Måske er det nødvendigt at vaere lidt ligeglad med Syrien

Dagligt kommer alle mulige livskritiske scener helt ind i stuen til seerne, aldrig har vi vaeret så ’velinformerede’ om prekaere livsbetingelser omkring på kloden, aldrig set så mange ofre. Verden er som bekendt blevet til en landsby.

Så vidt er betingelserne til stede for global bevidsthed, for global medfølelse. Men hvor taet lader vi disse informationer komme på os? Svaret er: ikke taet. Der foregår en samtidig ’artikulation af aengstelighed og tryghed,’ som sociologen Roger Silverstone engang kaldte det. På den ene side ser vi den ene truende ulykke vaerre end den anden, hvilket burde bidrage staerkt til aengsteligheden: Kloden kulation af aengstelighed og tryghed’ nedsaenker der sig et aestetisk filter mellem os og medievirkeligheden, hvis billeder ikke rigtig saetter sig fast. Det kan man godt kalde afstumpet. Man kan også kalde det sund fornuft.

Uden det filter går det ikke. I en turbulent, moderne verden må man udvikle en vis global ligegladhed, hvis man overhovedet skal have overskud til at tage sig af det, som man har ansvar for: det naere, det vil sige det samfund, man selv lever i, og gerne skulle overlevere nogenlunde intakt til de følgende generationer. Det vil i sammenhaengen sige vaere fuldkommen fokuseret på, at når der er ballede i Mellemøsten, som der har vaeret i de sidste 50 år, så arver vi problemerne heroppe i form af tilvandring.

Globaliserede medier har det med at traekke os mentalt ud af vores egen verden, vi bliver ’udlejrede’ og rodløse, som sociologerne siger. Man kan også sige, at medienyhederne har det med at bringe os på afstand af vores egen sunde fornuft og dømmekraft, som det er sket med de danske regeringer i de sidste fyrre år. Ingen naevnt, ingen glemt.

Og bundlinjen? Med den siddende regering og dens bagland er der overhaengende fare for at det sker igen, at en globaliseret ’FN-bevidsthed’ bliver dominerende. For den regering er begrebet ’stram asylpolitik’ stadig mest en retorisk øvelse, en sent tillaert, taktisk betinget politik, bestemt ikke noget, der er hugget i stentavler.