»EU-samarbejdet er frakoblet den verden, vi er en del af«

Statsminister Mette Frederiksen skal til topmøde i Bruxelles. Men hun er fortørnet over et EU, hvis budget er »gak«, og som diskuterer mystiske ting i et virkelighedsfjernt frakoblet parallelunivers.

Der var en dyster stemning i folketingssalen, da statsminister Mette Frederiksen den 1. oktober for første gang åbnede Folketinget. Med en tale, der advarede om, at det rosenrøde skønmaleri af trygge, tillidsfulde Danmark var »falmet«. »Historien går ikke kun fremad. Den kan også gå tilbage,« sagde hun.

Da Jyllands-Posten møder Mette Frederiksen en tidlig torsdag morgen i Statsministeriet, traenger den mørke stemning sig på igen.

»Historien bevaeger sig ikke kun fremad. Vi er på et grundlaeggende plan et sted i verden, hvor noget går tilbage,« siger hun, mens der skaenkes morgenkaffe.

Men denne gang handler det ikke blot om Danmark. Det handler om hele Europa. For det er regeringens europapolitik, som statsministeren for første gang forsøger at saette nogle ord på efter have overtaget regeringsmagten.

»Man kommer ikke til at høre mig holde virkelighedsfjerne taler, hvor jeg hylder den frie bevaegelighed! For jeg kan jo se, at det har nogle store konsekvenser i virkelighedens verden,« siger hun.

Det havde de fleste nok heller ikke forventet, eftersom Socialdemokratiet under Frederiksens ledelse bestemt ikke har båret praeg af jubel og EU-strømper. Men hun taler i den forbindelse nok lige så meget om sin forgaenger som om sig selv. For den forhenvaerende S-formand Helle ThorningSchmidts EU-kurs var en helt anden. Det var den også, da Venstres tidligere formand Lars Løkke Rasmussen sad på det store hjørnekontor i Statsministeriet, hvor vi nu sidder.

»Hver tid i det europapolitiske har jo sine udfordringer. Det er svaert at tale om euroå del af,« siger Frederiksen og opremser problemer:

Putin i Rusland. Mellemøsten, »der står i brand«. Vedvarende problemer i Nordafrika. Migration. Og »en amerikansk praesident, der ikke i tilstraekkelig grad holder det regelbaserede verdenssamfund oppe«. Handelskrigen mellem Kina og USA.

Det hele er med til at definere EU’s udfordringer.

»Jeg er jo stadig ny i embedet og ny i en europaeisk sammenhaeng. Men jeg kan se et grundlaeggende strukturelt problem: Der er en tendens til, at noget af det, der diskuteres i det europaeiske samarbejde, er frakoblet den verden, vi er en del af,« siger hun og er for eksempel uforstående over for, at EU netop i disse uger – samtidig med brexit – indleder en drøftelse med Albanien om at blive medlem af EU.

»Det, synes jeg, er en maerkelig prioritering. Jeg tror, man må sige, at engang imellem er der nogle ting i EU-systemet, som bare kører, og jeg har i flere år advokeret for, at man bør zoome ind på det afgørende. Det er i mine øjne den ydre graense, som er det absolut vigtigste. Men vi bruger desvaerre meget tid på andre mindre vaesentlige diskussioner,« siger hun.

Budgetbissen

Når hun torsdag flyver til Bruxelles og mødes med de andre regeringschefer til topmøde, er det med en meget hård linje om, at Danmark ikke skal betale mere til EU. EU’s budget skal omprioriteres til at fokusere mere på migration og grøn omstilling. Budgetpositionen – at det trods udspillet fra Bruxelles ikke må blive dyrere for danskerne at vaere medlemmer af EU – haenger én til én sammen med hendes overordnede bekymring for, at EU-systemet glemmer forbindelsen til borgerne.

»Der kommer vi til at indtage en vanskelig position. Jeg er grundlaeggende uenig i kommissionens vurdering af behovet for et større budget. Uden Storbritannien bliver vi et land mindre, og så tror jeg, vi har behov for et mindre budget. Det er en udfordring i tendens til, at vi i stedet for at løse de egentlige problemer så bruger vi skatteydernes penge. Når vi taler om EU-budgettet, pisker milliarderne frem og tilbage. Jeg er slet ikke i tvivl om, at problemerne kan løses inden for eksisterende budget.«

Derfor har Mette Frederiksen taget initiativ til en alliance med Sverige, Holland og Østrig om at bekaempe det stigende budgetbidrag.

»For mig handler det nu om europaeisk sammenhold i en urolig verden og om at komme taettere på at løse de problemer, der er. Håndteringen af migrantsituationen fylder forbavsende lidt i det eksisterende budget, hvorimod struktur og landbrugsfonde fylder naesten det hele. Det er grundlaeggende forkert. Migrantsituationen er en af EU’s største udfordringer, og det kommer ikke til at aendre sig.«

Kommissionen har lagt op til et stigende bidrag, og ifølge nye beregninger fra regeringen kan den danske ekstraregning i vaerste fald nå helt op på 5 mia. kr. ekstra om året. Afhaengig af regningen for brexit.

»Vi kommer til at kaempe for dansk rabat. Det bliver en maerkesag, og jeg køber ikke kommissionens tilgang. De siger jo, at hvis du vil gøre mere ved klima og migration, må du udvide budgettet. Den køber jeg simpelthen ikke. For de har samtidig foreslået – og nu skal i holde fast – en forøgelse af budgettet for de administrative udgifter på knap 5 mia. …«

Her holder Mette Frederiksen en lille pause før hun fuldender saetningen: »… euro!«

»Det er jo så 35 mia kr. i øgede administrative udgifter. Det er jo fuldstaendig gak!«

»Potentielt, hvis vi sammenlaegger de potentielle merudgifter, så er vi oppe på en 4-5 mia. kr. ekstra om året. Det er mere, end hvad der er i det økonomiske råderum. For mig er det helt principielt, at EU skal handle om befolkningerne og ikke om institutionerne og politikerne,« siger hun.

»Jeg bliver helt rystet over tanken om, at man sidder og jonglerer med europaeernes skattekroner på den måde helt ublu. Det, synes jeg, er provokerende. For mig er der et

å