Lyserød dansk-britisk udstilling

Udstillingen ”Objects of Wonder” på Aros består af skulpturer skabt fra 1960’erne frem til i dag. Vaerkerne giver et indblik i, hvordan skulpturkunsten har udviklet sig i denne periode.

”Objects Of Wonder – From Pedestal to Interaction”.

Sådan lyder navnet på en ny skulpturudstilling på Aros. De forskellige installationer på udstillingen har det til faelles, at de bryder med de klassiske skulpturer – både i form og materiale. Flere af dem opfordrer også publikum til at deltage i udstillingen.

»Det, der sker i 1960’erne, er, at skulpturerne begynder at kravle ned fra deres piedestal og traeder ud i det rum, hvor betragteren er,« fortaeller Pernille Taagaard Dinesen, kurator på Aros og en af personerne bag udstillingen, på et pressemøde om udstillingen.

Hun fortaeller, at den første af denne slags skulpturer er ”Pissekummen”, eller ”Fountain”, fra 1917.

Her tog den franske Marcel Duchamp en pissoirkumme, signerede den og kaldte det kunst. Dermed brød han med, hvad der normalt blev set som kunst.

Udstillingen består af 51 skulpturer lavet fra 1960’erne til i dag. Blandt kunstnerne, der kan opleves på udstillingen, er navne som Anish Kapoor, Damien Hirst, Tracey Emin og Sara Lucas. De fleste af installationerne er nogle, der er udlånt af Tate Gallery i London, og så har Aros selv udvalgt skulpturer, som museet har fundet passende.

Symbolik og interaktion

At skulpturerne i ”Objects Of Wonder” bryder med de klassiske normer, kommer til udtryk på flere forskellige måder. En af installationerne, ”Portrait of Ross” lavet af Felix Gonzalez Torres, viser sig som en bunke slik i et hjørne.

Pernille Taagaard Dinesen fortaeller, at kunstneren har overladt valget af maengde og placering til de enkelte museer. Idéen er, at publikum skal spise af vaerket, som derfor hele tiden aendrer form og størrelse.

En anden installation, der inviterer publikum til at deltage i installationen, er ”Lay down, take a deep breath, don’t think and feel connected” af Erwin Wurm. Den hvide piedestal på gulvet opfordrer med en lille tekst publikum til at laegge sig ned med hovedet på blokken. På den måde prøver kunstneren at bryde den normale opfattelse af skulpturer og få publikum til at indtage pladsen i stedet.

»Soklen er et gennemgående element; om den er fravaerende eller naervaerende, er den et tema, der bliver udfoldet som hele fundamentet for idéen om skulpturer,« siger Pernille Taagard Dinesen.

Dansk-britisk samarbejde

Udstillingen er det andet eksempel på et samarbejde mellem Aros og Tate Gallery. Det første samarbejde kunne ses i 2017, hvor udstillingen ”Bacon, Freud and the London Painters” kunne ses på det aarhusianske museum. Under arbejdet med at skabe udstillingen har Aros vaeret i taet kontakt med Tate Gallery for at finde ud af, hvilke vaerker der skulle vaere med i den endelige udgave.

Ud over de mange forskellige skulpturer, der kan opleves på udstillingen, er selve

De, der har vaeret på Tate, vil vide, at en scenografi som denne ikke findes i deres univers. Pernille Taagaard Dinesen, kurator på Aros