100 års faengsel puster til ilden i Cataloniens løsrivelsesbevaegelse
Hårde domme mod catalonske politikere møder international kritik. Spanien slår på domstolens uafhaengighed.
Tweetene var stort set enslydende og blev udsendt, kort tid efter at 12 catalonske politikere og aktivister havde modtaget domme på tilsammen over 100 års faengsel for at have organiseret folkeafstemningen om løsrivelse i 2017: »Vi giver ikke op.«
Oriol Junqueras, Cataloniens tidligere vicepraesident, tweetede fra det faengsel, som han netop var dømt til at tilbringe 13 år i:
»Det er umuligt at vinde over uafhaengigheden.«
Kort efter at dommene var offentliggjort, samledes flere tusinde mennesker i protest i Cataloniens større byer. Politiet rykkede ud og lagde en jernring om vigtige trafikale knudepunkter som Barcelonas internationale lufthavn, El Prat, men det forhindrede ikke demonstranterne i at rykke frem.
Cataloniens udenrigsminister, Mireia Borrell, siger, at dommene er »en historisk fejltagelse«. Regeringen i Catalonien har anmodet om en dialog med såvel Spaniens fungerende premierminister, Pedro Sánchez, som den spanske kong Filip.
»Situationen er alvorlig,« betoner han.
Den internationalt anerkendte jurist Alfred de Zayas, der har arbejdet for FN’s højkommissaer for menneskerettigheder, mener, at dommene er i strid både med menneskerettighederne og EU-traktaten:
»Dommene er et brud på international lov og menneskerettighederne og et slag mod ytringsfriheden,« siger han og henviser til, at den internationale sammenslutning af menneskerettighedsadvokater har udtalt sig kraftig mod dommene.
Forsvar fra Spanien
Fra spansk side understreges domstolenes uafhaengighed. Pedro Sanchez understregede i sin kommentar, at der har vaeret fuld åbenhed om processen, og at alle er lige for loven.
»I et demokrati bringes ingen for retten på grund af hans eller hendes idéer eller politik, men fordi man har begået en forbrydelse,« lød det fra Pedro Sanchez.
På spørgsmålet om, hvorfor Cataloniens regering vil bede om politisk indgriben over for en uafhaengig domstol, svarer Mireia Borell:
»Den spanske regering har vaeret involveret som anklager, og dommene er mere eller mindre, hvad regeringen gik efter. De er ikke adskilt fra hinanden. Vi går efter et politisk amnesti.«
Havde højesteret fundet de tiltalte skyldige i voldeligt oprør, kunne det havde kostet op mod 25 års faengsel.
Få timer efter domsafsigelsen reaktiverede højesteretsdommer Pablo Llarena den europaeiske arrestordre mod Carles Puigdemont, Cataloniens tidligere praesident, som befinder sig i Belgien.
Han svarede igen med at fastslå, at han ikke havde begået nogen forbrydelse andet end at bede borgerne om at tage stilling til deres egen fremtid.
Flere europaeiske politikere, bl.a. Skotlands førsteminister, Nicola Sturgeon, kritiserede dommene for at vaere politiske.
Højrefløj vil appellere
Dommene i det, som er kaldt århundredets retssag, falder midt i en spansk valgkamp. Spanierne skal til valg den 10. november, fordi det ikke lykkedes Pedro Sanchez at danne en regering efter valget i april. Spørgsmålet om Cataloniens løsrivelse har spillet en stor rolle i den nationale valgkamp. I det sydlige og fattigere Andalusien er der ikke megen forståelse for cataloniernes frihedskamp, og her har det højrenationalistiske parti Vox mobiliseret vaelgere på en stenhård kurs over for Catalonien. Vox agerede såkaldt folkelig anklager under retssagen og gik efter langt hårdere straffe end de to offentlige anklagere.
Lederen af Vox, Santiago Abascal, er ikke tilfreds med udfaldet i højesteret og annoncerede mandag, at partiet vil appellere:
»Det er en skam, at højesteret ikke formår at forsvare Spaniens nationale suveraenitet,« lød det fra Santiago Abascal.
Flere spanske medier kunne omvendt fortaelle, at også de 12 dømtes forsvarere vil appellere dommene og om muligt føre sagen videre helt til den europaeiske menneskerettighedsdomstol.