Indvandrere og efterkommere vil gøre det forbudt at kritisere religion i Danmark
Der er stor appetit på at forbyde kritik af religion hos indvandrere og – isaer – deres efterkommere, viser en ny officiel undersøgelse.
Det er ikke bare forkert at kritisere religion. Det er så forkert, at det skal forbydes.
Sådan mener en stor del af indvandrere og efterkommere i Danmark ifølge en ny undersøgelse fra Udlaendingeog Integrationsministeriet med 2.658 adspurgte. Faktisk er der flere tilhaengere end modstandere af et forbud.
42 pct. af indvandrerne er helt eller delvist enige i, at religionskritik skal forbydes, mens 36 pct. er helt eller delvist imod. De resterende fordeler sig på kategorierne »hverken enig eller uenig«, »ved ikke« og »ønsker ikke at svare«.
Hos efterkommerne er der endnu større støtte til et forbud. 48 pct. er helt/delvist enige, mens 31 pct. er helt/ delvist uenige. Idéen får derimod en lunken modtagelse hos personer med dansk oprindelse, hvor kun 20 pct. bakker helt eller delvist op.
Desalegn Tufa er integrationsrådsformand i Sønderborg og medlem af det nationale Råd for Etniske Minoriteter, REM. Han vurderer, at indvandrerstøtten til et forbud skyldes, at mange af dem er muslimer og oplever en hårdere kritik af deres religion, end danskere gør.
»Islam bliver hårdere kritiseret end for eksempel kristendom og hinduisme og buddhisme,« siger Desalegn Tufa, som selv er kristen med etiopiske rødder. Han ønsker en paenere debattone, men vil ikke gøre det ulovligt at kritisere religion:
»Jeg synes ikke, det skal vaere forbudt. Det vil jeg ikke støtte. Men det skal vaere politisk korrekt.«
Et andet REM-medlem, Muhsin Türkyilmaz fra Kolding, siger:
»I bund og grund er jeg imod, at man kritiserer religioner.«
Han har tyrkisk afstemning og er saerligt imod den hårde kritik, der kan skabe splittelse i samfundet, men har dog også svaert ved at se, hvordan man skruer et kritikforbud sammen, så det ikke rammer noget forkert.
Oussama El-Saadi, der er formand for Grimhøjmoskéen i Aarhus, støtter personligt forbudstanken:
»Hvis skal leve sammen i samfundet som kammerater, borgere og naboer, så er man nødt til at laegge en ekstra sikkerhed ind, når det kommer til religion. Jeg synes, det er en rigtig god idé at indføre et forbud mod kritik af religion,« siger han og forklarer, at et forbud bliver nødt til også at daekke det, som nogen kan se som småting:
»Det kan vaere, at du tror, at det er en lille ting eller bare er for sjov, men måske får det mit hjerte til at bløde.«
Rykker laengere vaek
Udlaendinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye er ikke overrasket over, at mange indvandrere støtter forbuddet.
»Det er forventeligt, at indvandrere holder fast i de vaerdier, de er opdraget med i Mellemøsten. Selvfølgelig aendrer de ikke holdning, bare fordi de traeder ind over den danske graense. Hvis jeg flyttede til Polen, ville jeg jo heller ikke begynde at vaere imod abort eller homoseksualitet, jeg ville holde fast i mine vaerdier,« siger han, men rynker panden mere, når det gaelder efterkommerne:
»Det er godt nok trist at se, at deres børn er endnu laengere vaek fra demokratiets vaerdier. Så begynder jeg at blive bekymret. For integrationen skulle jo gerne gå i den rigtige retning, og disse tal viser, at på dette område går det i den forkerte retning,« siger han og opfordrer til at saette ind med både holdninger og handlinger:
»Hvis der er synspunkter i den offentlige debat, som begrundes religiøst, er vi nogle gange lidt håndsky over for at modgå dem.«
Mattias Tesfaye peger på regeringens forslag om at indføre en graense på 30 pct. for elever med anden etnisk baggrund end dansk i gymnasierne.
»Her bliver man politisk nødt til at insistere på, at unge skal møde hinanden og laere hinandens argumenter at kende. Vi vil ikke acceptere, at vi får etnisk adskilte offentlige institutioner. Vi har brug for på folkeskoler, i daginstitutioner og i boligområder at insistere på, at folk ikke skal isolere sig i parallelle samfund.«
I 2017 stemte Socialdemokratiet som eneste parti i Folketinget imod at afskaffe blasfemiparagraffen.
Det har partiet ikke fortrudt, men det er »afgørende, at man fortsat kan kritisere religion,« siger Mattias Tesfaye.