Afklaring af handelskrigen og holdbare aftaler vil vaere den absolutte topprioritet

Selv om Donald Trump fra USA og Xi Jinping fra Kina muligvis underskriver en mindre handelsaftale i midten af november, tør økonomerne stadig ikke tro på, at usikkerheden er afmonteret og verdensøkonomien reddet.

Hastigheden i den globale økonomi er nået så langt ned, at der for første gang siden finanskrisen ifølge bl.a Den Internationale Valutafond (IMF), Nordea og Handelsbanken er en reel risiko for, at den bremser helt op og måske ryger i recession.

Men det kommer helt an på, om man kan afmontere de politiske konflikter, som er opstået efter valget af den amerikanske praesident, Donald Trump, i 2016.

Den seneste aftale i handelskrigen mellem USA og Kina vaekker håb, selv om markedet naesten ikke tør tro på det.

Forhistorien

I 2017 voksede de største økonomier i verden – eurozonen, USA og Asien – hastigt og på samme tid. Finansmarkederne steg med raketfart.

Men en pludselig eskalering af handelskrigen mellem USA og Kina i 2018 stak en kaep i hjulet på den positive udvikling, og den ene store økonomi efter den anden begyndte at vise svaghedstegn.

Aktiemarkederne tordnede ned i slutningen af året.

I første omgang var det meget åbne økonomier med stor vaegt på industrieksport, som blev ramt af de højere tariffer og den frygt, som de skabte for et mindre globalt handelssystem.

Sverige og Tyskland begyndte i starten af 2019 at vise tydelige tegn på kraftig afmatning, fordi virksomheder udskød eller helt sløjfede investeringer.

Senere har mange andre lande taget samme tur, og i den seneste prognose fra IMF var der nedjusteringer at spore i stort set alle udviklede lande.

Vaerst gik det ud over Tyskland, som ifølge IMF vil opleve en vaekst på kun 0,5 pct. i år. Det er så taet på stilstand, som det kan vaere, uden at tallet er domineret af nuller.

Svagheden er ifølge Nordea, Deutsche Bank og IMF begyndt at krybe ind på de tyske og amerikanske servicesektorer, og det truer udviklingen på arbejdsmarkedet og hos forbrugerne.

Derved er den politiske krise, der begyndte som en snue i industrien, på vej til at inficere verdensøkonomiens dna og kan ifølge IMF kaste den ud i en ny krise.

Med udsigt til en vaekst på kun 3 pct. i år er den globale økonomi ifølge IMF ikke vokset langsommere siden finanskrisen.

»Hvis man skulle prioritere politiske handlinger, ville en afklaring af handelskrigen og holdbare aftaler på området vaere den absolutte topprioritet nu,« skriver IMF’s cheføkonom, Gita Gopinath, i sin prognose.

Nutiden

Det er her, at centralbankerne kommer ind i billedet.

En kovending fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, der gik fra at stramme pengepolitikken sidste år til at lave lempelser i år, og flere tiltag fra Den Europaeiske Centralbank har ifølge bankerne vaeret med til at laegge en daemper på udviklingen.

De gav også finansmarkederne en hjaelpende hånd, og selv om det globale rentefald og prisen på mange obligationer stadig peger mod en ny recession, er aktierne tilbage taet på rekordniveau i USA.

I weekenden nåede amerikanske og kinesiske forhandlere frem til en mindre handelsaftale, som USA’s praesident, Donald Trump, kalder fase 1 af en bredere handelsaftale.

Fredag var rygter om aftalen med til at gøre finansmarkederne euforiske, men allerede mandag var de nede på jorden igen.

Det vil nemlig ifølge Trump tage flere uger at få detaljerne på plads.

Aftalen er dertil lille og stadig ikke endeligt i hus.

Den forpligter ifølge Danske Bank bl.a. Kina til at købe amerikanske landbrugsvarer for op mod 50 mia. dollars og aendre nogle af reglerne for intellektuel ejendomsret samt måden, som det kinesiske valutamarked fungerer på.

Endelig letter den adgangen for amerikanske finansielle virksomheder til det kinesiske marked. Til gengaeld undlader amerikanerne at haeve toldsatserne på 250 mia. dollars i denne uge.

Mens praesident Trump har sendt flere glade tweets ud om aftalen, var de kinesiske medier ifølge Danske Bank mere forbeholdne i deres udlaegning.

De advarede mod ikke at blive for optimistiske om de fremtidige forhandlinger. Usikkerheden er ifølge Danske Bank derfor ikke taget af bordet.

»Aftalen mindsker risikoen for en eskalering af handelskrigen på den korte bane, hvilket er positivt for markederne. Men aftalen er forholdsvis begraenset, og vi tror, at virksomheder og investorer vil afvente et klart signal fra isaer Trumps side om, at han ikke vil løbe fra aftalen, før de kaster sig ud i betydelige investeringer, der for alvor kan vaere med til at styrke den globale vaekst,« skriver Jakob Ekholdt Christensen, chef for International Macro and Emerging Market Research i Danske Bank.

Imens lurer nye konflikter under overfladen som f.eks. balladen i Hongkong, risikoen for en ny storkrig mellem Iran og Saudi-Arabien, der kan ramme olieprisen, og endelig kan man ifølge Nordea stadig ikke afvise risikoen for et kaotisk brexit.

En verden med politisk uro og handelskrig er ifølge brancheorganisationen Dansk Erhverv skidt nyt for Danmark, hvor op mod 800.000 arbejdspladser er direkte eller indirekte knyttet til eksporten.

Fremtiden

Andre, som f.eks. formueforvalteren Maj Invest, er ikke så bekymrede for nutiden.

Maj Invest mener nemlig ikke, at hverken handelskrig, brexit eller usikkerhed i Mellemøsten er nok til at knaegte de amerikanske og kinesiske økonomier og dermed heller ikke den globale økonomi og finansmarkederne.

Maj Invest regner derfor med, at der går flere år, før recessionen indtraeffer, og man skal holde fast i sine aktier, lyder det fra forvalterens adm. direktør, Jeppe Christiansen, i hans seneste nyhedsbrev.

Indtil videre vil den globale økonomi vende tilbage til sin normale vaekst på den gode side af 3 pct. om året. IMF forudser også en tilbagevenden til en vaekst på 3,4 pct. i 2020.

Laegger man centralbankernes lave renter og opkøbsprogrammer i obligationer til ligningen, vil aktierne ifølge Jeppe Christiansen kunne fortsaette opad med imellem 5 pct. og 10 pct. om året.

Men når afmatningen indtraeffer, vil det »igangsaette en fase med meget lave afkast, der periodevis bliver negative,« skriver Jeppe Christiansen.

Ifølge Jes Asmussen, cheføkonom i Handelsbanken, er mange vestlige lande så langt fremme i deres konjunkturer, at de meget snart risikerer at løbe tør for ressourcer, ikke mindst arbejdskraft.

Derfor behøver man ikke handelskrigen for at se en langsom afmatning de kommende år.

Hvis ikke usikkerheden fra handelskrigen får virksomhederne til at skrue ned for investeringer og forbrugerne for deres forbrug og tvinger en nedtur igennem, vil den lave ledighed med tiden altså gøre det.

Men det vil ifølge Jes Asmussen vaere en langt blødere økonomisk landing, som ikke behøver at traekke taeppet vaek under den danske økonomi, vurderer han.

Hvis man skulle prioritere politiske handlinger, ville en afklaring af handelskrigen og holdbare aftaler på området vaere den absolutte topprioritet nu. GITA GOPINATH, IMF’S CHEFØKONOM