I en tid med mistillid holder revisorerne fast i trovaerdigheden
Ny undersøgelse viser, at banker og erhvervsliv har mistet tillid i befolkningen som følge af sager om hvidvask og skattely. Derimod har revisorerne laert af de sager, der ramte branchen under finanskrisen, men der er ingen hurtige genveje til at vinde ta
Danmark er historisk set karakteriseret ved en høj grad af tillid. Tillid til vores retssystem. Tillid til vores offentlige institutioner. Tillid til vores virksomheder og til, at samfundet fungerer trygt og ordentligt. Og det betyder også tillid mellem danskerne.
»Tilliden er bygget op over generationer. Det er kittet, der holder os sammen. Og tilliden er stadig høj i Danmark, det er vores vigtigste råstof og råstyrke,« siger Charlotte Jepsen, adm. direktør i FSR – Danske Revisorer.
Tilliden er imidlertid udfordret. Både herhjemme og i udlandet oplever vi i øjeblikket en tillidskrise, og vi har det seneste år set flere eksempler på, at tilliden er svigtet. For at se naermere på tilliden til myndigheder og erhvervsliv har analyseinstituttet Wilke for nylig udarbejdet en undersøgelse for FSR – Danske Revisorer. Undersøgelsen viser, at tilliden til erhvervslivet og bankerne over de seneste fem år er faldet – ikke mindst som følge af sagerne om hvidvask og skattely.
»Det er ikke kun private virksomheder som for eksempel de danske banker, men også samfundsinstitutioner som Skat og medlemsforeninger som Akademikernes Arbejdsløshedskasse, der har vaeret indblandet i sager, der har fået tilliden til at dale. Internationalt har sager som Panama Papers også vist os, at personer, som vi ellers regnede for gode samfundsborgere med en høj moral, alligevel ikke har vaeret det,« forklarer Charlotte Jepsen.
Mistillid smitter – og rammer hele brancher
Hun påpeger, at mistillid smitter. Så selv om der i mange tilfaelde er tale om enkeltstående episoder, så påvirker de negative sager omdømmet i en hel branche eller sektor.
»Det oplevede vi selv i revisorbranchen under finanskrisen. Det oplever man i den finansielle sektor nu,« siger FSR-direktøren og uddyber:
»Man kan ikke sidde og lune sig ved konkurrenternes problemer, for de risikerer også at ramme en selv. Politikernes appetit efter at gribe til lovgivning på baggrund af enkeltsager rammer alle i en branche eller sektor. Derfor ender det, der umiddelbart ligner en omdømmemaessig udfordring for en enkelt eller nogle få virksomheder, ofte med at blive et problem for en hel profession, branche eller sektor,« siger Charlotte Jepsen.
Ifølge chefkonsulent Henning Boye Hansen fra BDO Danmark har eksempelvis hvidvasksagerne haft den konsekvens, at de almindelige bankrådgivere har måttet betale prisen – i form af mistillid fra kunderne – for noget, som er foregået i hovedsaedet eller i en filial i udlandet.
»Men det kan jo vanskeligt vaere anderledes. Det gamle ordsprog om, at ”en liden tue kan vaelte et stort laes” gaelder stadig,« pointerer han.
At trovaerdigheden er faldet, haenger også sammen med det meget langstrakte forløb, der har vaeret omkring hvidvasksagerne, mener Henning Boye Hansen.
»Havde bankerne taget fat på oprydningen noget før, var det naeppe gået så galt med kundernes tillid,« siger han.
Revisorerne laerte af finanskrisen
Undersøgelsen fra Wilke viser imidlertid, at revisorer tilsyneladende ikke har mistet tillid i befolkningen efter de senere års sager. Ifølge Charlotte Jepsen er tilliden til revisorerne generelt høj, og kvalitet i ydelserne og højtkvalificerede medarbejdere er vaesentlige drivere.
»I revisorbranchen tjente vi vores laerepenge under finanskrisen, hvor branchens omdømme var negativt påvirket af en raekke enkeltsager,« siger hun og tilføjer, at et godt omdømme er ”license to operate”.
»Det gaelder ikke alene i forhold til kunderne. Det gaelder også relationen til det politiske system. Det er vanskeligt at mobilisere politisk opbakning til en branche eller sektor, hvis ikke der er tillid, og omdømmet er dårligt. Det gaelder saerligt professioner og sektorer, der har en saerlig samfundsmaessig rolle som for eksempel revisorer, advokater og den finansielle sektor. Det forpligter, og der gaelder et saerligt ansvar,« understreger Charlotte Jepsen.
Af netop den grund ivaerksatte FSR – Danske Revisorer efter finanskrisen en raekke ganske vidtgående initiativer for at komme tilbage i en situation, hvor man kunne løse vores samfundsopgaver effektivt uden unødig politisk regulering.
»Blandt andet skaerpede vi foreningens vedtaegter, så det blev muligt at ekskludere brodne kar – og det er sket et par gange – og vi foreslog selv strengere straffe for grove overtraedelser af revisorlovgivningen. Det gav genlyd og anerkendelse og lagde grundstenen til en goodwill, som vi fortsat står på skulderne af. Man skal vaere parat til at ofre noget, hvis man vil genskabe tillid, og så er det ikke en engangsforestilling. Det er en kontinuerlig proces. Det er vores erfaring,« forklarer hun.
Mindre tillid til advokater, men …
På den anden side ser det ifølge Wilke-undersøgelsen ikke ud til, at advokater nyder helt den samme tillid i befolkningen som for eksempel revisorer. De adspurgte i undersøgelsen har svaret på, hvem de mener, der er de bedste garanter for, at virksomheder overholder love og regler. Blot 20 pct. af de adspurgte peger på advokater, mens 56 pct. fremhaever revisorerne.
»Advokater opfattes vel af de fleste som nogle, der vil gøre alt for at forsvare deres kunder. Derfor nyder de ikke samme tillid i befolkningen som revisorer. I virkeligheden er der naeppe den store forskel på advokaters og revisorers virke. Også advokaterne er meget opmaerksomme på betydningen af deres adfaerd,« lyder forklaringen fra Henning Boye Hansen.
Charlotte Jepsen mener ikke, at advokaterne som profession har en decideret lav tillid. Hun mener derimod, at den høje tillid til revisorerne givetvis haenger sammen med revisorernes saerlige rolle som offentlighedens tillidsrepraesentant.
»Det er en del af deres opgave at efterse, at virksomhederne er ”compliant” med lovgivningen, som det hedder på moderne dansk,« siger hun.
Det, der umiddelbart ligner en omdømmemaessig udfordring for en enkelt eller nogle få virksomheder, ender ofte med at blive et problem for en hel profession, branche eller sektor.
Ingen genveje til høj tillid
Ifølge Charlotte Jepsen er der ikke nogen genveje til tillid, hvis man har mi