Frankrig saetter en kaep i hjulet på EU’s Balkan-udvidelser

Udenrigsministre kunne ikke enes om strategisk vigtig beslutning om Balkan-udvidelser.

Frankrig gik forrest, og Danmark fulgte sammen med en håndfuld andre lige efter, da EU’s udenrigsministre tirsdag besluttede at udskyde starten på forhandlinger om EU-medlemskab med Nordmakedonien og Albanien – endnu en gang.

Sagen ventes nu drøftet på EU-topmødet torsdag og fredag i denne uge, hvor den franske praesident, Emmanuel Macron, kommer til at stå over for de øvrige stats- og regeringschefer i spørgsmålet.

Så sent som i sommer fik de to lande på det vestlige Balkan stillet »en klar substansafgørelse« i udsigt i oktober 2019. Men de 28 udenrigsministre kunne altså ikke enes, og åbning af udvidelsesforhandlinger kraever enstemmighed i EU.

»Flere lande var imod, og isaer én var saerligt imod. Derfor kunne vi ikke nå til enighed. Det beklager jeg,« sagde formandslandet Finlands europaminister, Tytti Tuppurainen, efter mødet.

Endnu mere nedtrykt var EU-kommissaer Johannes Hahn, der har ansvaret for udvidelser og naboskab i kommissionen, og som flere gange har erklaeret, at de to lande lever op til de objektive kriterier for at indlede vejen mod medlemskab.

»Den overvaeldende del af landene ville gerne følge vores anbefaling, den tredje inden for 16 måneder i øvrigt. Men vi er stadig, hvor vi er. Det beklager jeg dybt. Det er ikke et øjeblik, vi kan vaere stolte af,« sagde Hahn.

Danmark også imod

Det ene land var Frankrig, der ikke mener, at Europa er klar til at indlede drøftelserne med hverken Nordmakedonien eller Albanien.

Danmark, Holland og en gruppe øvrige lande var også imod åbningen for Albaniens vedkommende. Den franske regering har argumenteret for, at der er brug for en grundlaeggende reform af EU’s regler for udvidelser, før nye saettes i gang.

Ifølge radiostationen Deutsche Welle udtalte den franske europaminister op til mødet, at »Europa har brug for at fokusere på at reformere optagelsesprocessen, før man åbner en endeløs saebeopera af snakke om medlemskab. Er denne proces effektiv? Set fra vores synspunkt, nej,« sagde Amelie de Montchalin.

Svag global aktør

At udvidelsesforhandlinger på ingen måde er det samme som medlemskab, er Tyrkiet indre gård. Når vi ikke er i stand til at tage hånd om den, så ved jeg ikke, hvordan vi skal kunne tage os af den ydre. Og vi skal ikke blive overrasket, hvis andre kraefter kommer til at spille en mere vigtig rolle i regionen. De er mere dedikerede og ambitiøse end os,« sagde Hahn og tilføjede, at han stadig håber på en enighed blandt stats- og regeringscheferne senere på ugen.

Stor skuffelse

Skuffelsen kan blive ganske stor over EU’s beslutning, isaer i Skopje, der tidligere i år indgik en aftale med Graekenland efter 28 års strid, som aendrede landets navn til Nordmakedonien.

Forud for den aftale var sendt staerke signaler fra Bruxelles og de øvrige europaeiske hovedstaeder om, at når striden med Graekenland var løst, ville den store sten på vejen mod optagelsesforhandlinger vaere banet; på samme måde som Nordmakedonien efter navneskiftet er på vej til at blive fuldgyldigt medlem af Nato.

»Det her er et afgørende tidspunkt i historien for både Nordmakedonien og hele regionen. Vi har arbejdet hårdt på at indfri alle kravene for at få sat gang i optagelsesforhandlingerne, og det er meget vigtigt for os at få en dato sat på,« sagde Nordmakedoniens indenrigsminister, Oliver Spasovski, da han i sidste uge besøgte Bruxelles.