Jyllands-Posten

Beboerchef efter endnu en eksplosion: København er i undtagelse­stilstand

En håndgranat mod en vandpibeca­fé på Amager får Københavns Politi til at koble eksplosion­en til den verserende bandekonfl­ikt. Et boligselsk­ab opfordrer nu beboere til at hjaelpe.

- HANNE FALL NIELSEN hanne.fall.nielsen@jp.dk

Endnu en nat med blå blink i den københavns­ke nat, et taeppe af glasskår og en ødelagt bygning. Endnu en eksplosion – den 14. i år – i københavns­området, og politiet tøver nu ikke med at koble en del af spraengnin­gerne til bandekrimi­nalitet.

For Eskild Dahl Pedersen, tryghedsch­ef for boligselsk­abet Bo-Vitas 60 afdelinger og beboerne i 5.500 lejlighede­r fordelt ud over København, har fået mere end nok:

»Disse bander udøver terrorvirk­somhed mod helt almindelig­e mennesker ved at skabe stor utryghed, og København er reelt i undtagelse­stilstand. Vi kan ikke laengere bare laene os tilbage og overlade arbejdet til politiet,« siger han som baggrund for, at boligselsk­abet nu tager et helt konkret initiativ til at inddrage beboerne i kampen mod eksplosion­er og bandeopgør.

Mandag forfattede Bo-Vita et brev til samtlige selskabets afdelingsb­estyrelser for at inddrage dem i en mere systematis­k hjaelp til politiet.

»Vi skal inddrage civilsamfu­ndet, hvis vi skal det her til livs. Beboerne, som bor og lever i vores boligområd­er, ser en masse, og vi skal på møder i den enkelte afdeling i den kommende tid gøre klart, at vi skal bruges deres observatio­ner. Hvem bevaeger sig i området, kører der svenske biler ud og ind på maerkelige tidspunkte­r osv.,« siger tryghedsch­efen og understreg­er, at initiative­t skal vaere uden risiko for borgere, som vaelger at dele deres viden.

Beboernes sikkerhed

»Beboerne skal have sikkerhed for, at de med deres iagttagels­er ikke kommer i fedtefadet,« som Eskild Dahl Pedersen formulerer det.

For mange er det et stort skridt at gå til politiet, og derfor har Bo-Vita indrettet en lille gruppe, som man med garanti for anonymitet kan henvende sig til. Den består ud over tryghedsch­efen af to tidligere politibetj­ente.

Den seneste eksplosion fandt sted kl 02.46 natten til mandag, hvor ukendte gerningsma­end smed en håndgranat ind i vandpibeca­féen Café Arguileh på Amagerbrog­ade, og spraengnin­gen er den 14. i københavns­området i år. Blandt de mange angreb har det ikke mindst vakt opsigt, da Skattestyr­elsen på Østerbro den 6. august fik facaden spraengt i stykker, og få dage senere – den 10. august – gik det ud over naerpoliti­stationen i Hermodsgad­e på Nørrebro. Ingen er kommet alvorligt til skade ved eksplosion­erne.

Når politiinsp­ektør Torben Svarrer fra Københavns Politi i mere klare vendinger end tidligere linker nogle af spraengnin­gerne – bl.a. den seneste – til den verserende bandekonfl­ikt, skyldes det to forhold:

»Dels at der er brugt en håndgranat, dels at bandemedle­mmer tidligere har frekventer­et den konkrete vandpibeca­fé,« siger han og henviser til en voldsom episode sidste år i september, hvor tre maskerede medlemmer af banden Borthas med våben i hånd traengte ind i caféen for at draebe deres rivaler fra bandegrupp­eringen NNV.

De fandt ikke ikke deres ofre på caféen, men politiet har fanget dem og nogle andre bandemedle­mmer, som hjalp med flugten, og retssagen mod dem ventes at gå i gang i december.

Politiinsp­ektøren vil ikke bruge begrebet undtagelse­stilstand og mener ikke, at det er det rette billede. Men Torben Svarrer siger, at der hersker en »nervøs stemning i bandemiljø­et«.

»Vi kan se, at de har indrettet sig med vagtkorps, så de holder skarpt øje med hinanden,« siger han, der ikke vil udtale sig konkret om de to rivalisere­nde bander og deres indbyrdes styrkeforh­old.

Tiptelefon

Initiative­t med at inddrage civilsamfu­ndet hilser han velkommen og understreg­er, at politiet allerede har en såkaldt tiptelefon, hvor folk kan henvende sig med deres observatio­ner. Senest har politiet også konkret efterlyst vidner fra eksplosion­en på Amagerbrog­ade natten til mandag.

Tryghedsch­efen fra BoVita understreg­er, at der ud over at inddrage helt almindelig­e mennesker i kampen mod bandekrimi­nalitet også er behov for en styrkelse af naerpoliti­et i København.

»Det er blevet bedre de senere år, men der skal investeres yderligere i at få politi ud i miljøet og på gadeplan. Det virker, for man kan altså ikke sidde på et kontor fjernt fra gadeplan og få de relevante informatio­ner,« siger Eskild Dahl Pedersen og understreg­er i samme åndedrag, at det ikke er en kritik af det eksisteren­de politiarbe­jde. Blot et ønske om en udvidelse af efterforsk­ning og forebyggel­se på gadeniveau.

De mange eksplosion­er har fået regeringen med statsminis­ter Mette Frederikse­n i spidsen til at laegge en ny såkaldt sikkerheds­pakke på bordet med forslag om bl.a. 300 nye overvågnin­gskameraer.

Hos Bo-Vita erkender Eskild Dahl Pedersen, at hans bekymrede opråb illustrere­r et dilemma. Som tryghedsch­ef er det hans opgave at sikre beboernes sikkerhed, og det kan virke modsat at tale om terror og undtagelse­stilstand.

»Men mange af de mennesker, der er involveret i bandekrimi­nalitet, har altid utroligt travlt med at fralaegge sig ansvar og skyld. Det altid nogle andres fejl – kommunen, samfundet eller sagsbehand­leren. Den form for ansvarsfor­flygtigels­e vil jeg ikke have siddende på mig. Derfor skal både vi og beboerne vise ansvar,« siger han.

Den verserende bandekonfl­ikt i hovedstads­området fik mandag tre politikred­se til at forlaenge flere visitation­szoner, der ellers skulle have vaeret ophaevet. De er forlaenget med to uger, oplyser kredsene.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark