Sidste år fandt to drenge et skelet – nu leder de under en gammel kro

Mandag formiddag stillede 10 frivillige op ved grunden i Skanderborg, hvor Munkekroen før lå, i håb om at finde et lille stykke historie. Eller måske en skjult skat?

Der må vaere røget både det ene og det andet ned gennem gulvbraedderne på den tidligere Munkekroen i Skanderborg gennem tidens løb.

25 øre fra 1930’erne. En lårknogle og et kraveben – kylling, selvfølgelig. Flaskegrønne glasstykker. En teglsten, små møre stykker trae og et vaeld af afskallet vaegmaling.

»Vi skal nok stå lige bagved jer og sige til, hvis I gør noget forkert,« sagde Charlotte Abildgaard Paulsen, som er museumsinspektør på Skanderborg Museum, til de 10 frivillige, som skulle deltage i udgravningen mandag formiddag. Heriblandt et styks journalist.

Det er på grunden for den tidligere Munkekroen, at Skanderborg Museum i disse dage laver arkaeologisk udgravning – og alle må vaere med.

Med for tredje gang

Nogle af de fremmødte mandag var inkarnerede amatørarkaeologer, som jaevnligt deltager i udgravninger. Heriblandt Laurits og Marius Bendix Buchhave på hhv. 10 og 13 år, som har deltaget i efterårsudgravningen i Skanderborg de seneste tre år.

»Forrige år fandt vi et hundeskelet. I år har jeg fundet en masse sten og trae og en knogle,« sagde Laurits Bendix Buchhave og viste en lille plasticpose frem med den naevnte knogle i.

De to brødre bruger hvert år efterårsferien hos deres bedsteforaeldre i Skanderborg, og morfaren, Henning Buchhave, har vaeret amatørarkaeolog i 17 år.

»Når jeg spørger dem, hvad de vil lave i efterårsferien, siger de bare, at de vil lave det samme som sidste år. Og det er altså det her. Man bliver lidt bidt af det,« lød det fra ham.

Hvad bød jorden på?

De fremmødte fik hver udleveret omtrent en kvadratmeter jord, en knaepude, spartel, fejebakke og to spande. Den ene spand skulle bruges til arkaeologiske fund. Den anden skulle bruges til jord.

Jordspanden blev hurtigt fyldt til randen og måtte baeres ned til den bagerste del af grunden, hvor et par aeldre herrer hjalp en med at ”solle” jorden – altså at undersøge den for oversete finurligheder.

Og så rystede man ellers sollesien, til det kun var de større ting, der lå tilbage, og den fine jord var drysset ned over skoene som flormelis over en kage.

De gode fund

Sien bød på flere af jordens mere eller mindre forudsigelige hemmeligheder. Der var et klart overtal af ubetydelige sten. Lidt rockwool, et par lodne cigaretskodder og nogle små stykker mursten.

Og så var der et rustent søm. Et af den slags søm, som er blevet hamret ud af en smed, og som er så rustent, at det umuligt kan bidrage til at holde sammen på noget som helst.

»Du har jo fundheld!« udbrød den ene af maendene ved gyngestativet.

Sømmet kom i spanden dedikeret til fund. Den var lidt svaerere at fylde op. Faktisk kunne man efter to timer stadig se bunden. Men lidt blev det da til. De mest interessante ting kom i små plasticposer, så de kunne blive undersøgt naermere af arkaeologerne.

En mønt fra 1930’erne var blevet overset af metaldetektoren under forundersøgelserne til udgravningen, men dukkede op efter et kvarters tid med spartlen. Efter et par udbrud og lidt ih og åh fra arkaeologerne blev der stukket en gul blomsterpind i jorden for at markere, hvor mønten var blevet fundet.

Hanne Sørensen, som er pensionist, fik tildelt den yderste højre kvadratmeter. Der fandt hun blandt andet en gammel kridtpibe.

Man bliver lidt bidt af det. Henning Buchhave, amatørarkaeolog

Lokalhistorisk taekke

»Min mor arbejdede på Munkekroen i en del år, så jeg er vokset op med den og husker den godt. Og så er det jo spaendende at få lov til at vaere med til sådan noget her,« sagde hun.

Blandt de ting, museumsdirektør Lene Høst-Madsen naevnte, var det lokale taekke også noget af det, der har gjort, at Skanderborg Museum er blevet ved med at afholde borgerudgravninger.

»Det kan vaere med til at give folk et andet og mere personligt indblik i historien fra deres lokalsamfund,« sagde hun.

I Storbritannien kalder de det derfor også community digging, når museer og andre offentlige instanser inviterer ganske almindelige mennesker til at hjaelpe ved arkaeologiske udgravninger.