Klimatrusler og terror får Norden til at styrke katastrofeberedskab
En voksende trussel fra ekstremt vejr og terror fører nu til, at det nordiske beredskabssamarbejde skal styrkes på flere fronter, siger forsvarsministeren. Brandslanger i Danmark og Sverige skal f.eks. kunne kobles sammen.
Da 215 danske beredskabsog brandfolk sidste sommer blev udsendt for at hjaelpe med at bekaempe de omfattende skovbrande i Sverige, passede de danske brandslanger ikke sammen med de svenske.
I første omgang fik man fremskaffet nogle slangekoblinger fra beredskabet i København, der har et samarbejde med svenskerne i Malmø. Men danskerne måtte også selv fremstille saerlige overgangsstykker, så slangerne fra de to lande kunne kobles sammen og sprøjte vand mod flammehavet.
Det fortaeller Beredskabsstyrelsens internationale operative chef, Morten Helge Hansen, der stod for kontakten med svenskerne i forbindelse med den danske assistance.
»Hvis brandslangerne ikke passer sammen, kan det forsinke indsatsen ved katastrofer,« siger han.
Haendelsen er et godt eksempel på, hvorfor det er nødvendigt at styrke det nordiske beredskabssamarbejde på flere fronter, så man undgår forhindringer og forsinkelser, siger forsvarsminister Trine Bramsen.
Hun deltager tirsdag i et nordisk ministermøde i Oslo om, hvordan Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island skal takle et aendret trusselsbillede og skabe et styrket, udvidet og taettere samarbejde om beredskabet ved katastrofer som f.eks. oversvømmelser, naturbrande, terror eller kemiske og nukleare ulykker.
»Populaert sagt, så handler det om, at vi kan forbinde vores brandslanger og få vores pumper til at virke sammen, når vi oplever naturkatastrofer, som der jo desvaerre kan komme flere af fremover. Vi skal undgå alle forhindringer, der kan forsinke en indsats,« siger Trine Bramsen, der også naevner, at de nationale beredskabsstyrker skal kunne kommunikere sammen på radio, når det gaelder.
Hurtigere beslutninger
De nordiske lande har allerede et formaliseret beredskabssamarbejde, der bygger på den såkaldte HAGA-samarbejdserklaering fra 2009. Men ifølge Trine Bramsen er udfordringerne blevet større, og derfor skal både det politiske og praktiske samarbejde styrkes, så regeringer og beredskabsmyndigheder endnu hurtigere kan traeffe beslutninger og komme hinanden til hjaelp med udstyr, ekspertise og mandskab.
»Den voksende trussel fra klimaforandringer og terror øger presset for at styrke samarbejdet i Norden. Derfor kommer det op på ministerniveau. Udfordringerne kan blive større i de kommende år, og derfor er det vaesentligt, at vi kan samarbejde både politisk og praktisk,« siger Trine Bramsen.
Hun mener samtidig, at det vil vaere en god idé, hvis de nordiske beredskabsstyrker i højere grad end i dag går sammen om at indkøbe udstyr, der fungerer sammen, ligesom beredskabsstyrkerne bør bruge samme kommandosprog, uanset om der sidder et finsk eller norsk flag på jakken. Samtidig har hvert af de nordiske lande specialkompetencer, eksperter, udstyr og viden, som fremover i endnu højere grad bør deles.
»Det vil betyde, at vi bliver mindre sårbare, hvis det vaerst taenkelige sker. Vi skal også undgå, at 40 akademikere før en indsats skal sidde og regne på, hvad det koster, og hvordan svenskerne så kan betale tilbage,« siger Trine Bramsen.
Det svenske beredskab stod klar ved graensen, da en stormflod med stigende havvand i 2017 ramte Danmark, men vandet trak sig tilbage, så der ikke blev brug for svenskernes assistance, fortaeller Morten Helge Hansen fra Beredskabsstyrelsen. Han ser frem til et styrket samarbejde med nabolandene.
»Man kan simpelthen vinde tid ved katastrofer, hvis vi styrker samarbejdet, forbereder planer, kender hinandens udstyr og traener sammen. Det kan også betyde faerre omkostninger for de enkelte lande,« siger han og understreger, at der allerede i dag er en meget stor solidaritet mellem de nordiske lande i tilfaelde af katastrofer.
Ifølge Morten Helge Hansen er alle de nordiske lande i gang med at investere i materiel for at ruste sig til den stigende trussel fra klimaforandringer og terror, og derfor bør øget samarbejde saettes på skinner nu. Danmark vil måske kunne få gavn af de brandslukningsfly, som Sverige er ved at købe, mens svenskerne vil kunne traekke på dansk udstyr til bekaempelse af oversvømmelser.
Afviser katastrofeenhed
»Klimaforandringerne og det mere ekstreme vejr med oversvømmelser, vandstandsstigninger og tørke gør, at haendelser, som før kun indtraf hvert 100. år, vil opstå oftere,« siger han.
Nordisk Råd foreslog i 2013, at der skulle oprettes en faelles katastrofeenhed i Norden, men det mener Trine Bramsen ikke er den bedste vej frem.
»For mig er det vigtigste, at man kan samarbejde og dele viden og udstyr. Jeg er ikke så optaget af, at man har det samme logo på skulderen,« siger hun.