Økonomer i gummistøvler får nobelpris
Nobelprisen i økonomi går til tre udviklingsøkonomer, der har sat en aere i at komme fra elfenbenstårnet og ud i felten.
Tre udviklingsøkonomer har vundet årets nobelpris i økonomi – Abhijit Banerjee fra Indien, Esther Duflo fra Frankrig og Michael Kremer fra USA.
Ud over at saette fokus på kampen mod global fattigdom, som mange måske bilder sig ind allerede er vundet, så er prisen også et slet skjult opgør med den mest støvede del af den økonomiske forskning.
Fattigdom
Siden 1990 er en fjerdedel af verdens befolkning løftet ud af ekstrem fattigdom af bl.a. globalisering og bedre politik på området.
Men omtrent 735 mio. mennesker lever stadig for mindre end 1,9 amerikanske dollars om dagen ifølge Verdensbanken.
De tre økonomer har ifølge Nobel-komitéen lavet et banebrydende arbejde med at bryde de store, komplicerede årsager bag fattigdommen ned i spiselige problemer inden for f.eks. sundhed, uddannelse og adgang til finansiering. Bagefter har de testet konkrete løsninger i konkrete situationer for at forstå, hvorfor de virkede eller ej.
Det er et langt skridt vaek fra de støvede kontorer på universiteterne, hvor økonomisk teori normalt formuleres og testes ved enorme maengder af data.
Eksperimenter i felten
Michael Kremer, der i dag er professor på det amerikanske universitet Harvard, forsøgte i midten af 1990’erne at finde ud af, hvorfor så mange fattige børn ikke laerte noget i skolen.
Han gjorde det ikke ved at lave analyser på store maengder af data fra sit kontor i Boston, men ved at teste løsninger på skolebørn i det vestlige Kenya.
Han fandt f.eks. ud af, at det ikke var nok at købe nye skolebøger til dem uden også at sikre sig, at deres undervisning blev målrettet deres reelle niveau.
Han fandt ifølge Nobelkomitéen også ud af, at det naesten var endnu vigtigere at sikre sig, at laererne ikke rejste vaek.
Dermed fandt Kremer konkrete metoder til at bekaempe konkrete problemer og kunne endda beskrive, hvorfor de virkede, og hvorfor andre metoder ikke virkede. Alt sammen ved at lave konkrete eksperimenter i felten.
»Deres studier fortaeller os mere om den menneskelige adfaerd end ellers,« sagde Anders Svensson, svensk professor i økonomi, på Nobel-komitéens pressemøde.
Opgør
Metoden er i modstrid med en stor del af den teoretiske økonomiske forskning, som overså faresignalerne før finanskrisen, og som sidenhen har vaeret plaget af forklaringsproblemer.
På samme måde må mange traditionelle økonomer i dag melde pas på at forklare årsagen bag de vedholdende og ekstremt lave renter.
Abhijit Banerjee, der i dag er professor på det amerikanske universitet Massachusetts Institute of Technology (MIT), har i mange år netop forsøgt at presse sine kolleger i elfenbenstårnet ud i den virkelige verden for at formulere og teste deres teorier.
Prisen er dermed en skarp afvigelse fra sidste års vindere. Dengang vandt amerikanske Paul Romer og William Nordhaus for at indbygge teknologiske fremskridt og klima i teoretiske modeller for langsigtet vaekst.
Ud i virkeligheden
Dagens pris kan derfor ifølge observatører ses som en slet skjult opfordring til en noget støvet disciplin om at få de metaforiske gummistøvler på og komme ud i den virkelighed, man har haft så store problemer med at forstå.
Valget af Esther Duflo – også fra MIT og Banerjees partner – belyser også en anden problematisk side af den økonomiske forskning.
Duflo er nemlig ikke blot kun den anden kvinde nogensinde – af 84 prisvindere – som har modtaget en nobelpris i økonomi.
Hun er med sine 47 år også en af de yngste prisvindere nogensinde.
Esther Duflo selv mener, at man i disse tider bør gør meget mere for at forstå dem, som ikke har vundet i det økonomiske lotteri.
Det er dem, som ifølge Duflo i stor udstraekning naerer bølgen af politiske populister over hele verden.
»Vi lever i en turbulent og på en måde hård tid. Mange individer, også i rige lande, er meget bekymrede. De føler ikke, at de har den plads i verden, som de fortjener. Det er en af årsagerne til meget af den uro, vi ser i dag,« sagde Esther Duflo fra en telefon til pressemødet.