han mener, at djøf’erne i Finansministeriets overstyrer den offentlige sektor med adskillige kontrollerende administrative lag.
Samtidig mener han, at de fagkyndige på højt niveau ofte ikke laengere er lederne på topniveauet, hverken i ministerier eller ude på de forskellige institutioner. Det mener Ralf Hemmingsen er skadeligt i det lange løb.
»Der er for mig ingen tvivl om, at hvis man skal skabe udvikling, fornyelse, og det skal man jo f.eks. i et sygehusvaesen, så skal der vaere en fagkyndig top, som der er respekt omkring. Det er i en eller anden forstand velfaerdsstatens fallit, hvis man får lagt blokeringer ind, så man får en superoptimeret langsigtet ressourceudnyttelse, der samtidig bremser egentlig faglig udvikling.«
Ralf Hemmingsen er vokset op i Brønshøj. Han blev i 2008 gift med professor Sidse Arnfred. Han har tre voksne børn.
Når han ikke beskaeftiger sig med psykiatri eller offentlig ledelse, interesserer han sig for historiske temaer. Han er netop blevet faerdig med at laese bogen ”Time and Power” om politiske magtstrukturer og styreformer i Tyskland frem mod Hitlers Tredje Rige. Men han har endnu ikke fundet den naeste bog, som han skal laese – så bøger med et historisk indhold er bestemt et godt tip til en fødselsdagsgave.
Ralf Hemmingsen,
fhv. rektor, professor, dr.med., Frederiksberg