Alle vogter på alle i den optrappede konflikt i det nordlige Syrien
Tyrkiet vil udvide sin militaere fremrykning i det nordlige Syrien. Og de kurdiske styrker har allieret sig med Assad-regimet og lukker hans regeringstropper igennem. EU’s udenrigsministre protesterer fra sidelinjen. Her er et overblik over de mange aktør
Den militaere udvikling i det nordøstlige Syrien er spidset dramatisk til med meldingerne om, at Tyrkiet vil udvide fremrykningen mod områdets to hovedbyer, og at de kurdiske SDF-styrker har indgået en aftale med det syriske regime om, at Bashar al-Assads regeringstropper kan rykke nordpå gennem de kurdiske områder.
Dermed tegner en i forvejen kompliceret og højdramatisk situation til at spidse yderligere til.
Tyrkiets praesident, Recep Tayyip Erdogan, viste sig mandag på en pressekonference upåvirket af den massive internationale kritik af den tyrkiske fremrykning. Han varslede tvaertimod, at de tyrkiske styrker vil fortsaette mod de to store byer Manbij og Kobane.
Samtidig kom de første rapporter om, at syriske regeringstropper var sat i bevaegelse nordpå gennem de kurdiske områder. Søndag blev der indgået en aftale mellem SDFstyrkerne og Assads regime om, at de syriske regeringsstyrker bliver lukket gennem de kurdiske stillinger.
Rusland har fungeret som maegler i denne aftale, der åbner helt nye perspektiver – foruden en helt ny militaer front – for udviklingen i det nordøstlige Syrien. Hidtil har kurderne fået lov til at etablere et vist selvstyre, fordi Assad var optaget af at føre krigen mod oprørsgrupper andre steder i landet. Nu kan tyrkiske og syriske styrker komme til at stå direkte over for hinanden.
Det er en konflikt med mange aktører og interessenter, der hver isaer vinder og taber på den seneste udvikling på landjorden. Her er et overblik:
ISLAMISK STAT:
Terrororganisationen IS står til at blive den store vinder. Allerede samme nat, som den tyrkiske offensiv blev sluppet løs, angreb IS-kaempere en kurdisk post ved Raqqa, som var hovedstad i IS’ selvudråbte såkaldte kalifat indtil dets fald i 2017.
IS drager nytte af, at de hidtidige alliancer i regionen er brudt sammen, og at fokus er flyttet over på kampen mellem de tyrkiske og kurdiske styrker. Det giver IS mulighed for at melde sig militaert tilbage.
IS blev traengt tilbage af SDF-styrkerne og deres internationale allierede, isaer USA, men er aldrig blevet udryddet helt. IS er fortsat en meget rig terrororganisation med et globalt netvaerk. Alene i Syrien menes flere tusinde krigere at vaere gået under jorden, klar til fornyet kamp.
Ifølge SDF er 12.000 IS-krigere interneret i lejre og faengsler i det kurdiske område. Mindst 4.000 af dem er udlaendinge. Der er kommet de første meldinger om, at hundredvis af IS-folk er flygtet, fordi SDF-vagterne bliver inddraget i kampen mod de fremrykkende tyrkiske styrker.
TYRKIET:
Praesident Recep Tayyip Erdogan forfølger tre mål med invasionen:
N Kurderne skal traenges tilbage, så de ikke laengere graenser op til de tyrkisk-kurdiske områder. Tyrkiet anser den kurdiske YPGmilits for at vaere en terrororganisation på linje med det tyrkiske PKK.
N Op mod 2 mio. af i alt 3,6 mio. syriske flygtninge i Tyrkiet skal repatrieres i den stødpude på 32 km, som skal oprettes inde i Syrien langs graensen – fra floden Eufrat ud til den irakiske graense. Erdogan vil have EU til at medfinansiere befolkningsflytningen, der ventes at koste 175 mia. kr.
N Erdogan vil have indflydelse på forhandlingerne om Syrien efter borgerkrigen.
Med invasionen kan Erdogan tillige aflede opmaerksomheden fra Tyrkiets meget dårlige økonomi og den spirende hjemlige opposition mod sit regime.
BASHAR AL-ASSAD:
For den syriske diktator er det nye kaos en stor mulighed for at genvinde fodfaestet i den nordlige del af landet.
Da borgerkrigen brød ud i 2011, overlod han området til kurderne og trak sine styrker ud for at koncentrere sig om kampen mod IS og andre oprørsgrupper. Med russisk støtte har han nu genvundet kontrollen med den centrale og sydlige del af Syrien. Nu kan han rykke nordpå, hvor kurdernes drømme om mere autonomi – måske ligefrem en selvstaendig stat – bliver punkteret.
De pressede kurdere har naeppe andet valg end direkte forhandlinger med Assad, men det er ham, der agerer ud fra en styrkeposition.
Tyrkiske og syriske styrker kan komme til at stå direkte over for hinanden. Den situation er potentielt farlig, men både Assad og Erdogan ser hellere dét, end at kurderne agerer halvvejs selvstaendigt i regionen.
RUSLAND:
Det er Rusland, der er årsag til, at Assad er ved at vinde den årelange borgerkrig. Uden den russiske støtte havde han naeppe overlevet. Med de syriske regeringsstyrker på vej mod nord styrkes også Moskvas indflydelse.
Måske tilbyder Rusland sig ligefrem som ny ven og beskytter for kurderne. Dermed overtager Rusland den rolle, som USA har haft i området indtil praesident Trumps beslutning om at traekke alle amerikanske styrker ud. Det vil styrke vaesentligt Ruslands