Halvdelen af den plast, der indsamles, ender i bedste fald på forbraendingen
Førende affaldseksperter er uenige om, hvorvidt det er fornuftigt at lade forbrugerne sortere plastaffald derhjemme. Men de er enige om, at halvdelen naeppe vil kunne genanvendes.
Både Miljøstyrelsen og EU presser på for at få borgerne til at sortere og indsamle mere plastaffald. Det lykkes i dag at få indsamlet omkring 36 pct. af alt plastemballagen hos de danske forbrugere, skønner Miljøstyrelsen.
Der er bare et problem: Omkring halvdelen af den indsamlede og sorterede plast bliver aldrig genanvendt. Den bliver enten braendt sammen med det øvrige restaffald eller sendt videre til affaldsselskaber i andre lande og risikerer at ende som affald i havet eller i en flod i lande som Malaysia eller Indonesien.
Miljøstyrelsen oplyser i en mail til Jyllands-Posten, at den reelle genanvendelse af plasten i dag skønnes at ligge på »under 20 pct«. Styrelsen oplyser samtidig, at den seneste beregning af den reelle genanvendelse er lavet på baggrund af tal fra 2016 – og da blev ca. 18 pct. af plastaffaldet genanvendt.
Professor Henrik Wenzel fra Syddansk Universitet i Odense mener, at indsamlingen og sorteringen af plast i hjemmene er en dårlig idé:
»Man får ikke en vaesentlig bedre kvalitet af plasten ved at lade borgerne samle ind og sortere end ved at gøre det samme centralt på store affaldsanlaeg, som man gør i bl.a. Holland, Norge og Finland,« siger Henrik Wenzel, der advarer mod at udvide sorteringsordningerne til alle landets kommuner, sådan som det er planen.
Sortering senest i 2025
»Det vil derfor vaere forkert at bede de kommuner, der ikke har indført sortering af plast hjemme hos borgerne, om at gøre det. Fordi det er dyrere, kraever flere lastbiler, nye affaldsspande og mere arbejde,« siger Henrik Wenzel.
Han mener dog ikke, at kommuner, der allerede har brugt penge på at indføre sorteringen, skal skrotte den.
Det er et krav fra EU, at der skal vaere indført sortering af plastaffald i hele EU senest i 2025. Derfor er det også kravet fra de danske myndigheder. Men det er en fejl, mener Henrik Wenzel.
»Det er et eksempel på, at politikerne er gået for langt – fordi genanvendelse og genvinding er blevet målet – ikke midlet til at få mere ud af ressourcerne. Hvis man kan få mere ud af ressourcerne med andre midler, så skal man anerkende det og gøre det. Og man kan få vaesentligt mere sorteret ude på centrale affaldsanlaeg end ved at sortere hjemme ved husstandene.«
Ud over den egentlige genanvendelse af plasten kan man – ifølge Wenzel – centralt benytte enten kemisk genanvendelse, hvor plasten varmes kraftigt op og omdannes til en form for olie, som så kan bruges til at lave ny plast. Eller man kan braende plasten, opsamle CO2’en og herefter producere helt ny såkaldt jomfruelig plast.
Professor Thomas Fruergaard Astrup fra DTU er enig med sin kollega i mange af de grundlaeggende ting omkring plasten, men han mener fortsat, at sortering af plast hos forbrugerne er en god idé, da det er den mest effektive måde at sikre en høj kvalitet i genanvendelsen. Han laegger dog ikke skjul på, at meget af husholdningernes plast i dag ender med at blive braendt.
»Jo bedre vi er til at sortere, jo højere bliver den reelle genanvendelse. Men der er formentlig 40-50 pct. af plasten, vi ikke kan genanvende. Forbraendingen af den dårlige plast giver mening, da processen giver mulighed for en meget effektiv udnyttelse af energi i plasten,« siger Thomas Fruergaard Astrup.
Bedre kvalitet
Han mener, man er nødt til at taenke anderledes:
»Det at putte så meget plast som muligt ind i en container er ikke godt nok. Vi er nødt til at forbedre kvaliteten af den plast, der samles ind. Vi skal nøjes med at samle de produkter ind, der ikke ødelaegger kvaliteten for resten af plastaffaldet,« lyder det fra DTU-professoren.
Thomas Fruergaard Astrup mener ikke, det giver mening at sortere på så mange forskellige måder, som det sker i dag, hvor 98 forskellige kommuner mere eller mindre hver har udviklet sin egen måde at sortere og genanvende plast og andet affald på.
»Det bedste, folk kan gøre, er at sortere rigtigt og følge anvisningerne. Man skal ikke give op. Men det skal heller ikke vaere den enkelte, der har hele samfundets ansvar. Som samfund har vi en forpligtelse til, at vores plast ikke havner et sted som i Malaysia,« siger han.
I 2016 blev der brugt 177.000 tons plastemballage i Danmark. Det svarer til godt 30 kg pr. dansker. Eksperter forudser, at forbruget i verden i løbet af de naeste 30 år vil stige til det firedobbelte, fordi plast er nemt at bruge, har unikke kvaliteter i forbindelse med f.eks. indpakning af fødevarer, er billig, og fordi levestandarden stiger.
Der er overordnet tre typer plast til genanvendelse:
Den bedste plast er den plast, der kan genanvendes som emballage til fødevarer. Det handler isaer om plast, der er pålagt pant, som sodavandsflasker, juiceflasker og lignende. Henrik Wenzel vil udvide brugen af pant og vurderer, at det kan komme til at omfatte 10 pct. Der er et meget stort marked for den høje kvalitet, men der stilles store krav pga. bl.a. fødevaresikkerhed.
Den store mellemgruppe handler om plast, der er blandet sammen med anden plast. Øverst i denne gruppe er den plast, der kan bruges som emballage til at pakke f.eks. legetøj og medicin ind. Nede i bunden findes den mere urene plast, der typisk kan bruges til at pakke byggematerialer, industriprodukter eller produkter til landbruget ind.
Det vanskelige er, at indsamlet plast består af måske hundredtusindvis af forskellige plasttyper. Derfor er den så vanskelig at genanvende.
Henrik Wenzel tror ikke, at man kan komme over 50 pct. genanvendelse med en såkaldt mekanisk sortering. Til gengaeld tror han, at man kan få genanvendt noget af plasten, hvis man, når man braender den af, indfanger CO2’en i røgen og bruger den til at producere ny plast af høj kvalitet. Det vil gøre den nye plast ca. dobbelt så dyr.
»Men hvis man f.eks. ser på indholdet af plast i en computer, så udgør plasten måske et halvt kg, men kun to promille af prisen. Derfor vil der her vaere et kaempe marked,« siger Henrik Wenzel.
Eksperterne mener, det er helt afgørende, at man stiller langt større krav til producenterne om ikke at blande så mange plasttyper sammen, fordi det begraenser eller ødelaegger mulighederne for at genanvende plasten.
Man kan få vaesentligt mere sorteret ude på centrale affaldsanlaeg end ved at sortere hjemme ved husstandene. Henrik Wenzel, professor, Syddansk Universitet