HJEMSTAVNSLITTERATUR
Teksteksempler fra forfattere, der har trukket deres hjemstavn ind i litteraturen.
Johannes V. Jensen, ”Ravna”, ”Himmerlandshistorier” (1898):
Helge søgte ud på Hederne og blev ved at gaa hele Dagen og det meste af Natten. Ved Daggry lagde han sig til at sove paa en Holm i en Mose under en gruppe smaa Baevreaspe, hvis Blade flappede og puslede til at falde i Søvn. Da han vaagnede, gik han videre, vandrede østerpaa ind i Landet til Heden endte, og han kom til en Fjord, hvor han så Røg i Skoven af Boliger.
Jeppe Aakjaer, ”Tyendesangen” (1909):
Vi lytted bag stalden til rotternes leg, når selv du gik pyntet til fest. Du drømte på bolstre, vi slumred på Halm hvor dyret er nabo og luften er kvalm og svindsoten kommer som gaest.
Knud Romer, ”Den som blinker er bange for døden” (2006):
Nykøbing Falster er en by, som er så lille, at den begynder med at holde op. Hvis du er inde, kan du ikke komme ud – og hvis du er udenfor, kan du ikke komme ind. Du går lige igennem, og det eneste spor, som byen efterlader, sidder i tøjet og lugter af gødning om sommeren og sukkerroer om vinteren. Her blev jeg født i 1960, og det var det taetteste, jeg kunne komme på ikke at findes.
Erling Jepsen, ”Frygtelig lykkelig” (2004):
»Jeg har aldrig vaeret i Sønderjylland,« sagde jeg. »Det er derovre, hvor de alle siger møjn,« sagde psykologen. Og så fandt de et kort frem og pegede og fortalte, vidste ikke alt det gode, der var at sige om egnen, isaer skulle den lille by Højer vaere smuk. Bindingsvaerkshuse, brosten og storke, alt var som fra dengang, før verden gik af lave. Lige noget for mig, mente de.
Morten Pape, ”Planen” (2015):
Solen finder sjaeldent vej ind i Planen, den gemmer sig for alt det, der gemmer sig rundt i hjørnerne. De enorme beboelsesklodser af beton kaster lange firkantede skygger der krydser hullede parkeringspladser, ujaevne fortove og stier med utallige lappeløsninger i asfalten, der som en maltrakteret krop er forsøgt surret sammen af tykke hudlapper med nål og tråd uden bedøvelse.
Christina Hagen, ”Jylland forever” i ”Jungle” (2017):
Nogen har kastet sig ud foran toget på Skanderborg Station. Sådan er det i Jylland. Her er som sådan ikke noget at leve for, vi ser alting helt klart. Vi kan ikke gå i Illum og Birger Christensen, den manglende mening er smurt ud over alting. Vi går i hvide piratbukser ved Himmelbjerget og spiser os fede i knaekpølser og drømmekager. Jylland er aetsende smuk.
Helle Helle, ”Rødby-Puttgarden” (2005):
På Hotel Fugleflugten skar kokken engang den fordaervede ende af en tyndsteg og serverede resten for syv hollandske gaester. De skålede og drak og spiste. Kokken var fordrukken. Oldfruen døde af madforgiftning, men det var flere år forinden.
Sarah Skyt Persson, ”Sku det vaere en anden gang” (2019):
I weekenden var han for første gang til koncert i Royal Arena, og han var ikke imponeret. Det er en stor, flot bygning, men med al den tid, københavnerne har lagt i projektet, burde de have nået et andet niveau. Hvad kunne vi ikke have opnået, hvis vi havde brugt et årti? siger han. Det tog kun to år, fra beslutningen blev taget, til Boxen i Herning stod klar, og den kan sagtens klare en sammenligning.