Generationsskifte til fonde
Et nyt lovforslag vil gøre det muligt at overdrage selskaber til erhvervsdrivende fonde uden beskatning. Fordelene ved den nye model er dog begraensede.
Skatteministeriet har efter et langt tilløb sendt et lovforslag i høring, som vil gøre det muligt at overdrage selskaber til en erhvervsdrivende fond uden beskatning.
Det skal dels lette generationsskifter af selskaber, dels give et incitament til øget fondseje i erhvervslivet. De nye regler indeholder dog flere begraensninger og stramninger i forhold til de muligheder, der gaelder i dag, herunder for ejendomsselskaber.
Det er også i dag muligt at overdrage et selskab til en erhvervsdrivende fond. Hvis en person overdrager aktier til en fond, anses aktierne dog for at vaere afstået til markedsvaerdien, sådan at personen beskattes af en eventuel avance.
Det gaelder, selv om overdragelsen sker uden vederlag. Overtager en fond aktier i et selskab ved arv eller gave, kan der også blive udløst boafgift eller beskatning af fonden.
Skal fonden tilgodese medlemmer af en bestemt familie, skal der betales en afgift på 20 pct. af gavens vaerdi.
Uden beskatning
Med den rette planlaegning er det dog allerede i dag muligt at stifte en fond uden beskatning.
Ejer man et selskab via et holdingselskab, kan holdingselskabet inden for visse rammer overdrage sine aktier til en fond helt uden beskatning.
Det er dog her en betingelse, at overdragelsen ikke sker i den personlige ejers private interesse, da der i så fald kan ske udbyttebeskatning af kapitalejeren.
De nye regler vil afskaere muligheden for via holdingselskaber at stifte almenvelgørende fonde mv. uden udbyttebeskatning.
I stedet åbnes der dog op for, at man under visse betingelser kan overdrage selskaber til fonde med skattemaessig succession, sådan som det også kendes ved generationsskifter til familiemedlemmer og naere medarbejdere. For en del selskaber betyder det dog samlet set en forringelse af generationsskiftemulighederne til fonde.
Den nye beskatningsmodel
Det nye lovforslag vil gøre det muligt at overdrage aktier mv. til erhvervsdrivende fonde uden beskatning af stifteren (overdrageren) og uden betaling af afgift.
I forbindelse med overdragelsen skal der i stedet opgøres en udskudt skat baseret på stifterens avance på overdragelsestidspunktet og den skattesats, der gaelder for fonden (p.t. 22 pct.). Denne udskudte skatteforpligtelse, kaldet en ”stifterskat”, skal herefter forrentes og afdrages af fonden ved fondens eventuelle afståelse af aktier i det overdragne selskab og/eller ved fondens modtagelse af udbytte på de overdragne aktier.
Stifterskatten kan dog reduceres ved for eksempel fradragsberettigede almennyttige eller almenvelgørende uddelinger.
Det vil vaere en betingelse, at fonden er en erhvervsdrivende fond, som har til formål at eje og drive selskabets virksomhed. Fonden kan også have almennyttige eller almenvelgørende formål, men må ikke tilgodese stifteren eller dennes familiemedlemmer økonomisk.
Fonden skal desuden blive ejer af mere end 50 pct. af stemmerettighederne og mindst 25 pct. af kapitalandelene, inklusive udbytterettigheder, i det overdragne selskab, og skal som udgangspunkt have en bestemmende indflydelse i både dette selskab og dets eventuelle datterselskaber.
Ingen pengetank
Endelig må det overdragne selskab ikke vaere en ”pengetank”.
Modellen vil således ikke kunne bruges ved overdragelse af selskaber, hvis virksomhed i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse i fast ejendom, kontanter, vaerdipapirer eller lignende.
Kravet herom skal vaere opfyldt både på overdragelsestidspunktet og i en efterfølgende periode på fem år.
Ligesom i de gaeldende regler for generationsskifter mellem personer vil blandt andet udlejningsvirksomheder og ejendomsselskaber derfor ikke kunne overdrages uden beskatning. For denne type virksomheder medfører de nye regler derfor en forringelse af generationsskiftemulighederne.
Lovforslaget kommer efter et langt tilløb med flere arbejdsgrupper og en politisk aftale på tvaers af Folketinget. Når høringsfristen udløber den 31. oktober 2019, må det nye lovforslag derfor forventes at blive fremsat og behandlet, så reglerne kan traede i kraft den 1. januar 2020. Peter Nordentoft, Roesgaard & Partners, skriver hver tirsdag om aktuelle skattespørgsmål af betydning for erhvervsejendomsmarkedet.