Giv laererne plads til at undervise

naestformand,

Danmarks Laererforening

Alt for mange uddannede laerere forlader folkeskolen. Det er et problem, for naesten hver femte ansatte i en laererstilling har i øjeblikket ikke en laereruddannelse. Langt de fleste angiver som grund til at forlade folkeskolen, at de ikke kan komme til at udføre deres arbejde, som de gerne vil. Det går ud over kvaliteten i undervisningen og laerernes arbejdsglaede, hvis man vil detailstyre laerernes arbejde. Laerere skal have ansvar for undervisningen for at kunne lede eleverne på en god måde, for at kunne udfolde deres faglighed bedst muligt og for at kunne bevare deres engagement. Det engagement, som er alfa og omega i god undervisning.

I mange år har det vaeret populaert at mene, at laerere skulle laere at underkaste sig ledelse. Derfor blev laererne underlagt meget rigide regler om for eksempel tilstedevaerelsespligt på skolerne, og selve undervisningen blev styret med tusindvis af laeringsmål, som laererne skulle afrapportere i forhold til. Det har vaeret overordentlig draenende for mange af Danmarks laerere, der er drevet af at skabe god undervisning ved at se den enkelte elev og møde dennes behov. Heldigvis har de fleste kommuner erstattet de rigide regler med mere fleksible forhold gennem aftaler med de lokale kredse af Danmarks Laererforening, og laeringsmålene er blevet kraftigt reduceret.

Laerere har brug for et professionelt råderum for at kunne give elever god undervisning. Det faktum understøttes af international forskning og af de anbefalinger, som blandt andet OECD giver medlemslandenes regeringer. Den seneste internationale forskning om god skoleudvikling blev praesenteret på en konference på Christiansborg i anledning af den internationale ”Laererens Dag” i sidste uge. Her blev begrebet ”teacher-leadership” praesenteret.

Betydningen af laereres lederskab i undervisningen, i skolens organisering – ja, selv i det civilsamfund, som folkeskolen er placeret i, er dermed kommet i fokus igen. Begrebet ”teacher-leadership” daekker bl.a. over øget professionalisering, selv-ledelse og mere autonomi, råderum og indflydelse til laererne – både når det gaelder at tilrettelaegge den konkrete undervisning og organisering af skolens arbejde. Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil åbnede da også den omtalte konference med klare tilkendegivelser om, at der skal langt mere tillid til laererne og mindre styring af det arbejde, som laererne har ansvar for. Det er et utroligt vigtigt signal, ministeren dermed sender. Det ansvar og det engagement, som traditionelt har vaeret drivende i skoleudviklingen i Danmark, skal have den nødvendige plads – for det er det, der for alvor skaber kvalitet i undervisningen. Vi skal tilbage på det spor igen i Danmark.

Når vi skal skabe rammerne for laerernes arbejde i vores fremtidige forhandlinger mellem KL og Danmarks Laererforening, skal vi have øje for, hvordan laerere kan få plads til den høje grad af ansvar og selv-ledelse, som vi som profession har vaeret kendetegnet ved. Den har vaeret en naturlig del af vores demokratiske og relativt lige samfund med høj grad af tillid til hinanden – og når de forhold også kendetegner vilkårene for laerernes arbejde, så er laerernes arbejde med til at sikre, at kommende generationer fortsat vil vaere praeget af netop de vaerdier.

Laerere er meget glade for deres arbejde, og de braender for at kunne udføre det så godt som muligt. Udviklingen med, at alt for mange uddannede laerere forlader folkeskolen, skal vendes, så vi kan skabe en kvalitet, der gør, at folkeskolen også i fremtiden er foraeldrenes førstevalg. Vi kan bevare engagementet hos laererne ved at give dem mulighed for ansvar, selv-ledelse og råderum – og dermed arbejdsglaede og høj kvalitet i undervisningen.

Laerere er meget glade for deres arbejde, og de braender for at kunne udføre det så godt som muligt.