Sådan begraenser du risikoen i jagten på afkast
Det kan vaere risikabelt at købe enkeltaktier, hvis man ikke kan lide alt for store kursudsving.
Det kan stort set ikke lade sig gøre at få mere end 0 pct. i rente af sine penge, medmindre man er klar til at løbe en risiko.
Jagten på afkast siges at holde hånden under aktiemarkedet i øjeblikket. For hvorfor ikke løbe en risiko med aktier, når alternativet er en rente på 0 pct.? Velhavende risikerer ovenikøbet at skulle betale rente for at have penge stående.
Men aktiemarkedet er meget volatilt – det vil sige med store udsving fra dag til dag. Et godt eksempel er Ambu, der er blevet naesten 30 pct. mindre vaerd i år.
Hvis man vil begraense sin risiko, skal man derfor vaelge nogle vaerdipapirer, hvor der ligger en risikospredning indbygget.
Lasse Faurholt Egelborg, der er investeringsrådgiver i Danske Bank, har udfaerdiget en miniguide til, hvordan man kan investere og samtidig sprede sin risiko.
Man kan købe sig ind i en investeringsforening. Det er en forening, man kan skyde penge ind i, og så investerer foreningens eksperter pengene. Det betyder, at man deler både omkostninger, tab og gevinster med de andre medlemmer i foreningen. Når man gør det, køber man en investeringsfond. En investeringsforening kan indeholde mange forskellige slags investeringsfonde eller afdelinger. Det er en samling investeringer i f.eks. et enkelt land eller region.
Man kan vaelge mellem aktivt og passivt forvaltede fonde. I en aktivt forvaltet fond sidder der en ekspert og udvaelger, hvilke investeringer fonden skal foretage. Den type fonde er typisk dyrere end passivt forvaltede fonde. De bliver ikke passet på samme måde, men kan vaere styret af en computer, som investerer i de aktier, der er med i et bestemt aktieindeks. Indeksfonde er for alvor vundet frem de senere år. En indeksfond er det samme som en passivt forvaltet fond. Den er bygget op af de aktier, der hører til et bestemt aktieindeks. Et aktieindeks måler den gennemsnitlige udvikling på et bestemt aktiemarked. Det kan omfatte bare en enkelt børs, som f.eks. det danske aktieindeks, eller alle verdens børser. Morgan Stanleys verdensindeks, MSCI, er det mest kendte.
Når man skal måle sin investering, bruger man et benchmark. Det kan typisk vaere et aktieindeks. Klarer man sig bedre en det, kan man vaere godt tilfreds. En investor får en portefølje. Det er en beholdning af vaerdipapirer som f.eks. obligationer og aktier. Det kan også vaere en portefølje af ejendomme eller vine.