Fra petriskål til tallerken
Mange nye typer fødevarer tager udgangspunkt i laboratoriet frem for marken, og som forbruger kommer du i stigende grad til at spørge dig selv: Hvad er naturligt?
Så er der serveret, og på menuen er der kylling fra bioreaktoren, samlebåndsfremstillede grønsager og en naeringsrig drik baseret på et modificeret pulver fra kikaerter.
Kyllingen er godt nok dyrket på celler fra en rigtig kylling, men intet dyreliv er blevet ofret undervejs. Grønsagerne ligner dem på marken, men de har aldrig vaeret i naerheden af jord eller sol. Og drikken er saerligt tilpasset dine ernaeringsbehov, men det er forskere og ikke en landmand, der står bag.
I kampen for at skaffe god ernaering til verdens voksende befolkning og indfri ønsket om mere protein fra den eksploderende globale middelklasse, bliver nye midler taget i brug, der udfordrer vores opfattelse af det naturlige.
I Danmark siger vi stadig fra jord til bord, men kommer vi på et tidspunkt til at sige fra petriskål til tallerken? I hvert fald bliver der i lande omkring os investeret stort i laboratoriefremstillet protein baseret på celler fra såvel kylling som ko, tun som kalkun.
Endnu er processen med at dyrke kød i en bioreaktor alt for dyr, men forskere inden for området vurderer, at inden laenge, måske om et par år, er der fundet mere effektive, økonomiske løsninger på de største problemer med proteindyrkning. Nogle forudser, at på lang sigt vil laboratoriekødet blive så billigt, velsmagende og sikkert, at mange forbrugere vil foretraekke den løsning til hverdag.
Andre tror på de plantebaserede alternativer, hvor avanceret teknologi tages i brug for at få grønsagsbøffen til at opføre sig som en af de mere klimabelastende hakkedrenge inklusiv stegeskorpe og saftigt indre.
Der er også grøde i industrien for lukkede systemer, der kan frembringe for eksempel grønsager uafhaengig af jord og med et mindre forbrug af vand og gødning end i dag. De vil fjerne dyrkningen fra marken og flytte planterne ind i robotdrevne faciliteter i mange etager, hvor sensorer optimerer arbejdsgangene.
Argumentet er hensyn til miljøet, mere effektiv produktion uafhaengig af klima samt 100 pct. fødevaresikkerhed, og hvis smagen er i orden, gør det måske ikke noget, at jord og sol er taget ud af ligningen?
For andre produkter handler salgstalen mere om individuel sundhed, hvor for eksempel en drik sammensaettes efter det, du lige nu har brug for – frem for en standardvare. Laengere holdbarhed og mindre fødevarespild samt praktiske løsninger til en travl hverdag er også argumenter.
Men er det naturligt, og hvem bestemmer overhovedet, hvad der er naturligt? Engang bestod det daglige brød mest af grød, og det har vi med glaede lavet om på, så vi i dag kan boltre os i en mangfoldighed af mad fra alle dele af verden hele året. Engang var flaeskesteg og kylling højtidsmad, nu er det en menneskeret at få det fine kød til hverdag.
Den menneskeret udfordrer nu de tilgaengelige ressourcer, og derfor er fremtidens mad lige nu den fremmeste legeplads for entreprenører, forskere og investorer.
Som forbruger er forandring det eneste, du kan vaere sikker på – og hvis det virker utrygt, kan du tage det helt roligt. Kødet fra koen, grønsagerne fra marken og maelken fra yveret går ingen steder. Den aegte vare bliver måske lidt dyrere og mere eksklusiv til glaede for landmaendene og de traditionelle producenter, men du kan stadig gøre akkurat, som du plejer.
Spørgsmålet er, om du har lyst til det – eller om du helt af dig selv vil begynde at vaelge nogle af de nye løsninger.
Naturligt eller ej.