»Tak for at forråde os! Vi vil dø med fuld vaerdighed«

Kort tid efter at praesident Donald Trump vendte sine allierede i det nordøstlige Syrien ryggen, er over 100.000 civile på flugt, de første ISfanger er stukket af, og regionen befinder sig reelt i kaos. Kurderne står prisgivet tilbage – målløse og vrede.

Først kom chokket. Så forvirringen. I dag er det kaos, frygt og panik, der fylder den kurdiske befolkning i det nordøstlige Syrien, efter at Tyrkiets praesident, Recep Tayyip Erdogan, i sidste uge indledte det, han har buldret om i månedsvis.

På mindre end 12 timer udløste de tyrkiske generaler 181 luftangreb langs den syrisk-tyrkiske graense. Alt fra centrale landsbyflaekker i Ras al-Ein og Tel Abayd til al-Malikiyah ved den irakiske graense mod vest blev bombet. Blandt målene var også et faengsel med fanger fra Islamisk Stat i Qamishlo.

Kurderne var målløse, lamslåede og vantro, da deres amerikanske allierede, som de har kaempet for og side om side med i årevis, med ét Twitter-dekret fra praesident Trump blev overladt til en potentiel massakre fra aerkefjenden Erdogan, som fortilfaeldet har laert dem fra byen Afrin i 2018.

Siden har vrede, bitterhed og harme taget over hos kurderne.

»Trump er en pengemand. Det er det eneste, han bekymrer sig om. Han er en løgner og en forraeder,« fortaeller en ung mand fra Kobane, der selv har arbejdet taet med de amerikanske soldater fra selve kontrolrummet, da krigen rasede i Raqqa.

Nu ved han end ikke, hvad der kommer til at ske med hans familie i de naeste dage og uger.

»Trump er jo skør nogle gange. Han kan aendre mening hver anden dag,« udtrykker forretningsmanden Dawad Baksi.

Dawad Baksi er fra flaekken Ramaylan, men arbejder i Qamishlo, de facto-hovedstaden i kurdernes selvstyreregion Rojava. Hans lette tonefald bliver gravalvorligt:

»Helt aerligt. Det er altid befolkningen, der ender som taber. Endnu en gang bliver den efterladt med regningen. Og denne gang er prisen for Donald Trumps beslutning rigtig høj.«

Mens I drikker drinks

Skolelaereren Firas Hisami måtte med familien den første nat forlade sit hjem i byen Darbasiya for at søge ly fra den tyrkiske ”torden” i en nabolandsby og siden hos en faetter i storbyen Hasakah.

»Trump lovede at beskytte kurderne. Hvad kan jeg sige: Han fejlede,« vurderede Firas Hisami beskedent, da Jyllands-Posten først fik ham i tale.

Men i takt med udviklingen i den seneste uge er hans vrede taget til. Over Trumps beslutning, Vestens passivitet og nu det syriske regimes genkomst i de kurdiske områder.

»Jeres tavshed draeber retfaerdighed, folks frihed og menneskerettigheder. Jeres tavshed sletter drømme hos modige kaempere ved frontlinjen, som troede på sejr over et monster af terror. Dette er en stor fornaermelse. I skal ikke sende penge til Syrien. I skal ikke sige, I er kede af det, og at det er frygteligt, når I ser tv og ser dramatiske scener, mens I drikker drinks, og jeres børn leger på legepladsen,« skriver han til Jyllands-Posten og fortsaetter:

»Hvordan kan amerikanske soldater se vores martyrer i øjnene, vores kvinder, de aeldre og børnene? Hvilken skam,« harcelerer han i dag.

En tilsvarende rejse har den 27-årige elektronikingeniør Ahmad Tayran fra Kobane også gjort den seneste uge. På flugt fra en dominoeffekt af død og ødelaeggelse forlod han hjemmet til fordel for en by 12 km vaek. Et par dage senere så han realiteterne i øjnene og tog til Ain Issa.

»Folk har fuldstaendig mistet tilliden til Trump. Selv om jeg ved, det er umuligt, så håber folk stadig, at han vil aendre mening, som han gjorde det i december,« bekender han i beskeder til Jyllands-Posten, fordi internettet er blokeret eller for dårligt til at samtale.

Ahmad Tayrans far naegtede at forlade området, så Ahmad blev tilbage, mens hans mor og søster har søgt helle fra krigen på regimesiden i Aleppo.

»Vi håber i det mindste på, at invasionen vil begraense sig til Tel Abyad og Ras al-Ain,« tilføjede han i sidste uge, men er siden blevet klogere.

I dag er han nået helt til Raqqa, hvor han fortaeller, at nyheden om kurdernes aftale med Assad-regimet for nogle blev modtaget med glaedesskud i luften.

Dødelig sikkerhedszone

Alene to dage efter at Tyrkiets offensiv startede, kunne International Rescue Committee melde over 62.000 civile på flugt fra huse og landsbyer. Ifølge FN er tallet nu nået over 100.000. På mindre end en uge.

»Vi har registreret 3.000, som er kommet til Raqqa bare i dag,« fortalte medieofficeren Amar Sabir fra de kurdiske SDF-styrker fra en base i Islamisk Stats tidligere selvudråbte hovedstad på offensivens anden dag.

Hans kammerater ved fronten i Kobane har svaerget at kaempe til sidste blodsdråbe. Om så de skulle stå alene mod fjenden, som de gjorde mod Islamisk Stat. Selv kan Amar Sabir kun kaempe med sit kamera, som han siger.

»Vi kan ikke stole på nogen. Alle lyver. Trump. Erdogan. Vi elsker livet. Vi ønsker ingen krig. Men når det gaelder vores hjem, så glemmer vi livet,« forklarer han.

»Jeg har en ven, som huser 150 mennesker på sit tag, i vaerelser og i telte. De håber stadig, at Trump vil aendre mening. Eller i det mindste, at han vil blive i bedre humør,« opridsede en fransk ngo-medarbejder ironisk fredag nat situationen fra byen Amude.

I samme nattetime rapporterede han, at de ellers fuldt bemandede kurdiske checkpoints, der straekker sig langs hovedvejen parallelt med graensen, og som er et yndet mål for sovende celler af Islamisk Stat-krigere, var totalt forladte. Tyrkiets såkaldte sikkerhedszone efterlader bogstavelig talt en åben motorvej for isaer IS til at udnytte magt- og sikkerhedsvakuummet til at skabe endnu mere kaos og konflikt. Konsekvensen har vaeret flere fangeoprør i både den berygtede al-Hol-lejr samt fangeflugt fra IS-faengsler og søndag, at 13.434 fanger flygtede fra lejren i Ain Issa. 785 heraf IS-familier.

Mareridtet på Twitter

Det er en uskyldig episode, der bedst beskriver vreden hos Riad Fatah. En 29-årig lokal nødhjaelpsarbejder fra Kobane, som taler med Jyllands-Posten fra Nordøstsyrien.

Dagen efter tyrkernes invasion passerede han med en flok venner i bil en konvoj af amerikanske tropper. Tidligere noget, de ville have hujet over og bifaldet. Men det var før sidste søndag.

»For første gang nogensinde diskuterede vi, hvad vi skulle gøre. Vi forsøgte at overtale chaufføren til at stoppe, for vi ville virkelig gerne give dem fingeren og fortaelle, hvad vi følte. Men i sidste ende mente chaufføren, det var en dårlig idé,« fortaeller han og skitserer situationen således:

»Vi prøver bare at overleve. Og det skyldes alt sammen Trump. Med ét tweet vil han ødelaegge hele området. Alle er bange. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke selv